mandag den 1. september 2014

Fødselsdag med Frost tema


 Filippa blev 5 år i går, vi fejrede det sammen med det meste af familien til brunch på terrassen i går. Vi var ca 25 så det var virkelig heldig, at det stadig lige er varmt nok til at sidde ude. Terrassen er jo overdækket og med nogle læ skærme og lidt ekstra varme på så var det faktisk helt ok.
I dag har vi så haft besøg af ca 25 børn fra børnehaven, igen virkelig dejlig at kunne være ude.
Det har været 2 super skønne dage, både med familien men bestemt også sjovt at have besøg af alle vennerne fra børnehaven. 

Det helt store herhjemme ihvertfald hvis du spørger Filippa er filmen Frozen, så der var ingen tvivl om at det blev årets tema for fødselsdagen. 
Sidste år var det prinsesse fest, det kan du læse om lige her og jeg kan lige røbe, at i år forsvandt gaven ikke, og hunden spiste ikke nogen prinsessekage. 

For at samle inspiration til festen har jeg surfet lidt rundt på nettet, vildt som man i nord og mellem Amerika virkelig går op i at fejre de små prinsesser. Det bliver lige rigelig efter min smag, og nok også for de fleste andre her på vores kanter, men der er mange gode ideer at hente. 

Der findes en del Frozen ting lige til at printe ud, jeg printede flagranke, etiketter til slik poser og til flasker, små flag og en del forskellige tegneting til børnene. 
De fleste link er samlet her hos morstankeblog det var bla her jeg fandt inspiration til slikposerne, de blev et kæmpe hit.  

Jeg lavede Elsa kagen til festen søndag, til i dag hvor børnehaven var på besøg, lavede jeg denne her kage, jeg bagte den 3 gange og delt den i 2 springforme. Jeg farvede massen blå og dekorerede kagen med print som jeg har købt lige her

Til Elsa kagen har jeg lavet en Cake boss sponge vanilje og lagt den sammen med en hindbør mousse med hvid chokolade, opskriftene fandt jeg her 

I stedet for den obligatoriske skattejagt, legede vi sæt næsen på Olaf men bind for øjnene, kæmpe hit hos børnene.  

Det har været en super weekend, men jeg tror vi alle 3 ville ønske at det var fredag i dag, med en dejlig lang weekend forude. 








7 kommentarer:

  1. TILLYKKE med hende.

    5 år er bare sådan en dejlig alder, de kan alt muligt og er så hyggelige og eventyrlystne.

    Skønt at se at hun blev fejret med maner, sådan en fest hvor temaet er valgt til ære for fødselaren er noget af det skønneste.

    SvarSlet
  2. Fantastisk ☺
    Herhjemme er Frost også det store hit- så jeg stjæler lige en masse inspiration. . Tak for det ; 0)
    God dag

    SvarSlet
  3. Du har lige reddet min (og min datter på snart 4) dag :)

    SvarSlet
  4. Elsker det med Olaf hvad brugte du som næse? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde bare lavet en i orange karton

      Slet
    2. Det kan jeg faktisk ikke huske, men jeg mener at jeg brugte en klat lærens tyggegummi ;-)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...