onsdag den 26. april 2017

Gårdspladsen, velkommen, gode minder og blomster i potter

 Der er noget helt særligt ved en gårdspladser, det er som regel altid muligt at finde et hjørne, eller en lille plads med sol og læ. Et sted man kan sidde med ryggen mod muren og funderer over dagen, drikke en kop kaffe sammen med nogen, og få en snak om alt og ingenting.

Jeg voksede op på en gård med et stor stuehus, og en rigtig stor skøn gårdsplads. Her var der, eller er for det er der jo stadig, to store trapper op til henholdsvis baggangen, og den lidt pænere indgang. Trapperne venner mod syd, og det var et rigtig godt sted at samles der på den varme baggangs trappe, mellem katte, hunde og gummistøvler.
Hvis jeg kigger tilbage i de gamle fotobøger så er der billeder fra både hverdag og fest der på trappen, alt fra jagt til første skoledags billeder, blodige knæ og is på en sommerdag, lutter gode minder. Siden dengang er gårdspladsen blevet udvidet, de gamle stalde er skiftet ud med nye moderne stald bygninger, og trapperne med de røde klinker er udskiftet til nye mere tidssvarende. Men trappen vender stadig mod syd, og det er stadig et godt sted at mødes, omend der er mere trængsel på trappen i dag. For i dag er der kommet 5 børnebørn til, og et par ekstra gummistøvler, da min lillebror er kommet med i gården.

 På vores lille husmands gårdsplads har vi kun indgang til huset på siden, fordi vi i sin tid nedlagde den oprindelige pæne indgang med trappe ud til gårdspladsen til fordel for et toilet inde i huset.
Vi har planer om mere beplantning i gårdspladsen engang, men det må vente, vi skal først have renoveret staldene. Indtil det mere permanente beplantning og indgangsparti bliver lavet, hygger jeg lidt med krukker og små siddepladser rundt omkring hvor der er læ og lidt sol.

 Jeg har plantet nogle Magical hortensia, nogle Marokkanske Margeritter Rhodenthemum, og nogle af de skønne Akelejer Aquilegia Winky i krukker fra B-Green. Krukkerne har en skøn grønlig patina som passer virkelig fint til de lyserøde blomster, og gør at udtrykket bliver lidt mere råt end fint.

 


søndag den 23. april 2017

En kort, en lange, en trekant, en stang, samt en del cirkler, sådan ser vores havedesign ud.



 Trampolinen bliver ofte omtalt som havearkitektens skræk, og det kan jeg egentlig godt forstå for køn det er den ikke. Men vi komme ikke udenom at det er et motorisk godt legetøj, og har man børn i familien så er den altså rigtig god at have i haven. Mange graver den ned, det gør den mindre synlig, og man undgår at den ender over i naboens have hvis det blæser (hvor mange har mon forladt deres plads her i weekenden).


 Da jeg sidste år planlagde denne del af haven, gjorde jeg mig selvfølgelig også tanker om hvordan vi alle sammen kunne blive venner med trampolinen. For selv om jeg går op i at haven ser fin og ryddelig ud, så er haven vores allesammens, og første prioritet her i haven er, at vi alle har et hyggelig udeliv sammen. Æblepigen har udover trampolinen, både gyngestativ og legehus som bruges flittigt. Hun har stor hule med egen bålplads inde i skoven, mini køkkenhave, og efter en dags leg ligger der rundt om i haven alt fra dåse telefoner og flitsbuer, til hulahopringe og kroket spil.
Man ser det måske ikke så meget på billeder, men jeg har det nok med haven som jeg har det inde, man må gerne rude op efter sig selv når man er færdig med at lege (siger den skrappe pædagog mor)

Nå tilbage til trampolinen, vi ville gerne have en bålblads/siddeplads hernede i bunden af haven, hvor der både er læ og aftensol, sådan et sted hvor både voksne og børn kan samles om leg, bål, bålmad og rødvin til de voksne.
Så jeg tog udgangspunkt i den cirkel der allerede var der i forvejen (trampolinen) samt de cirkel formede skov beplantninger, og tegnede en ekstra cirkel på trampolinen. Alle hækkende i haven er bøg, og for at give lidt kontrast har jeg valgt rødbøg rundt om de to cirkler. Højden på hækkene rundt om cirklerne bliver klippet i varieret højder, som forhåbentlig kommer til at bølge rundt om trampolinen, lidt lige som trækronerne i bagrunden, men det bliver nok først rigtig tydeligt om nogle år.

 For at få den nye runde røde satellit lidt mere integreret i resten af haven, har vi lavet en ekstra rund bobbel af Rødbøg, så der bliver tre runde cirkler sammen, den sidste bliver med tiden klippet helt tæt som en fast lukket cirkel.

Her kan man se staudebedene på hver siden, der ligesom danne en bred sti ned til trampolinen/bålstedet. Det lange bed er i hvide, sølv og lyserøde farver, og det korte bed er i mørke lilla og røde farver. 
Man kan også se den nye bøgehæk vi plantede sidste år, det er almindelig grøn Bøg, hækken opdeler haven på midten, med græsbedene på den ene side, og staude/rosen bedene på den anden side. 

Bag ved det mørke staudebed har vi også lavet en blok af Rødbøg, det er meningen at det med tiden skal klippes asymmetrisk. 



 Den nye blok af Rødbøg er lavet så den følger linjerne fra både bedet som buer lidt på forsiden, men har en lige bagside, og bøgehækken over mod de lange lige græsbede. Den bliver klippet i en asymmetrisk skrånende form, så den kommer til at danne en overgang mellem de meget runde former på den ene side, og de mere rette linjer på den anden side.


Det lange kig gennem de to pergulaer og ud på marken, der er plantet forskellige roser og klatreplanter her som forhåbentlig med tiden vokser helt sammen. 

 Her kan man se de lange lige græsbede, og på billedet over hækken som deler de to forskellige havetyper. Man kan også se hvordan den gamle bøgehæk danner et stort kryds, som deler haven op i fire rum. Køkkenhaven er det første rum, så kommer frugthaven, med den nye alle, så gårdspladsen, og til sidst den gamle oprindelige have. Længere ovre går indkørslen som går parallelt med alleén og parallelt med den endnu en frugthave på den anden side.


 Det lange hvide bed følger kanten rundt om en lille gruppe træer som vi kalder skoven, med tiden vil vi åbne mere op ind mod skoven og udvide haven den vej ind i  skovbunden.

 Lige nu har Leif savet en del af buskene og mirabellerne i det levende hegn ud mod marken ned, så der nogle steder bare står et par rækker træer. Leif er slet ikke glad for det hegn, det var det første vi plantede for 20 år siden, ifølge Leif er det helt forkert sammensat, jeg elsker det åbne hegn, og syntes de giver et fantastisk lys ind i haven. Om sommeren skinner det hvide bed om kap med månen, det er et smukt syn set inde fra huset.


Hvis man kigger i den anden retning, ser man ind mod Æblepigens legehus og det gamle skovbed, som jeg lige i øjeblikket er ved at ændre lidt på (mere om det senere)

Bag ved skovbedet er der endnu en græsplæne, måske kan i lige skimte den mellem træerne. Den del af haven er vi ikke rigtig nået til endnu, vi har bare plantet Hosta rundt i kanten, og en del Narcisser.

Der er flere der har spurgt om de må se en haveplan over haven, men jeg har faktisk ikke en hel plan, kun en masse brudstykker. Jeg håber denne gennemgang, og de mange billeder fra haven nu her hvor alting stadig er meget bart, kan være med til at give et bedre billede af hvordan haven egentlig ser ud.



mandag den 17. april 2017

Det er lige her i min stue jeg blogger og lægger haveplaner

 Det er ikke så tit jeg viser billeder indefra huset, da bloggen jo ikke er en indretningsblog. Men med tilstedeværelse af alle mine inde planter, og den manglende tilstedeværelse af design møbler, kan jeg måske godt forsvare at indlægget stadig er have relateret ;-)

Jeg vil bare vise at det er her jeg bor, det er her vi lever vores liv når vi ikke lige er i haven. Det er lige her jeg læser mine have bøger, og det er lige her jeg lægger alle mine haveplaner.

 Vores stuehus er bygget i 1932 vi renoverede det da vi overtog gården i 1994 siden er det bare lappet her og der, men vi drømmer om snart at give hele huset en overhaling igen.
Men det må altså vente nogle år endnu, for lige nu er det haven vi brænder for.

 Indretningen er en blanding mellem arvestykker, loppefund, og IKEA møbler, suppleret med minder fra bl.a Nepal, Grønland og Rusland, børnetegninger og perleplader, samt en masse planter.


 Det er lige her ved det lille hvide bord, som oprigtig var i mørkebrun træ, og som jeg engang købte i en blomsterbutik, hvor jeg egentlig bare var gået ind for at købe blomster, ja det er lige her jeg skriver mine blogindlæg.
 Eller hvis jeg skal være helt ærlig (og det skal jeg jo) så sidder jeg faktisk for det meste her i sofaen med benene oppe, og med min bærbare på skødet. Ja det er faktisk sådan jeg sidder lige nu, mens Leif ser fjernsyn.

 Sådan her ser udsigten ud fra min sofa, altså når jeg kigger op fra computeren, når jeg ikke lige blogger, ser Gardeners world, eller fx en have i gave, som jeg alt sammen streamer på computeren.


Når jeg skal være lidt mere kreativ med haveplanerne, og har de store tegninger fremme, så er det her ved spisebordet jeg sidder. Ja det er jo så også her vi alle sammen samles og spiser, spilder spil, laver krea ting, laver lektier, læser bøger, og ja nogen gange gør vi flere af tingene samtidig, det er super hyggeligt, men det ser altså ikke altid så ryddelig ud ;-)

 Det er nok også lige her på spisebordet i spisestuen af alle steder, de skiftende årstider bliver mest tydelig. Så vidt det er muligt står der altid mindst en buket fra haven her på bordet, og jeg kan næsten ikke vente til alle de skønne blomster begynder at springe ud igen i haven.

Jeg håber i nød rundturen i mit lille hjem, måske i syntes i kender mig en lille bitte smule bedre nu, det håber jeg.

 Rigtig god uge til jer alle, forhåbentlig med lidt bedre vejr.

lørdag den 15. april 2017

Forårsblomster i potter

Jeg fik jo slet ikke vidst hvad min dag ved pottebordet endte med, der kom skam fine fyldte potte opstillinger rundt om ved indgangen til huset. Vores indgang er omme på siden af huset, så man skal lige gå ind mellem stald og stuehuset for at komme om til døren. Vi har et ganske fint og hyggeligt hjørne heromme, med siddeplads, og læ mellem husene. Se eventuelt tidligere indlæg med Russisk Skilla Men jeg syntes når jeg ser på billedet faktisk det ser ret tomt ud heromme, specielt vægen ved siden af døren, det skyltes selvfølgelig også at mine planter ikke er kommet op endnu, men jeg tror vidst jeg skal have fikset et elle andet på væggen så den ikke ser så tom ud. 


Jeg har klippet nogle Miabellegrene, og sat i en gammel mælkejunge, sammen med potterne, de holder rigtig fint her udenfor, og ser fint ud sammen med forårsblomsterne.

 Denne skønne dobbelte Akeleje hedder Akuilegia ´Winky´ den er rigtig fin her i potte, og den har opret blomster hoveder så de skønne blomster rigtig kan ses.

 Min retro kasse fra B-green som jeg tilplantede til blog-event sidste uge hos Gartneriet Pedersen er kommet i skøn selskab, du kan læse mere om den dag, En inspirerende dag på gartneriet.


Jeg kan virkelig godt li´ lilla, specielt sammen med mørke og dramatiske farver, de farverne er også fine sammen med gul, og det passer jo så fint her til påske. Gul kan godt blive lidt for meget for mig, når det gælder forårsblomster, så syntes jeg gerne der må være andre farver med som fx en kontrast.
I kassen står også Narcissus bulbocodium ´Spoirot´ en sart gul og meget skøn ny narcis.


 I krukkerne her ved døren står der blandt andet Narcissus ´Minnow´ de lime grønne Akelejer, og en fin tofarvet Primula


Engelsk græs og  Narcissus ´Minnow´

 Lilla hornvioler, Trifolium ´Dark Debbie´og Primula Belarina.

 Primula Botanic ´Victoriana Silver´


onsdag den 12. april 2017

Travlhed ved pottebordet.

 Jeg har været ved at potte de sidste forårsblomster om i nye potter, så de kan pynte ved indgangen her til påske. Tiden flyver når jeg står her ved mit meget primitive potte bord bag ved stalden, men er det ikke altid sådan når man er i godt selskab, og her med skønne planter.

 Det er egentlig bare nogle gamle brædder på nogle bukke opstillet her bag ved stalden, fordi jeg alligevel altid stiller mine overskuds planter her omme, gemt lidt af vejen.

 Jeg kalder det et charmerende og hyggeligt sted, Leif derimod syntes vidst det er noget rod og noget gammel skrammel, men sådan er vi jo så forskellige ;-))

 Uanset så er det et praktisk sted, det er her jeg arbejder, men det må gerne være hyggeligt samtidig. Nogen gange roder her virkelig meget for første prioritet er alt det praktiske, men andre gange som fx lige nu, så er her faktisk ganske hyggeligt.

 Akeleje, Kobjælder, perlehyacinter, Saxifraga, og den skønne lille Narcissus ´Minnow´ er nogle af de planter der har fået skiftet plastik potterne ud med nye ler potter.

 Nu står alle blomsterne rundt om i potter lige der hvor vi færdes mest, og ser rigtig påske hyggeligt ud, jeg lover der skal nok komme flere billeder.


Rigtig god påske alle sammen, så skønt i har lyst til at læse med. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...