torsdag den 16. juli 2015

Billeder fra Tante Grøn's have

I søndags havde jeg inviteret min mor med på en tur til den smukke ø Mors, Limfjordens perle,  for at besøge Tante grøn og Syren prinsens cottage have.

Vi var forberedt på at vi skulle se en smuk have, men det syn der mødte mig var jeg slet ikke forberedt på, jeg er faktisk stadig en smule mundlam.

I den lille by Flade hvor der faktisk er så kuperet at man skulle tro man slet ikke var i Danmark, ligger Jytte og John's have godt klemt inde mellem bakkerne, bygget lidt op i terrasser på en skråning over byen.
Første indtryk er det vilde og lidt uplanlagte look, frodighed og planteglæde ud over alle grænser. Men efterhånden som man kommer rundt i haven, ser man hvor gennemtænkt og planlagt det hele i virkeligheden er. Der er så mange fine detaljer med, rosenbuer, siddepladser, pergulaer til slyngplanter og stier der snor sig gennem haven.
Jeg blev meget inspireret af at gå rundt i haven, det hele rammer bare lige plet i min drøm om den perfekte have. Noget af det jeg specielt var vild med var plantevalget, og de mange gennemtænkte farve sammensætninger som gjorde turen rundt endnu mere spændende. Rundt om i haven stod der smukke krukker til afklip og andet have affald, en fin ide som jeg vil tage med hjem til min egen have, jeg mangler altid lige et sted at smide afblomstret roser og visne blade.

Jeg har fuldstendig tabt mit hjerte til denne have, og var det ikke fordi vi skulle til fødselsdag senere på eftermiddagen, ja så tror jeg jeg gik rundt der oppe endnu. Men nu kommer der billeder, mange billeder for det var virkelig svært at begræse sig her.


Smuk stil og orden i planterummet.


 Vildt og smuk i frugthaven, jeg er blevet inspireret til flere blomster blandt frugttræerne.






Skøn siddeplads og indgang fra vejen, jeg drømmer om en hvid havelåge.


 Jeg er vild med gul, og skal heltsikker have mere af den farve i haven.





 En af de fine krukker som der står flere af rundt om i haven



 Smuk keramik fra Helle Nørby kunne ses og købes i haven, det er nu kommet på ønske listen.



 To smukke damer Jytte og min mor


Jeg har som så mange andre forelsket mig i den mørke Kvan, men har haft svært ved at finde den, her i have selvsår de sig flittigt, og jeg var så heldig at få nogle stykke med hjem. Mange mange tak Jytte, det var virkelig sødt af dig, de er nu plantet i haven herhjemme til evig minde og dig og din smukke have.



 Som et smukt maleri, jeg blev nød til at vise to billeder

Tak fordi jeg måtte besøge jeres have Jytte og John, det har været meget inspirerende og en skøn oplevelse både at se haven og møde jer.
Jeg er vild med Cottage stilen, og det er jeg vidst ikke ene om, så jeg håber i har mod på at inviterer til gardenparty igen til næste år.

14 kommentarer:

  1. Hej Jeannett.Dejlige billeder du viser fra Tante Grøns vidunderlige have.
    Var der selv sidste år i maj måned.
    Det er bare en vidunderlig have....................og de sødeste mennesker .
    Dejligt billede af din mor og Jytte.
    Ja !!! det er skønt at komme ud og se andre haver og blive inspireret.
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er dejlig at komme rundt og se andres haver og når man så er så heldig at have sin mor og dele interessen med, så er det jo bare helt perfekt. Haven er virkelig skøn, jeg håber jeg engang får mulighed for at se den i maj

      Slet
  2. Kære Jeannettet, tak for de længe ventede billeder fra den underskønne have hos de underskønne mennesker. Dejligt at se billeder derfra på denne årstid, som jeg skrev til dig, så ærede det mig at ikke havde mulighed for at komme op og se alle roserne, øv.øv. Men et plaster på såret er at du deler billederne med os :-). Jytte og Johns have er et eventyr i sig selv og man går mageløs rundt og ønsker at man bare nåede dem i ankelhøjde, ideerne flyver inde i hovedet, må bare en lille smule lade sig implementere :-). Tror at alle får meget med sig derfra og kommer igen, for alt kan ikke huskes, men stemningen, den glemmer man sig ikke :-). Tak for synet, kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja så kom de ;) Helt enig i alt hvad du skriver, denne have er noget helt specielt.
      Jeg syntes nu også i har en virkelig skøn have, som i kan være meget stolte af. Små haver kan bare se fordig ud på en helt særlig måde, som kan være svær at efterkomme i en stor bundegårds have som vores. Men jeg har bestemt fået mange ideer, som sagtens kan bruges hjemme hos os.

      Slet
  3. Hi hi, sjove skrivefejl, men forståelsen er vist god nok ;-)

    SvarSlet
  4. Meget smukt og frodigt :-)
    Og virkeligt dejlige stemningsbilleder.
    Vi har også været på haveoplevelser i dag: Birkegårdens haver og Zenhaven:-)
    Tak for kigget.
    Maria & Tina
    "En verden af kunst"

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid dejligt og inspirerende at komme rundt og se andres haver, Birkegårdens haver kender jeg ikke, men Zenhaven vil jeg også gerne besøge en dag.

      Slet
  5. Sikke et fint indlæg med dejlige billeder af en ganske særlig have - tak fordi du deler oplevelsen med os - det ser helt forrygende ud!

    SvarSlet
  6. Tak ja en helt særlig have er det. Jeg elsker når andre deler deres have besøg og andre oplevelser, og har derfor også lyst til at dele når jeg selv har været afsted, det giver for mig noget af den gode energi ved at blogge.

    SvarSlet
  7. Kære Jeanett.

    Tusind tak for smukke billeder og ord. Sådan et positivt blogindlæg, luner langt langt mere end du aner. At kunne inspirere andre og føle deres haveglæde helt ind i hjertet, er virkelig noget der motiverer og giver fornyet haveenergi.

    Tusind tak for besøget. Det var så hyggeligt at møde dig og din søde mor. Hvor vidunderligt, at I deler havepassionen. Det er en stor gave.

    Hvis dine kvan klasker lidt sammen, ovenpå flytningen, kan du roligt klippe dem ned. Så kommer de med strunk og frisk nyvækst.

    Endnu engang tusind tak for alle de søde ord fra dig og dine læsere. Hav en skøn ferie på Langeland. Håber du får spottet nogle kønne og maleriske byhaver. Hils din mor.

    Grønne hilsner fra det blå hus i haven i bakkerne

    SvarSlet
  8. Tak jeg er bare meget taknemlig for at få lov at komme ind og se din smukke have, det var en stor oplevelse for både min mor og mig.
    Jeg må sige at jeg har sendt mange tanker til min Kvan nu hvor jeg sidder herovre på Langeland, jeg håber at den gennemvanding den fik inden vi kørte hjemmefra har holde dem godt i live.

    SvarSlet
  9. Fantastisk at se, tusind tak for dejlig inspiration:O)

    SvarSlet
  10. Åh tak for billederne. Jeg har ikke selv været deroppe i år. Og det er en klar fejl.

    SvarSlet
  11. Hej Jeanette!
    Tak for sidst, det var rigtig hyggeligt at få en lille sludder med en anden blogger.
    Hvor er det flotte billeder du har fået taget fra besøget og spændende at se, hvad der har fanget dit øje. Tante Grøns have er jo fuld med smukke detaljer og planter. Rigtig guf for kamera/motiv-glæde menesker som os.

    Mvh Karina Kobæk, tusindfryden.com

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...