mandag den 31. oktober 2011

Blogger problem

Nu har jeg haft bloggen i 5 måneder, og en hel ny fantastisk verden har åbnet for mig. Jeg er blevet rigtig glad for min lille blog, når jeg kommer hjem glæder jeg mig altid til lige at komme ind og se om der har været noget aktivitet og om der er kommet nye spændende indlæg på min blogroll. Jeg prøver på selv at lægge mindst et nyt indlæg ud hver dag, for at holde bloggen dynamisk og spændende. Jeg syntes det er så dejlig at have et sted hvor jeg kan samle alle de dejlige oplevelser jeg har med æblepige, et sted hvor jeg kan gemme billeder af de ting jeg laver og dele ideerne med jer, at jeg har et sted jeg kan gå tilbage til og mindes alle de positive ting som sker i min hverdag, hvor man ellers tit kan komme til at fokusere på stress, rod og ikke færdiggjorde opgaver. jeg er også glad for alle de søde nye mennesker jeg har mødt og lært at kende gennem bloggen og Jeg er så positiv overrasket over at så mange har lyst til at læse med, og jeg er lykkelig for at så mange af jer giver jer tid til at skrive en kommentar. Jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt at jeg har startet denne blog, og det har i en stor andel i kære læser, fordi i er med til at skabe liv herinde på bloggen, mange tak for det.
Jeg har dog et problem, et stort problem som har fulgt mig helt fra starten og som det ser ud til at jeg ikke kan slippe af med. Det er et problem som desvære dræber meget af min motivation til at blogge, desvære så meget at hvis der ikke kommer en ændring, er jeg bange for, at jeg med tiden helt mister motivationen.
Det handler om at mine indlæg ikke bliver offentliggjort før mange timer efter jeg har lagt dem på bloggen og ofte først dagen efter. De bliver vist på min blog med det samme jeg har udgivet, også sådan at i kan se det, men de vises ikke på blogrolls før mange timer efter og ja tit først dagen efter, det handler ikke om at jeg ikke har indstildet tid for udgivelse, den står på automatisk. Jeg syntes der er rigtig ærgerlig når man kommer hjem, har travlt med en masse der skal gøres, men alligevel lige prioritere at skynde sig at lægge et indlæg ud, for så mange timer senere at finder ud af, at ingen har set indlægget, fordi bloggen stadig figurere nederest på blogrolls, hvor der står at det er flere dage siden jeg har lavet nyt indlæg. Det er rigtig ærgerlig for det er jo netop det at folk ser og læser ens indlæg, der er med til at skabe liv på bloggen. Jeg skal lige sige at det ikke er hver gang det sker, nogle gange kommer jeg ind i perioder hvor den kommer på med det sammen næsten hver gang, men andre gange er jeg inde i lange perioder hvor den altid først kommer på dagen efter. fx udgav jeg et indlæg kl. 17.22 og den er ikke kommet på endnu her kl. 23 Jeg har ledt efter et sted hvor man kan kontakte blogger om problemet, men det kan jeg ikke rigtig finde nogen steder.
Er der nogle af jer derude der har samme problem, eller som har et forslag til hvad jeg kan gøre ved det, så vil jeg rigtig gerne høre om det.

12 kommentarer:

  1. Kære Jeannett. Det er rigtig dejligt, at du er så glad for at blogge. Vi startede jo nogenlunde samtidlig og jeg er os bare så glad for, at jeg tog springet..
    Jeg kan sgu godt forstå, at du er træt af det med den blogroll - det er da virkelig irriterende for dig.. Jeg synes ikke, jeg har haft problemer med det, men jeg vil da straks kontakte dig, hvis jeg finder ud af noget.. Håber, du finder en løsning :)

    KH Anna

    SvarSlet
  2. hej - jeg kender det også, jeg kan se mit indlæg på min blog, men det bliver først offentliggjort senere - så vidt jeg ved er det ret normalt, selvfølgelig ærgeligt hvis der går sååå lang tid. du kan jo prøve at skrive til blogger - de har en hjælpe-side, oppe i højre hjørne på dit dashboard - her hedder det HILFE og derfra kan du så klikke dig videre til div. foren som kan hjælpe - skriv roligt under sådan noget som "almindelige spørgsmål"!

    håber at jeg kunne hjælpe, men som sagt er det vidst helt normalt...
    kh christina

    SvarSlet
  3. Hej Jeannett :)
    Jeg har det samme problem som dig - mine indlæg kommer også straks på bloggen, men ikke på blogrool eller betjeningspanel før lang tid efter... Og nogen gange kommer de på næsten med det samme...
    Jeg synes også det er drøn-irriterende og synes det kunne være fantastisk, hvis der var en løsning på problemet - jeg følger lige med her og håber at der komme én forbi med et løsningsforslag :)
    Kh Tina

    PS: Jeg håber da virkelig ikke at det kan få dig til at stoppe med at blogge! - jeg nyder nemlig at læse med her hos dig :)

    SvarSlet
  4. Anne: Jeg er bestemt blevet glad for det og jeg synes det er hyggelig at vi er nogle der er startet ca samtidig, men det er virkelig irreterende, det med at mine indlæg ikke kommer på.

    Christina: Jeg tror desvære mit tilfælde er lidt grovere end det normale, hvis der gik nogle timer kunne jeg godt leve med det, men det her er for meget: fx nu er klokken 7 og jeg udgav indlægget kl 23. i går, men mit indlæg er stadig ikke kommet på. Tak for hjælpen jeg vil prøve at kontakte blogger, håber de tager problemet alvorlig.

    Hyggetrolde: Jeg har jo fulgt lidt med på hvor hurtig indlægene kommer på rundt omkring, og jeg har lagt mærke til at du har samme problem, andre blogs indlæg bliver højest forsinket nogle timer som jeg ser det. Fx da jeg lagde mit indlæg på med give away, kom der flere indlæg på, med min give away i løbet af aftenen fra andre blogger, men min kom ikke på før sent nat. Jeg er rigtig glad for at du kan lide at læse med herinde, det gør mig glad at høre. Men det er virkelig træls det her og jeg tror ikke jeg kan bevare motivationen til at blogge hvis det fortsætter.

    SvarSlet
  5. det må helt klart være blogger der har det problem. Jeg ved ikke om man kan gøre noget selv ved problemet, men jeg vil også helt klart skrive til blogger og klage over problemet.
    Hvis man ikke skriver, så ved de jo ikke der er problemer.

    Du kan skrive her for at få hjælp: http://www.google.com/support/forum/p/blogger?hl=en

    Her kan man læse om hvad de har opdaget af problemer og er ved at løse: http://knownissues.blogspot.com/

    SvarSlet
  6. hej igen
    jeg ser lige at der ikke står tidspunkt for hvornår dit indlæg er postet, måske kan det løse det ?
    skal jeg lige prøve og gå ind og kigge ? så skal du lige sende dine login igen:)

    SvarSlet
  7. Marolle: mange tak, det er så dejlig at have en som dig, jeg sender lige min login

    SvarSlet
  8. HMF... Altså... Jeg er lige som dig... det ved du jo .... også forholdsvis ny i det her blogland... og man møder altså nogle træls bump på vejen... og nogen så store, at man overvejer at stoppe.... Jeg synes det er rigtig træls når disse ting opstår, for det er nemlig, som du skriver, ret svært at finde et sted hvor man kan få hjælp.... men mindre stakkels Marie skal starte en supportlinje op....

    Jeg håber problemet løser sig, for det er bare ganske ganske TRÆLS....

    SvarSlet
  9. Du må endelig ikke stoppe da :( det er trods alt værre end forsinkelse, hvis du spørger mig ;o)
    Når det så er sagt, så kan jeg godt følge dig, nu du er meget aktiv og laver nogle super gode indlæg, som vi er mange, der gerne vil kommentere på..

    ps. Fik du min mail, så jeg kan sende dig en lille engel
    t.gaardsted@gmail.com

    SvarSlet
  10. Jeps, det problem har jeg også!!!! Og kan desværre ikke komme med de vise ord og løsningen på problemet.

    SvarSlet
  11. Stor respekt for at du har fået SÅ mange læsere på kun 5 mdr - jeg er ikke over de 50, ikke engang over 40 - men jeg blogger så måske også om lidt andre ting og sårn :)
    Nåh - men det var bare lige en sidebemærkning - for jeg har nemlig også ofte ret 'grove' forsinkelser på de fleste af mine indlæg - ofte bliver de faktisk slet ikke udgivet, før jeg laver et nyt indlæg, og dermed bliver det så faktisk ret tit overset :(
    Det er nemlig rigtig bare skie træls, og jeg synes også at jeg har prøvet alt, eller ihvertfald meget.

    Men prøver så at fjerne (lidt af) min frustration ved at tænke på, at jeg blogger for mig selv, og ikke for andre...

    Men det er stadig irriterende, så jeg hænger også lidt på her, og håber på en åbenbaring :D))

    SvarSlet
  12. Louise: Ja det er et rigtig træls problem og jeg er så glad for at Marie vil hjælpe, jeg havde helt sikker ikke den blog jeg har, hvis det ikke var for Marie, ja måske havde jeg slet ingen blog, jeg er så glad for alt det hun gør.

    FamilienG: Tak for de søde ord, det varmer virkelig, jeg er rigtig glad for at du kan lide min blog. Men det er bare så træls, når man bruger tid på indlæg at de så ikke kommer op. Jeg har fået mail :)

    Zgrubler: øv for dig at du også har problemet, det er så ærgerlig. Tak for ros, jeg er virkelig også helt vild beæret over at så mange har lyst til at læse med, men netop derfor vælger jeg også nogle gange at tilsidesætte andre ting for først at lægge et indlæg ind når jeg kommer hjem og så er det virkelig ærgerlig at den alligevel ikke kommer op, og det er præsis i sådanne situationer at jeg overvejer at opgive.
    Jeg blogger ikke kun for mig selv har jeg fundet ud af, jeg blogger for at dele de ting jeg kan lide med andre. Da jeg startede min blog var det helt klart for mig selv, havde aldrig drømt om at få over 50 læsere, men der kom hurtig mange ind og jeg blev helt grebet af det. jeg begyndte at tænke i hvilke indlæg mine læser gerne ville læse og da var jeg virkelig også ved at overveje at stoppe igen. Det skal ikke være min blog der styrer mig, men mig der styrer min blog. Da jeg havde tænkt og arbejdet lidt med den tanke, fik jeg det vendt sådan at jeg er super glad for alle mine læsere og kommentarene, for det er dem der skaber liv herinde, men jeg blogger om det jeg har lyst til, inden for det område jeg havde bestemt fra starten. Men jeg er helt bevidst om at min blog ikke ville være den samme uden alle mine super søde læsere, som både giver liv på bloggen, men også giver mig nye link til at komme rundt i blogland. uhh den blev lang :)

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...