Efteråret har helt klart meldt sin ankomst, også her i Midtjylland hvor vi nogle steder havde den første nattefrost her til morgen.
Det har blæst, det har regnet, og ja nu har det så også frosset en lille smule, og jeg må bare gentage mig selv endnu en gang. Græs bedene har klaret det hele til et stort 12 tal, ingen sammenligning med havens øvrige bede, som virkelig lider efter en kold sommer med alt for meget regn og blæst.
Bedene skiftet hele tiden karakter og udseene efterhånden som græsserne blomstre, og efterhånden som de forskellige stauder blomstrer og afblomstrer. De fleste Purpursolhat er afblomstre nu, men så er det Pileurt og de mange græsser der har taget over.
Bedene er stadig smukke i morgensolen, og jeg syntes bestemt ikke de afblomstret Echinacea purpurea 'Magnes' er grimme at se på.
Miscanthus 'Kleine Silberspinne' og persicaria Blackfield
Persicaria 'orange Field' og Pennisetum 'Fairy Tails' i modlys
Echinacea 'Green Jewel' står stadig rigtig fint i bedene, men de andre Purpur Solhat er ved at være færdig.
De hvide/lysebrune skyer i bedene er græssen Mosebunke Deschampsia 'Goldtau' det er en af de første græsser der blomstrer, og selv om den har været færdig længe nu, ser den stadig smuk ud i bedene. Det er det så mange græsser kan.
Det er lige her indgangen til haven er fra gårdspladsen, det er nok her den største slitage er på græsplænen, for lige her går vi virkelig forbi mange gange. terrassen er til venstre, og køkkenhaven til højre.
Hjortetrøst står også stadig rigtig fint i bedene, de er blevet lidt mere ulden at se på, men de er bestemt stadig smukke.
Det var en rundtur omkring græs bedene her i oktober, og som i kan se er der stadig meget at se på, og nyde her i efterårs haven.