søndag den 24. januar 2016

Gode ententioner er ikke altid nok

Sidste forår lavede jeg om i bedene i køkkenhaven så jeg fik et stort snittebed hvor jeg kunne samle de fleste af mine sommerblomster, før det havde jeg bare lidt tilfældige sommerblomster mellem rækkerne i køkkenhaven.

I samme forbindelse fik jeg lavede nye undermapper på bloggen bla. en med overskriften Frø og så-lister, her fik jeg udførligt skrevet ned hvad jeg såede, hvornår det spirrede og om jeg forspirrede frøene ude eller inde, jo jo jeg var flittig...
Ja og så derefter ved jeg ikke lige hvad der gik galt ?? Intentionerne om at samle frø fra alle de forskellige sommer blomster gik ligesom ikke rigtig som planlagt. Jeg vil selvfølgelig gerne finde undskyldninger for min fiasko, men den der med at jeg lavede alt muligt andet, på det tidspunkt hvor frøene var klar lyder ligesom ikke så godt vel. Så lyder det lidt bedre at give skylden til den store regnmængde vi fik sidste år, mine frø rådnede simpelthen for mig inden jeg fik dem samlet.

Her gik jeg og troede at det var så nem at samle frø, jeg mener hvor svært kan det være at ryste et par frøkapsler ned i en kaffefilter, ja åbenbart meget svære end jeg regnede med. Men nu er jeg blevet den erfaring rigere, og det er jo altid en god ting at blive lidt klogere, så med fornyet energi planlægger jeg en ny sæson med masser af blomster og forhåbentlig lidt mere helt med frø indsamlingen.

Jeg har ikke tænkt så meget på mine frøkapsler den sidste stykke tid, indtil jeg for et par dage siden gik en en runde i haven med mit kameraet. Den dag var haven dækket af den fineste rimfrost, og de der slatne våde og halv rådne frøkapsler var pludselig forvandlet til små kunstværker dækket af de fineste krystaller, det er da et af naturens små mirakler.





fredag den 22. januar 2016

Rimfrost og haveplaner

Måske sidder i inde i varmen og snakker om armchair gardening mens i bestiller de første frø til haven, med en god kop kaffen i hånden foran brændeovnen, I would love it...
Sådan er det ikke her, vi har faktisk haft arbejdstøjet på, det varme af slagsen for vi har haft travlt i haven den sidste stykke tid. Vi eller måske skal jeg skrive Leif her, har haft travlt med at tynde ud i hegnet rundt om gården, der er blevet fældet en del træer, tyndet godt ud, og nogle steder er der lavet kig ud til marken. Vores træer er efterhånden ved at være ret store og selv om vi har tynder ud løbeende, er det blevet godt tæt og lige rigeligt nogle steder.

Vi har også haft travlt med at skridte af og måle op, for vi havde jo besøg af Keld Slot i efteråret, og der fik vi en masse gode ideer, det var blandt andet også hans ide at åbne op i hegnet nogle steder.

Det første vi griber i engang til foråret er at flytte alle buksbom og roser foran huset, også det store rosenbed ude i græsplænen. Roser er fine og stadig nogle af mine yndlings, men desvære er tiden hvor de gammeldags roser blomstre meget kort set i forhold til et staudebed, så nu bliver de alle skiftet ud med et stort staudebed hele vejen rundt foran huset.



Alle roserne og buksbom hækken skal flyttet ned i min nye kommende rosenhave, her nede i bunden af haven. Her kan jeg så gå ned og nyde mine roser tæt på når de blomstre, og se dem mere på afstand når de er afblomstret.



Det er planen at dele haven op med en bøgehæk her tværs over græsplænen, de to smukke gamle æbletræer ja de bliver altså fældet og erstattet af noget nyt og spændende, samt måske et par nye træer.

Haveplaner har vi mange af, der bliver nok at gribe i når de lidt lunere temperatuer vender tilbage og den der velkendte kriblen i fingrene kommer og jord under neglene bliver uundgåelig.


tirsdag den 19. januar 2016

Vinterhave og skøjtebane

Det er det fineste vintervejr for tiden, virkelig ønske vejr hvis du spørger mig, ja og Filippa også, hun kan bruge timer nede på søen lige bagved gården, slædetur bag traktoren, og skøjte tur på søen så bliver det ikke bedre. Når jeg husker tilbage på min barndoms vinter så er det de frosne søer, slædeturer på marken, og selvfølgelig meter høje snedriver jeg husker, det sidste mangler vi lidt men ellers tænker jeg der er basis for masser af gode vinter barndomsminder lige nu.

Jeg var lidt rundt med kameraet her i weekenden, siden har vi fået lidt mere sne, men vi kunne sagten bruge mere. Jeg syntes haven er temmelig kedelig her om vinteren, men det pynter bestemt med lidt sne, og bøgehækken ja den er jo altid smuk her om vinteren.











søndag den 17. januar 2016

Islygter

 
Endeligt viser termometeret minus tal, det betyder at det er tid for islygter og skøjteturer på søen igen. Vi gjorde klar til islygter i fredags, og i dag var de klar til at tømme for overskuds vand og blive sat op med lys i. 
Vi har lavet vores islygter i balloner med vand sat ned i skåle, de har stået et par nætter og derefter har jeg tømt dem for vand og sat bloglys i.
Der findes rigtig mange DIY og fine billeder med kreative forslag til islygter på nettet, så det er bare at søge og kigge lidt rundt hvis i mangler inspiration. 







fredag den 15. januar 2016

Ingefærshot min morgen starter

Jeg har lavet mig en flaske Ingefærshot, det er jo januar...

Der er ikke så mange vitaminer at hente i køkkenhaven for tiden, så jeg tænker lidt i andre baner for at holde energien oppe.
Ingefær og citroner er en blanding der godt for immunforsvaret, masser af c-vitaminer, og Ingefæren der har en god evne til at bekæmpe inflammationer. Jeg tager en lille shot hver morgen, og håber på at klare mig igennem vinteren uden alt for meget sygdom.

Der findes flere opskrifter op nettet, de ligner mere eller mindre hinanden, den jeg følger lyder sådan her.
200 g ingefær vaskes grundig og skæres i tynde skiver, de koges i 45 min i 2 l vand. Når blanding er kølet af tilsættes 3 citroner skåret i skiver, samt en spsk. honning. Det hele skal trække et døgn, sies og hældes på flaske. Stil flaskerne på køl og de kan holde sig godt en måned.


søndag den 3. januar 2016

Godt nytår og blomster i crepepapir


Godt nytår alle sammen, jeg håber i fik taget afsked med 2015 med maner, og at i ligesom jeg glæder jer til et nyt haveår, og gerne med et lidt varmere forår end vi havde i 15.
Jeg har en del haveplaner som jeg nyder at sidder inde i min varme stue og drømmer om, snart skal vi kigge i frøkataloger, og inden vi får set os om kan vi komme i jorden igen. Meeeen lige nu er det godt nok for koldt, og det er faktisk helt ok hvis du spørger mig. Her hos os er der minus grader, og vi håber på at vi måske når at få lidt sne i år, eller at søen fryser til skøjtebane bare lige så vi kan få et par uger med egen skøjtebane på marken i år, det kunne være den helt perfekte start på 2016.

Jeg starter også året med en ny blomster interesse, her er der dog ingen jord under neglene, og jeg kan selv bestemme hvornår på året de forskellige blomstre skal springe ud. Før jul inviterede jeg en flok af mine søde krea veninder til lidt jule krea hygge, og der introducerede Rakel os til sin nye blomster dille i crepepapir, og lige siden har jeg lavet crepe papirs blomster så snart jeg har haft lidt tid.
Det er virkelig sjovt jeg kan godt anbefale jer at prøve, og de små fine blomster spreder virkelig farve og forårsstemning i boligen, perfekt lige nu hvor vi godt kan bruge lidt blomster i vaserne.






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...