Lige nu går vi og finpudser de sidste detaljer i haven, inden vi den 19.-20. august åbner havelågerne til vores første åben have. Vi glæder os helt vild meget, og har selvfølgelig lidt sommerfugle i maven, men mest af alt håber jeg bare at i er mange der har lyst til at komme og se haven, og være en del af vores lille og forhåbentlig hyggelige havefesten.
Vi bor i Midtjylland lidt udenfor Viborg, vi åbner haven 3 weekender den 19.-20. og den 26.-27. august samt den 9.-10. september. Det koster 25 kr men så er der også gratis kaffe og kage.
Du kan læse mere om haven her
Vores have er en rigtig sensommer have, blandt andet fordi vi har mange græsser og sent blomstrende stauder i haven. Vores staudebede inde i selve haven blev andlagt sidste år, men det kan være svær at forestille sig når man ser den frodighed der allerede er i bedene. Det skyldes blandt andet at vi har plantet tæt, og brugt stauder som er robuste, der gerne vil fylde i landskabet uden at vælte for meget rundt i bedene.
Jeg håber vores have kan inspirerer til hvor hurtig man kan lave ændringer i haven, og vise planter som er smukke at se på her sidst på sommeren, og ja helt igennem vinteren også.
Nu er det ikke hele haven der er nyanlagt, vi har bare flyttet nogle roser og indtaget en del af græsplænen til bede. Selve rammerne omkring haven er stadig de samme som vi andlagde for over 20 år siden, da vi første gang andlagde haven. Der er også en håndfuld gamle træer tilbage fra før vores tid, men ellers er alle træerne rundt om gården plantet af os for 22 år siden, da vi nedlagde noget mark, og udvidede den eksisterende have.
Den første del af haven er med græsser og stauder, den andel del af haven er med roser og stauder, her har vi et 30 m. langt hvid og lyserød bed, og et mørkt og lilla bed
I vores have er der plads til både voksne og børn, vi har selv æblepigen på 8 år, og hvis vejret tillader tænder vi op i bålpladsen. Børn er meget velkommen i haven, og de må gerne lege på legepladsen og i legehuset
Vores køkken og skærehave er på sit højeste lige nu, den bugner med grøntsager og blomster som vi høster af i stor stil. Der vil i et par weekender være mulighed for at købe buketter fra haven, da jeg har allieret mig med en blomsterbinder som vil stå og binde buketter i skærehaven. desværre har jeg ikke helt datoerne endnu, men de kommer snart.
Køkkenhaven er andlagt med grus gange og siddepladser samt et lille drivhus til Tomater og Chili og Agurker.
Sidste år plantede vi 12 Guldregn i en alle, alle'en er 25 meter lang og med staudebede på hver side under træerne. Alle'en fører over til en natursti på den anden side af vejen, hvor man kan gå ned til vores lille sø.
Rundt om gården er der andlagt frugthaver, hvor der nogle steder er blomstereng mellem træerne.
Her kan man altid finde et roligt sted, hvor man kan sidde i skyggen under æbletræerne.
Jeg håber rigtig meget i har lyst til at kigge forbi en af weekenderne min adresse er:
Jeannett Fruergaard Gl. Skolevej 3 7850 Stoholm tlf: 30498455