Viser opslag med etiketten Det hvide bed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Det hvide bed. Vis alle opslag

lørdag den 30. december 2017

Tilbageblik på 2017

 Jeg vil gere tage jeg med på et tilbageblik gennem året 2017 der snart rinder ud her i ævlebævle-haven.
Jeg har siddet og kigget mine gamle blogindlæg igennem, og fundet nogle af de gamle billeder frem, billeder der fortæller lidt om årets gang, og noget om hvad vi fik tiden til at gå med i 2017.

Vi var ikke mange dage ind i januar, før landskabet på smukkeste vis blev forvandlet til et rigtig vinterlandskab. Desværre holdt det ikke længe, og det var småt med sne resten af vinteren.

Vi klippede vores græs-bede ned sidst i februar, egentlig er det nok bedst at vente til marts, men vi ville gerne klippe dem ned her første gang mens der stadig var frost i jorden. Vi bruger buskryddere til at klippe græsserne ned med, og vi var bange for at rykke de små planter op af jorden med buskrydderen.

I marts starter jeg op med at forspire de mange sommerblomster til køkkenhaven, de første starter i vindueskarmen. Ret hurtig kommer alle de små bakker ud i drivhuset, som vi frost sikre med en lille varmeblæser om natten.


Krukkerne blev fyldt med sommerblomster i april, lyset var kommet tilbage, og det var igen muligt at stå ude og arbejde med blomsterne. Bedene var også fyldt med diverse forårsløg der blomstrede, april er så skøn.

Vi havde haft meget travlt hele foråret, og i maj måned kunne vi virkelig begynde at se resultat af vores anstrengelser. Vi havde fået lavet alle'en færdig, kantet bedene, plantet det sidste planter, og fået kørt grus i midtergangen. Den 27 maj er min fødselsdag, og den bedste gave sidste år var at se det endelige resultat med både guldregn og Allium der blomstrede samtidig, lige på min fødselsdag. 
Køkkenhaven var også så godt som færdig, vi havde fået kantet bedene og kørt grus i gangene. De fleste frø var sået, og de små frølinger var flyttet ud fra drivhuset, nu var der bare tilbage at luge, vande, og vente. 
 Juni og endelig sommer, selv om det havde været en meget kold og regnfuld forsommer, så var det hvide og lyserøde staudebed i fuld flor med Pileurt, Storkenæb og Lægebaldrian i spidsen.

 I juli er det staudebedene der tiltrækker opmærksomheden, her blomstrer stauder og roser side om side og det hele fylder godt op i bedene.

Vi fik malet den overdækket terrasse, og græs-bedene voksede til. Vi fik også anlagt bålpladsen og de sidste detaljer inden åben have kom på plads. 

Så blev det august, og der er lige nu det hele er på sit højeste her i vores have. Jeg øvede mig i at binde buketter, og heldigvis bugnede skærehaven med snit blomster så der var masse af blomster at øve sig på. Jeg bliver vidst nød til at så mindst lige så mange blomster igen til næste år, hvis jeg skal få lært at binde i spiral, for det er altså ikke så let som det ser ud til hvis i spørger mig.

August var også måneden hvor vi havde åben have for første gang, noget vi virkelig havde glædet os til. Vi havde dækket op til kaffe og kringle i den gamle garage, og her blev der virklig hygget og drukket kaffe. Gæsterne faldt i snak med andre have interesseretsom de ikke kendte i forvejen, og der blev diskuteret mange forskellige have typer, planter, og andet have relateret. Åben have var en success som vi har planlagt at gentage den. 18.-19. og den 25.-26. august næste år håber du har lyst til at kigge forbi.

Det var uden tvivl mine græs-bede der blev talt mest om sidste år, både til åben have, men det var også dem alle spurgte til når de gerne ville komme og besøge haven. Måske fordi den type bede ikke ses særlig ofte, elle måske bare fordi de er helt særlig smukke.


I august og september var køkken og skærehaven på sit højest, det er slet ikke til at forstå at alle de små frø der blev sået 3-4 måneder tidligere er blevet til så meget.

Oktober lagde vi løg, flere løg, vi lagde 6000 løg sidste år, og næsten lige så mange i år, så nu glæder vi os virkelig til foråret 2018

I oktober og november skiftede haven farver, bøgehækken blev gul, træernes blade skiftede også til smukke efterårs farver. Græsserne blev gule og lyse men storkenæb og pileurt fortsatte kampen mod det skiftende vejr.

Selv i november stod både græsser og pileurt stadig fint i bedene, imponerende så længe de holder.

Nu er vi i december og i morgen er årets sidste dag, et år der for mit vedkommende er gået stærkt. Der er virkelig sket meget i 2017 både i haven og uden for haven, jeg har mødt så utrolig mange nye søde mennesker, der alle har gjort et stort indtryk på mig. Vi har også virkelig knoklet i haven i år, og det er jo sjov med havearbejde, nogle gange ser man først resultatet af ens arbejde året efter,  ja eller flere år efter. Sådan et år har det været i vores have, hver dag i år har været en overraskelse, da hele haven jo er blevet omlagt sidste år og i år, hvor måned har budt på nye overraskelser, og jeg ved at sådan vil det også være næste år.

Godt nytår til alle jeg der har læst med her på bloggen gennem året, godt nytår til alle jeg der på en eller anden måde har krydset min vej i år, måske var du her til åben have, måske vi mødtes i en anden have, måske på CPH garden eller et andet have arrangement, eller måske til noget helt andet.



Jeg håber i får et helt fantastisk godt nytår 2018

søndag den 11. juni 2017

Lægebaldrian og Slangeurt

Lige nu er det Lægebaldrian Valeriana officinalis, der tager alt opmærksomheden i det hvide bed. Lige nu står de med deres smukke sart lyserøde skærme, der nærmest svæver hen over bedet. Sammen med Slangeurt der stikke deres små lyserøde duske op alle vegne, er bedet lige nu mere lyserød end hvid. 
De lyserøde farver er virkelig fine sammen med de hvide og sølv farver fra blandt andet Lammeøre Big ears, bedet får nærmest perlemor farve, det syntes jeg er så fint på den her årstid. 


Jeg købte en Lægebaldrian plante i Bilka for et par år siden, nu har jeg mange for den sår nemmelig sig selv rigtig flittigt. I år vil jeg klippe dem ned efter blomstring, for nok er den fin, men der skal jo også være andet i bedet.
Der er flere planter der blomstrer lige nu, blandt andet denne Kleopatras nål, jeg har kun en, men dem vil jeg gerne have flere af, den er skøn.

De hvide Løjtnantshjerter blomstrer stadig, og nogle selvsået hvide valmuer som jeg desværre ikke kender navnet på, samt forskellige stjerneskærm. Snart begynder alle roserne at blomstre, de har fået rigeligt med vand nu, det er godt, men nu håber jeg så også snart det stoppe, så det ikke ender med at alle blomsterne rådner inden de springer ud.



Det er meningen at pergolaen skal lukkes helt til af planter, vi har plantet Roser og Klematis, de er på vej, men der går nok lidt tid endnu inden det bliver to grønne tunneler.
Den megen regn har lokket sneglene frem, så de daglige snegle runder er startet, jeg tror der skal sættes ind med nye metoder i år.


onsdag den 31. maj 2017

Haven vokser til


 Det bliver grøn i haven, staudebedene begynder at vokse til, og lukke efterhånden snart bunden igen, det ser skønt ud, og jeg behøves ikke være så flittig med at luge, det kan jeg li'.

Artemisia 'Silver Queen, Stipa tenuissima 'Ponytails' og Lammeøre 'Beg ears er nogle af kandtplanterne i det hvide/lyserøde bed

 Jeg har desværre ikke lige navnet på de hvide Geranier, der findes så mange smukke.

 Men et godt bud på de her på billedet under må være Geranium Macrorrhizum album

 De smukke hvide Løjtnanshjerter blomstrer stadig

Der står en håndfuld Allium i det hvide bed, det er nogle jeg lagde for et par år siden, da jeg troede bedet skulle være lilla. Så skiftede jeg mening, men kunne ikke lige nænne at fjerne de smukke lilla kugler. Efter blomstringen finder jeg et nyt sted til dem, måske i det lilla bed vil være mere passende.

Det mørke og lilla bed er også godt på vej, selv om der ikke er så meget der blomster endnu. Lige nu er det mest Blodblommen, og den mørke Acer der bestemmer farverne i bedet.

 Akelejefrøstjerne og forskellige Geranier giver dog også lidt farve

 Og så er salvie og de mørke Kvan godt på vej.

 I fødselsdagsgave fik jeg 4 Klematis 2 forskellige til at plante op ad espaliernettet, de kommer nok ikke til at blomstre i år, men bare de så vil brede sig godt er jeg også tilfreds.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...