mandag den 28. maj 2012

En stille aften, og lidt flere fødselsdags gaver


På et tidspunkt lykkes det vel mig at få æblepigen overbevidst om at hun har brug for sin nattesøvn, og så bliver denne her forhåbentlig ledig :) måske kommer aftenen til at gå her, og måske får jeg syet den nederdel jeg har klippet stof til....
Jeg har været så heldig at få skønne skønne gaver bla. disse solbriller fra manden, jeg knus elsker dem allerede, kommer til at bruge dem hver dag resten af sommeren det er sikkert.
En dejlig pinseferien er ved at være over og vi har pakket taskerne til i morgen, manden er taget til sjælland der bliver han resten af ugen, så det bliver rent pige hygge herhjemme hele ugen...

søndag den 27. maj 2012

Hindbærsnitter på en dejlig dag


Vi nyder pinse solen, det er da helt fantastisk at vi har så skønt vejr. I dag havde vi hele familien til brunch, dejlig måde at fejre sin fødselsdag på. Børnene nød hinandens selskab, og badede nøgen i badebassin, mens vi voksne snakkeder og slappede af under parasollen.
Jeg var så heldig at få en masse fantastiske gaver, nogen var lige i skabet, nogle overvejer jeg at bytte, nogen var pengegaver som snart bliver forvandlet til lækre sager :) hvordan har i det, kan finde på at bytte jeres gaver, hvis de ikke er lige det i står og mangler ? nogen syntes jo det er ganske uhøflig, når nu der er brugt tid på at finde en fin gave lige præsis til dig.
Den gule Mano skål på bordet er en gave fra min moster, den kunne altså ikke blive i kassen særlig længe. Jeg syntes den har en rigtig fin gul farve, som passer helt perfekt i min nymalet spisestue.
Æblepigen nyder en hindbærsnitte i haven efter gæsterne er taget hjem, hun har en af de kjole på jeg syede sidste år, dengang var den alt for stor, i år passer den bedre.
De næste par dage vil jeg bare nyde det dejlige vejr og alle blomsterne i haven, sidde under parasollen og hækle, mens æblepigen bader...

onsdag den 23. maj 2012

Nymalet møbler i spisestuen

Så fik jeg taget billeder af min spisestue, stadig mens sole skinder ind af vinduet og leger med de skønne lyse farver. Hold da op jeg elsker de nye farver, de får mig bare i meget bedre humør, det er så dejligt lyst i spisestuen nu. Det gamle skab for enden af væggen er det næste der står for tur, til at få en omgang med malerullen, jeg tænker det skal være hvid og med nye porcelænsgreb, har bare lige en fødselsdag og en mand der er bortrejst en uge, der lige skal overstås først. Bordet er et teaktræs bord, jeg har først malet det med en dækkende grunder, derefter en lys pastel blå. Den blå maling har jeg selv fortyndet med hvid, så jeg kan desværre ikke give farvekode på den. Stolene er alle FDB stole der har fået en omgang hvid maling, jeg har fundet det hele ved min lokale loppe puscher som jeg tidligere skrev et indlæg om her. Jeg er super glad for endelig at have fundet FDB stolene, til en ordentlig pris, det passer mig fint, at de ikke er ens, og håber der snart kommer mindst 2 mere til samlingen, og de må meget gerne være med høj ryg.


I dag har jeg tapetseret et par kasser, jeg har brugt det samme tapet som jeg brugte til skuffe møblet, jeg syntes det er noget af det fineste tapet jeg har set længe. De her kasser er super praktiske til nips ting som tit ligger og roder, eller er gemt alt for langt væk i skuffer. Flere kasser er på vej, de kommer når jeg får tid, for det er altså noget mere fristende at være ude for tiden....


tirsdag den 22. maj 2012

Lidt fra spisestuen, pæoner og nyt stof



I må lige nøjes med et lille sneak peek af mit nye bord og stole, syntes alligevel ikke der var lys nok til at tage billeder her kl 18 da jeg kom hjem, så jeg prøver at tage lidt flere i morgen, der har jeg nemmelig tidlig fri :) Men altså hvor er det skønt at vi har så fint vejr, og at man kan tage billeder her kl. 18 uden at man skal bruge ISO 1000, Jeg er nemmelig ikke meget for at bruge blits, og de her billeder er faktisk taget med ISO 100, hvilken giver meget mindre kornet billeder. Beklager hvis det lige blev lidt nørdet der... håber i  forstår... Ellers uddyber jeg gerne hvis i er interesseret, for det er faktisk en god ting at vide noget om, når man fotograferer meget som flere af os gør.
Tilbage til motivet, en lille fin stofpakke lå i postkassen i går, den kommer fra hende her, heltsikker fine sager og god kvalitet, mange tak Marianne jeg glæder mig til at sy fine sager af det...

søndag den 20. maj 2012

Nyt tapet skuffe møbel og lidt om hvad de sidste dage er gået med.


Jeg har længe haft disse skuffe kasser fra Ikea stående i mit krea rum, de er perfekte til alle mulige småting som elastikker, lynlåse og andre syting. Jeg har længe haft planer om at male kasserne og tapetser skufferne, det er bare ikke lige blevet gjort. Men nu da jeg var igang med de store male projekter, var det jo nem lige at male dem her også.  Tapetet er noget jeg lige har fået hjem, jeg har nemmelig bestilt lidt forskellige tapeter, mest for at lege lidt og lave kasser af det, men også for at se  hvordan det ser ud i virkeligheden. Jeg har nemmelig planer om en tapet væg på æblepigens værelse, og jeg syntes desvære nogle gange billederne på tapet kan snyde lidt. De her to er super fine men desvære meget dyre, en anden jeg fik hjem, var jeg ikke så begejstret for, godt jeg ikke tog chancen og bestilte en hel rulle af den, nogle andre mulige overvejes i øjeblikket. Jeg tapetsere nok nogle kasser af de stykker jeg har fået hjem og viser frem på bloggen, så kan i måske hjælpe mig med at vælge...
Vi havde en super familie tur i går til Jesperhus, desvære var været ikke rigtig med os som det har været i dag. Men børnene var jo ligeglade de hyggede sig og legede, Jesperhus er et rigtig fint sted for de mindre børn, og så gør det jo ikke noget at der også er noget smukt at se på for os voksne...



Jeg har fået malet en del også, men ikke alt er færdig og noget har drillet mig så jeg har desvære ikke noget at vise frem endnu. Spisebordet og mine stole er lige kommet på plads her til aften, det ser super fint ud,men jeg syntes det var blevet for mørkt til at tage billeder så det gør jeg lige på tirsdag. Tingene til æblepigens værelse er ikke helt klar endnu, men jeg lover at vise frem og skrive farvekoder når den tid kommer...
Nu må i alle have en rigtig god uge, min skal nok blive fin håber jeg,  jeg ser nemmelig frem til at fejre min fødselsdag om præsis en uge...

fredag den 18. maj 2012

Vi nyder vores lille mini ferie.

Vi nyder vores lille mini ferie herhjemme, i dag har vejret været skønt og vi har brugt det meste af tiden i haven. Vi har fået luget en del ukrudt og køkkenhaven er næsten klar, måske jeg tager chancen og planter tomaterne ud i drivhuset i morgen...


Jeg har også fået malet nogle af mine møbler, de har stået i laden lidt for længe nu og ventet på maling, det bliver så godt endelig at få nogle af dem ind i huset.
Æblepigen prøvesmager et pølsehorn, vi skal på familie tur i morgen med fætter og kusiner, bedsteforældre og søskende, det bliver så hyggelig. Til den anledning har jeg bagt pølsehorn, speltbolle og kakao snittet, jeg håber de taget lige så godt imod mit bageværk i morgen som æblepigen gjorde i dag.
God weekend til jer der holder weekend fra i dag, og til jer der lige som os har haft en lille mini ferie...

tirsdag den 15. maj 2012

En regnvejrs dag i haven





 Regnvejr kan være rigtig træls, koldt og klamt eller fyldt med spændende oplevelser, man kan lære sine børn at hade det, eller man kan lære dem at elske det...
Herhjemme gør vi det sidste, vi syntes at alt vejr er godt vejr, hvis bare man har tøj på, der er tilpasset vejret. Vi syntes specielt rigtig godt om stille lune dage med regnvejr, der er så mange ting man kan lave, hvis det bare er ok at blive beskidt. I dag har vi været i haven, vi har funder regnorme, plantet kartofler, lavet mudder kager og hoppet i vandpytter, vi har nyt forårsblomsterne, det har været en dejlig dag med oplevelser for alle sanserne...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...