Viser opslag med etiketten Genbrugsguld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Genbrugsguld. Vis alle opslag

mandag den 12. oktober 2015

Efterårsferie

Lige uden for vores vindue står der et gammelt bord, bordet har engang stået på en skole og diverse små vers og tegninger som børnene har skrevet dengang kan stadig ses på bordet. jeg syntes det er så hyggeligt, at lave små opstillinger her på bordet året igennem, på den måde kan jeg rigtig lege med årstids temaer, og stemninger til forskellige højtider.
Vi går forbi bordet mange gange hver dag, og så kan det hele selvfølgelig også ses indefra gennem vinduet, det er en rigtig konge plads lige er.
De små søde beton kager har Annette Pedersen/ Fru Pedersens have lavet, og lige nu er hun i fuld gang med at starte en haveshop op med alskens skønne sager til haven. Så er du til små hyggelige opstillinger, genbrugs guld og nips, ja så kan jeg godt anbefale dig at kigger forbi lige her på Haveshoppen

Sidste uge var en temmelig hektisk en af slagsen herhjemme, faktisk nåede vi ikke ret meget andet end sporadisk lige at hilse på hinanden en gang imellem når vores veje krydsede, og vi lige havde en time eller to i samme hus, sådan er livet nogengange når aftenmøder er en del af arbejdsplanen.
I denne uge nyder Filippa og jeg efterårsferien herhjemme jubii, der skal skrues max på for hyggen og lidt for uhyggen ;-) det er jo snart halloween. Leif er på kursus i København så ham må vi desværre undvære, men på fredag tager vi toget derover så familien atter kan være sammen, og så skal weekenden tilbringes i hovedstaden med Halloween i Tivoli, og hvad vi nu ellers kan finder på.

Rigtig god uge til jer alle ferie eller ej, hvad skal du lave....?







tirsdag den 22. september 2015

Gyldent efterår

 
Jeg har fundet en smuk gylden græs, som passer perfekt sammen med nogle af mine gamle rustne ting. Gammel skrammel eller genbrugs guld, hver sin smag men jeg foretrækker det sidste. Jeg er faktisk meget glad for mine gamle ting, lampen stod på gården da vi overtog den, den fine gamle saks, som for øvrigt stadig klipper ret godt, og den rustne kurv som altid står på bordet, og som er perfekt til lige at gemme de ting i vi finder, når vi er ude at gå tur. 

Mine solsikke passer også ret godt med den kobberfarvet græs, og nu har jeg samlet det hele her på det lille bord ved vores indgang. Smukt gyldent efterårs stemning lige ved indgangen, jeg kan nyde synet hver dag, og det er helt ok, jeg er ved at være klar, efteråret må godt komme...






lørdag den 18. juli 2015

En charmerende have på Langeland

En af de haver jeg besøgte i går, var en charmerende lille cottage inspireret have, med masser af genbrugs ting og sager.
Faktisk stoppede jeg bare fordi jeg syntes Tine's fine opstilling af loppe sager ude ved vejen så spændende ud. Men da jeg desværre ikke har plads i bilen til de helt store fristelser, nøjes jeg med at spørge om hun måske kendte til nogle fine haver her på Langeland.
Jaa hun syntes da selv at hun havde en meget fin have, og jeg måtte gerne se den. Det tilbud skulle jeg ikke have to gange, så jeg takkede straks ja, og fulgte med om i haven bag ved huset. Der gemte sig en lille hyggelig perle af skønne planter og hyggelig have stemning, skabt med god stil og masser af genbrug.
Det er en af den slags haver som deler vandene, jeg kender mange som vil elske haven, og andre som syntes den er for rodet. Jeg personlig elsker den slags haver, jeg syntes nemmelig godt at græsset må være lidt langt nogen steder, og lidt tyndslidt andre steder. Jeg syntes også at sjove genbrugs ting er med til at skabe en fin stemning i haven, med et meget personlig udtryk.

Tine's have er hvis i spørger mig, vildt hyggelig, meget fin, og meget charmerende.

For tiden bliver der snakket rigtig meget om have stile, den romantiske stil, den Franske stil, den Engelsk stil, eller cottage stilen. Nogen gange kan jeg godt blive lidt stresset og rundforvirret, hvad nu hvis jeg både er til genbrug, rodet græsplæner, og lidt af en samler på sjældne planter samtidig, så passer jeg slet ikke ind i nogen kasse. Bliver min have så noget være rod, eller får den bare min helt egen personlig udtryk på en charmerende måde.
I morgen viser jeg billeder fra en rigtig plante samler have, med en af Danmarks største Hosta samlinger, uhh det var også en spændende have at besøge.

Det kunne være hyggeligt, at høre lidt om hvilken type have du er til, eller måske hvad du slet ikke er til. Smid endelig en kommentar så vi kan dele vores have interesse, og inspirerer hinanden.








Mange tak Tine fordi du ville vise din smukke have frem, jeg blev meget inspireret.

torsdag den 7. maj 2015

Dagens loppefund

Jeg er så heldig at på min rute hjem fra arbejde ligger der et super loppe sted Sjølunds Marskantik, jeg har skrevet et indlæg om det som du kan læse her  Det er så fristende lige at tage en ekstra runde i rundkørslen, og nogen gange giver det bonus.

I dag var en af de bedre dage og jeg fandt dette fine jern bord og en zink vandkande og en rigtig fin zink spand.
Leif kiggede godt nok lidt da jeg bad ham hjælpe med at løfte den ud af bilen, men ok med en uddannelse som smed, har man nok en naturlig modstand mod rust. Jeg har det til gengæld rigtig fint med rust, jeg vil faktisk gå så vidt at sige at jeg syntes det kan være rigtig smuk.

Jeg har ikke helt besluttet mig for hvor den skal stå endnu, men lige nu står den i gårdspladsen med lidt nips... yes yes jeg har lavet et stilleben, og jeg syntes hvis jeg selv skal sige det, at det faktisk ser helt ok ud.




søndag den 12. april 2015

Ny bog om Kreativ genbrug til haven


Jeg har lige fået tilsendt en meget inspirerende have bog, som jeg gerne vil anbefale.

Kreativt genbrug ideer til haven af Nina Ewald

Bogen er fyldt op med skønne genbrugs ideer til haven, her er virkelig noget for enhver smag. jeg er vild med at den ikke kun rummer de mere traditionelle genbrugs ideer, men også kommer omkring genbrug af materialer fra egen have og fra naturen. Fx. er der gode ideer til belægning på stier, til hegn og til forskellige blomster stativer, samt genbrug af vand.
Vi har længe haft planer om at lave et kvas hegn lige som det der er på et af billederne, syntes det er genial at genbruge have affald til et smukt hegn der fx. kan skabe læ i køkkenhaven.
Efter at have kigget i bogen tror jeg også Leif har fået nye ideer til blandt andet en sti med træstubbe, og jeg skal helt sikker prøve at lave et insekt hotel, jeg er helt vild med dem, genial ide efter min mening.

Udover ideer til genbyg og praktiske have løsninger er der også ideer til upcycling af krukker og møbler, samt skønne stilleben. Jeg har selv bidraget med et billed til bogen af en fin opstilling med zinkbadekar og daybed i skyggen for eftermiddags solen. Billedet har jeg taget i Bruuns have og opstillingen har Margit stået for, jeg kunne godt lige bruge et par timer der...

Nina er en erfaren dame inden for bøger til hus og have, jeg mener "Kreativt genbrug Ideer til haven" er nr 11 i rækken. Bogen er mindst lige så smuk og veludført som de tidligere hun har lavet, den får de bedste anbefalinger med herfra.
Den udkommer den 15 april og kan bestilles lige her

Jeg har været så heldig at få lov til at udlodde et eksemplar af bogen til en heldig læser her på bloggen, så følg med der kommer snart en give away.










lørdag den 18. oktober 2014

Ethnic stemning og gode minder på terrassen

Vi har sat sommer have møblerne væk og fundet de mere rustikke møbler frem, jeg syntes de er med til at skabe en fin efterårs stemning på teressen. Jeg har pyntet lidt op med græskar, nødder, frugt og efterårs farvede blade. Vi bruger stadig teressen meget, den har dør lige ind til spisestuen, så den er dejlig tæt på, og det er nok en af grundene til at vi stadig er meget derude.
Vi er jo ikke helt færdig derude, vinteren skal gå med at lave grovkøkken og langbord i tømmer bræder, og så skal vi have sat nogle stråle varmer op i loftet. Det kommer helt sikker til at forlænge sæsonen at vi får varme derude, men indtil da har jeg fundet nogle af mine Yak og Cashmir tæpper frem. Det er tæpper jeg har taget med hjem fra nogle af mine rejser til Indien og Nepal, og den helt specielle uld fra geder og Yakokser der lever højt oppe i bjergene i Indien og Tibet er meget velegnet til at væve tæpper af, de bliver dejlige bløde og varme.
Jeg har fundet et par puder i Ilva som jeg syntes passer meget fint til mine tæpper og sammen giver det lidt en ethnic præg på den ellers meget rå nordisk stil. Æble kurven er fra Butan, og messing vasen på gulvet og på bordet er en gave jeg har fået af en kær ven i Nepal. Det er alt sammen ting der bringer gode minder frem og det giver rigtig god mening for mig at bruge ting i min indretning som er personlige og som betyder noget for mig.

Min teresse er en lille ekstra stue som vi bruger rigtig meget, jeg elsker at side derude med en god kop kaffe omgivet af gode minder og loppefund.
Vi har i løbet af sommeren spist mange is i skyggen og drukket adskillige flasker rødvin med gode venner derude om aftenen. Nu er det mere en kop varm kaffe under et par tæpper, eller en jagt bitter der bliver drukket derude, det er nemmelig det perfekte sted at slutte en god efterårs jagt.















fredag den 12. september 2014

Et dukketeater



På et bagagerumsmarked for et par måneder siden, fandt jeg dette skønne dukketeater sammen med en masse hånddukker. Det trænger til et nyt forhæng og et par små søm her og der, et kommende søndags projekt tror jeg.
Jeg syntes det er helt fantastisk og et af mine bedste markeds fund, det har det helt rigtige autentiske dukketeater udtryk, og en perfekt størrelse. Heldigvis er det også et af de fund, der er faldet bedst i Filippa smag, og det er blevet brugt flittig lige siden det flyttede ind. Der var rigtig mange fine hånddukker med, både til Hans og Grete, Emil og Pippi, Rødhætte og diverse prinser og prinsesser, men Filippa indrager nu også gerne både Ponyer og Barbie Dukker.

Jeg elsker hendes små fortællinger og eventyr, og nyder når hun fortolker og digter videre på de mere kendte historier. Jeg er ikke super god til at sætte mig og lege med Barbie dukker sammen med hende, jeg kan ligesom ikke rigtig finde det der dukke lege gen frem. Til gengæld hopper jeg gerne bag forhænget og laver et teater stykke, og Filippa elsker når jeg gider at lege med. Jeg tror vidst godt jeg kan kalde det legetøj for både store og små, og et godt alternativ til fjernsynet.







Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...