mandag den 2. april 2012

God påske

Weekenden har været hæktisk, programmet har været fyldt helt ud, heldigvis med dejlige ting som loppejagt, fødselsdag og hygge med hele familien.
I dag var så den officielle 1. dag i påskeferien og selv om den har stået på rengøring og vasketøj i dag, så har der dog været tid til lidt andet også. Programmet for resten af ferien er ikke planlagt, der står ting på ønskelisten, men det eneste der er heltsikke er at vi skal være en hel masse sammen og vi skal ikke have travlt.
Tak for alle de søde kommentarer på mine loppefund fra Stumpmarked, jeg er rigtig glad for dem alle og jeg skal nok besvare jer alle sammen i morgen. I aften skal jeg ud og møde en masse små legesyge hundehvalpe, årets hundetræning starter nemmelig op i aften og jeg glæder mig til at følge udviklingen af et nyt hold dejlige hvalpe, håber jeg får lært dem og deres ejer en masse i år.


                  Rigtig god påske alle sammen.....

søndag den 1. april 2012

Mine loppefund fra Stumpmarked

Jeg var på stumpmarked i går, et super sted for retro elsker og jeg fik da også en masse skønne ting med hjem. Jeg havde igen i år en aftale med Gitte, som sammen med sin ven Jesper havde den mest fantastiske retro stand, fyldt med skønne skønne sager. Jeg tror simpelthen ikke der findes noget på den stand jeg ikke har lyst til at eje, og det siger ikke så lidt for de to har altså en kæmpe stand.
Her er det meste af hvad jeg fik købt, bøjler til æblepigens kjoler, 5 hele sengesæt og nogle pudebetræk bla. med fint børnestof.


En sød bakke med elefanter, en Erik kold bøtte til kaffe, stod lige og manglede den, et fint malet påske æg og en af mine yndlings fund, en børne julekop fra Stavangerflint
 Et fint ur til vægen.

 En Hukit børnestol samt lidt træ legetøj, stolen er lidt slidt men det er ok den skal males.

En super fin dymo, jeg har længe ønsket mig en, så jeg tog chancen på denne her, selv om jeg faktisk er lidt usikker på om jeg kan købe nye bånd til den, det håber jeg, men indtil jeg finder ud af der er der ihvertfald rigelig bånd med i kassen.
Det var det meste af det jeg fik med mig hjem denne weekend, fandt dog også en kuglelampe, men den fik jeg ikke lige taget billed af, i må se den når den er blevet malet.
De sidste 2 billeder er nogle Gitte selv havde taget af sin stand, jeg orkede ikke slæbe kamera med, men ville jo gerne vise jer alle de fine sager, så dejlig at jeg måtte låne dine billeder Gitte mange tak. Jeg var også så heldig at måde Anna dernede, det var rigtig hyggelig og i kan kigge ind på hendes fine blog og se alle hendes skønne fund også.




fredag den 30. marts 2012

Hæklet vimpler

En lille vimpel pynter nu over æblepigens tegnebord, endnu en simpel og hurtig ting hæklet i et par pauser på arbejde. Vimplerne er Karen Klarbæks opskrift og kan findes lige her.
Jeg har ikke lavet dem helt så lange som hendes, for jeg syntes denne her størrelse passede bedre over æblepigens lille bord i spisestuen. De er super nemme at lave og jeg kan lige forestille mig hvor fine de store ville være på teressen til sommer, måske jeg skulle lave lidt flere...

onsdag den 28. marts 2012

Påskeæg, hæklet lys og lidt forårs stemning fra haven





De små papir æg jeg lavede den anden dag, er nu kommet op at hænge. Jeg har nemmelig været i haven og klippe lidt grene, og samtidig fik jeg plukket en lille forårs buket. Jeg syntes de ser meget fine ud, de små æg som de hænger der på de nyudsprungne grene, i en af mine absolut yndlings vaser fra Casalinga.
Det sidste nye jeg har fået hæklet er de her holder til mine fyrfads stager, jeg kan godt lide hæklet ting i forskellige fine farver, jeg syntes de pynter og giver lidt farve til mine ikke malet møbler.
Jeg har læne haft planer om at få alle mine ikke malet møbler malet, men her på det sidste er jeg begyndt at syntes, at det faktisk ser fint ud med en kombination af malet og ikke malet møbler, så jeg tror jeg freder nogle af mine møbler lidt endnu.
Jeg har dog nogle som heltsikker skal males så snart jeg får tid, men dem jeg er lidt i tvivl om venter jeg lige lidt med at male, til jeg har fundet ud af hvordan jeg gerne vil have det, hvis jeg altså nogensinde gør det...

søndag den 25. marts 2012

Søndags hygge og lidt om det at vokse op på landet





Vores søndag startede med kreahygge ved morgenbordet, her er nogle billeder af hvordan det så ud i formiddags, lige spist og stadig i nattøj, men med bordet fyldt af krea rod og sjove ideer.
Efter et par skønne timer sådan her, måtte krea roden dog vige for det gode vejr som vi bare måtte ud og nyde i haven.
Eftermiddagen er gået med besøg hos bedsteforældrene, og en tur på legepladsen. Det med besøg på legeplads er noget Æblepigen elsker, herude på landet hvor vi bor, er der ikke sådan fælles legepladser rundt omkring, her har alle sin egen lille gynge i haven og måske en trampolin, ellers er det hvad naturen nu byder på.  Det syntes jeg egentlig veldig godt om, jeg er glad for at æblepigen vokser op tæt på naturen og får de udfordringer og oplevelser naturen byder på. Men samtidig kan jeg også godt se mange fordele ved at have legepladser tæt på, det at vokse op og have mange børn på sin egen alder tæt på, er noget jeg altid selv har savnet, en lege aftale kræver ligesom lidt mere planlægning her ude på landet, hvor der er større afstand mellem børnene.
Kunne det ikke bare være skønt hvis vi kunne give vores børn det bedste fra både land og by...

fredag den 23. marts 2012

Noget jeg har glædet mig til længe



I eftermiddags mens æblepigen hyggede sig med farmand på traktoren, nød jeg min første time i solen på teressen. Jeg fandt et lille bord frem fra stalden som bare stod og ventede på at blive malet, hentede kurve stolen ud, et tæppe og en lille pude, mere skulle der ikke til for at skabe en helt ok hyggekrog på teressen. Jeg burde nok have brugt dagen på at klippe roser ned og gøre haven forårsklar,  men ikke i dag. I dag nød jeg altså bare at side der i solen, med min kaffe og mine yndlings boligblade, lidt kaffe og lidt hæklerier.
Godt det snart bliver sommer....

torsdag den 22. marts 2012

Doilies, kager og ny nøglesnor

Når jeg har pause på mit arbejde, har jeg altid gang i lidt krea ting mens jeg hygge sludre med kollegaerne, for tiden er det mest garn og hækkelnålen der er med i tasken. I dag kom denne doilies med hjem i en fin tyrkis farve, den pynter nu på sofabordet i stuen under en lille buket fra haven. Jeg er virkelig blevet grebet af at hækle, jeg hygger mig så meget med mit garn og hækkelnål i hånden, og har da også bestemt at aftenen skal gå med at lære at lave en magisk ring, så jeg kan komme igang med Maja Hansens Hæklet dyr. Den bog har stået på hylden længe, men jeg har ikke rigtig haft mod på at komme igang, men nu skal det være. Måske der bliver en lille prinsesse kage tilbage til mig i aften, når jeg skal hækle hygge...
En fin pakke er også ankommet i dag, fra Mette med bloggen Kirkesjov. Smølfe tapet og en helt vild fin syet/hæklet nøglesnor. Jeg har længe været forelsket i hendes nøglesnore og er glad for at jeg endelig selv er blevet ejer af en, hvis du også har lyst til at eje en så kig ind på hendes blog, her kan du nemmelig bestille mange fine sager fra Mettes hånd...



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...