mandag den 31. august 2015

På besøg i Claus Dalby's have

Sidste weekend åbnede Claus Dalby igen sin have for besøgende, og jeg var denne gang en af de heldige der blev inviteret.
En nærmere præsentation af Claus Dalby er nok ikke nødvendig, og haven kender de fleste sikkert også, så det springe jeg lige let og elegant hen over.

Jeg havde forberedt mig på at vi ville se en smuk og meget speciel have, men jeg blev alligevel virkelig overrasket. Haven er meget smukkere end jeg overhovedet kunne forestille mig. 

Jeg har taget en masse billeder, og det er rigtig svært at vælge fra, så det her bliver et indlæg med MANGE billeder.


Jeg er vild med den hvide del af haven, og det var lærerigt for os at se hvor stor effekt det gør at blande lidt gult mellem alle de hvide blomster. Meget smukt og en del nye planter er kommet på ønskelisten, blandt andet Violfrøstjerne og Røllike og Snebynke.

Symetriske opbygninger af have pynt, vand og smukke rum, er med til at gøre havn personlig, jeg er helt vild med det her havehus.



Det er meget inspirerende, at gå rundt i en så rigt blomstrende efterårshave, at se alle efterårs planterne lige nu mens de blomstre i deres rette element, det er jo helt fantastisk smukt, og jeg føler mig meget heldig at få lov at se haven på det her tidspunkt af året.



Der var mange inspirerende farve sammensætninger, men flammebedet slog alle rekorder, det var simpelthen så smukt lige nu.









Mange tak Claus for at du ville dele din have med os, det var meget inspirerende at se din have, og virkelig hyggeligt at hilse på dig.

torsdag den 27. august 2015

De lyse stauder lige nu


Det lange staudebed jeg skrev om i går, og som jeg lavede i foråret, ender i lyserøde og hvide farver. Her er lidt stemnings billeder fra bedet som det ser ud lige nu, også i denne ende af bedet har der været overraskelser med farverne, men ikke så meget som i den mørke ende. Hvid er lige som hvid, og lyserød er lyserød, det er der ikke så meget overraskelse i. Ja så skulle det da lige være om hvid er helt hvid eller om gul midte er ok, det er nu ikke så svært syntes jeg, for de hvide blomster med farver i midten er alt for smukke til at jeg kan vælge dem fra.

Der bliver alligevel nogle omrokeringer, for der har været overraskelser på højden på de forskellige stauder, så nogle stauder skal rykkes lidt i bagrunden og nogen skal lidt mere frem i lyset. Jeg har plantet en del Geoginer rundt om i hele bedet, og sået nogle sommerblomster bla. kongekommen og natvioler. Det gjorde jeg mest for at fylde hullerne ud, men det har virkelig forlænget blomstringen i bedet, så tænker at det skal der også være plads til fremover.

Lavender ice








Tranquility


jacqueline de pre


onsdag den 26. august 2015

De mørke stauder lige nu

I foråret anlagde jeg et nyt og langt staudebed, meningen var, at øverst i bedet skulle farverne starte med mørk purpur, gå over i lilla, lys lilla, lyserød og ende i hvid nederst i bedet bedet. 
Her kommer billeder fra den mørke del af bedet som det ser ud lige nu, og som i kan se er definitionen af mørk purpur meget blandet, så jeg har fået en del overraskelser hver gang en ny blomst er sprunget ud. 
Det der med at lave tone i tone farvet bede er noget svære end jeg regnede med, jeg har fundet ud af, at når der ikke er så meget spræl på farverne så lægger man meget mere mærke til planternes form og struktur, bladfarver og forme. Noget skal flyttes om til næste år, men jeg ved endnu ikke rigtig hvor meget. Jeg tror planterne skal vokse lidt mere til inden jeg kan vurdere om det holder, Geoginerne kan jeg jo altid flytte lidt rundt på fra år til år, og så er der heldigvis også plads til flere nye planter med mørke blade for det kan jeg da se at jeg mangler. 

På lørdag skal jeg besøge en have med nogle af Danmarks flotteste, og mest overvejede tone i tone bede, komponeret af en af vores helt store have eksperter her i Norden. Jeg glæder mig, og forhåbentlig bliver jeg meget klogere på sammensætninger af farver og planter, både dem der er tone i tone, og dem med knald på farverne. 










søndag den 23. august 2015

Et rigtig tøse farvet bed


I foråret flyttede jeg nogle roser sammen i et bed, de stod forskellige steder rundt om i haven på ikke så gode pladser. Planen var at jeg ville plante storkenæb i bundet af bedet, men det fik jeg aldrig gjort, i stedet plantede jeg nogle tallerkensmækker Milkmaid som jeg havde til overs. Milkmaid har en virkelig skøn gul farve, og det vidste sig at være en god ide at plante dem der, for den gule farve spiller perfekt sammen de lyserøde roser i bedet.


Forest i bedet står en række The Fairy roser i pink og lyserød, her har tallerkensmækkerne virkelig mænget sig, og det ser skønt ud.


Længere inde i bedet har jeg nogle roser som jeg tror er Austin roser, men jeg er ikke sikker. Jeg har desværre ikke navnet på dem, da det er nogle roser jeg har arvet fra min mor som ikke kunne få dem til at lykkes i hendes have. Roserne blev klippet helt i bund i foråret, så det har været lidt sparsomt med blomster, men på billedet over kan i se den ene af dem. Det er en virkelig skøn rose, i udspring er den sådan helt rund i formen, og meget lys næsten helt hvid. Men når den har foldet sig ud, og har fået lidt sol så rødmer den på en meget fin og delikat måde. Den er meget sart i udtrykket nærmest helt transparent i de yderste kronblade, den har en skøn duft, men fråser absolut ikke med blomsterne.


I samme bed har jeg to Mozart roser, de blev også klippet helt i bund i år, men allerede næste år forventer jeg to store rosenebuske igen. Mozart er en gammeldags rose, blomstrene er enkelt men sidder i store klaser, den er ikke remonterende, og dufter ikke specielt meget, men den får de fineste røde hyben efter blomstring.





Lige ved siden af det lille rosenbed, står Minnehaha rosen og blomstre med store klase af blomster, de hænger som et lyserødt vandfald ned fra rosenbuen. Minnehaha er også en gammeldags rose, den er heller ikke remonterende, men den blomstre til gengæld for en hel sommer når først den kommer igang.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...