søndag den 13. november 2011

Bimse lykke

I går var jeg til Stumpmarked i Herning hvor jeg mødtes med Gitte, Hun havde en stand sammen med kæresten fyldt med ren guf for en retro samler. Jeg havde allerede bestilt flere ting ved hende hjemme fra, som hun havde pakket og det stod klar da jeg kom derned. I posen var der også dejlige overraskelser både til mig og til æblepigen, mange tak Gitte det var så sødt af dig. Til æblepigen var der denne skønne Bimse og det var ren lykke da jeg kom hjem med den i går, hun har leget med den lige siden og hun knus elsker den. Selv i går aftes da hun skulle op og sove sad hun i lang tid og læste godnat historie for den og her i morges var hun knap færdig med morgenmaden før hun genoptog legen med søøøde Bimse. Det fine tæppe på billedet er også et kup fra marked, jeg havde efter noget overtagelse fået lov til at købe et af Gittes egne vattæpper og det var en af de ting hun havde med til mig i går, det er bare så fint og jeg knuselsker det, det passer perfekt herhjemme. Jeg viser mere fra marked i morgen, nu skal vi på besøg hjemme ved mormor resten af søndagen og Bimse skal heltsikke med, fortsat god søndag til jer




6 kommentarer:

  1. ha ha... så fik du en lille bølle :-) som jeg kalder den.... Og æblepigen ser meget glad ud.

    Tak for din søde mail, det varmer når nogen tænker på en.

    jeg svarer dig en af dagene.

    KNUS

    SvarSlet
  2. fedt med det marked i Herning.. Har aldrig prøvet det - må prøve det en anden gang.. Sikke en glad pige du fik der.. Den bølle bamse havde mine børn osse da de var små.. Den er så sød..:0)
    KH Iben

    SvarSlet
  3. Det var sødt gjort, et skønt tæppe synes jeg, jeg har et nøjagtigt magen til og det er mit yndlings-hygge-tæppe i sofaen

    SvarSlet
  4. Endelig en udover mig der kalder dem for Bimser. Min søster som har boet det meste af sit liv i København himler med øjnene og siger den hedder Bølle, men ikke for os jyder. Kan huske hvor meget jeg legede med dem da jeg var lille og når mine små tvillinge trunter bliver 3 til sommer så skal de have sådan en.

    Tak for en inspirerende blog.

    Majken :-)

    SvarSlet
  5. Avmeg:Tak

    Louise: Ja hun er virkelig glad for dem, Det med mailen, det var bare lige en tanke.

    Vidunderlige: Jeg kan virkeliggodt anbefale det marked i Herning, jeg fik så mange gode ting med hjem.

    Fru Bach: Ja hun er simpelthen så sød og tæppet ja den er jeg rigtig glad for, den kommer vi til at nyde meget.

    Anonym: Tak, ja selv om den har en hagesmæk på hvor der står Bølle, ja så bliver den altså kaldt Bimse herhjemme. Hvis hun stadig har den når hun får lært at læse, så syr jeg en ny hagesmæk :)

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...