fredag den 27. januar 2012

2 nye nederdele

Mens manden og æblepigen legede i sneen her i eftermiddags, fik jeg lige syet to nederdele færdig til æblepigen. Denne gang har jeg hæklet små runde lapper og syet på, til at give lidt farve. Jeg har valgt en lidt mørk vinter farve til selve nederdelen, men syntes farverne på lapperne gør at den bliver lidt frisk at se på. Skråbåndet er mintgrøn, men det ses ikke så tydelig på billedet. Jeg kan rigtig godt lide den hippie look tingene får med hæklet pynt på, og jeg er i fuld gang med at hækle flere lapper, de skal bla. bruges til en kjole som ikke er syet helt færdig endnu, så den må i lige vente lidt med at se.
Den anden nederdel jeg fik lavet færdig, er syet i rød baby fløjl med bred riflet fløjl til lommer. Den er mere enkel i design, men jeg syntes de to stoffer ser rigtig fine ud sammen. for at skabe lidt kontrast har jeg brugt orange skråbånd og lilla rib.

Aftenen havde jeg egentlig tænkt skulle gå med at grundmale nogle møbler, meeeen jeg kan mærke at sofaen trækker, så jeg tror aftenen kommer til at gå med kaffe, hækkelnål og så skal jeg lige rundt og læse lidt blog, noget jeg ikke har haft så meget tid til her på det sidste.

Rigtig god aften og weekend til jer.



8 kommentarer:

  1. Ej, hvor er de fine. Den første wauw...kan rigtig godt lide de hæklede lappers farve til det mørke ;o). God weekend!

    SvarSlet
  2. Rigtig skønne nederdele, du har vel ikke tilfældigvis nederdelsmønsteret op til str 6-7 år, mit eget mønster går kun til str 3 år ca og jeg har fået et par bestillinger i større størrelse

    SvarSlet
  3. Hold op hvor er de bare fede Jeanett, det må jeg sige. Vildt fine.... Du er go da... og æblepigen er så heldig :-)

    SvarSlet
  4. Tak for kommentar piger, Fru Bach jeg har lige lagt en DIY ud på hvordan jeg udregner mønstret, håber du kan bruge den, ellers så skriv, så tegner jeg gerne et mønster til dig.

    SvarSlet
  5. Så fede nederdele - jeg ville have lavet ti forskellige, hvis jeg havde en pige....mon min niece på 9 kunne tænke sig en i fødselsdagsgave? Mega fint udtryk med de hæklede cirkler. Frække farver.
    Er der noget stof, der er specielt godt til nederdelene...fløjl, isoli eller...?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentar, jeg tror bestemt en pige på 9 ville blive glad for sådan en. Jeg syr meget i baby fløjl fordi det er så blødt og findes i så mange farver. Men jeg tror du næsten kan bruge hvad som helst. Jeg har tænkt at sy nogle i bomuld, måske retro stof til sommer, måske noget med flere baner sat sammen.

      Slet
  6. Det er indlæg som dette som virkeligt får mig til at ønske, at jeg kunne sy - eller havde en symasine! De er super fine begge to!

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...