torsdag den 4. juli 2013

Mine roser 1


Lige nu blomstre de fleste af mine roser i haven og en helt vidunderlig duft spreder sig rund i rosenbedene. 

Jeg har været rundt i haven og fotograferet de roser der blomster lige nu, for at jeg kan lave en samlet oversigt over mine roser. 
Jeg glemmer altid hvad mine roser hedder, så når nogen så spørger må jeg altid op på loftet og rode i mine gamle have planer for at finde navnene. Nu vil jeg skrive navnene ned i indlægget her så jeg har en samlet oversigt jeg kan gå tilbage til, det er lidt nemmere at finde navnene her når jeg skal bruge dem. 

Jeg har en del roser som ikke blomstre lige nu, de vil komme med i et senere indlæg, derfor har jeg valgt at kalde dette indlæg Mine roser 1 

Næsten alle mine roser er Austen roser eller gammeldags roser, og kendetegnet ved de Gl. roser er at de vokser i buske, har ofte meget tornet grene og meget smukke fyldte blomster. De er ikke remonterende, altså de blomstre ikke hele sommeren. De har en blomstring ofte i juli som er meget overvældende, så kommer der nogengange en mindre blomstrings periode igen senere på sommeren. De fleste Austin roser er remonterende, og fælles for Austin og de Gl. roser er at de har smukke fyldte blomster og dufter helt overvældende. 

Rose de Rescht, en rigtig skøn rose der dufter helt fantastisk, den er skøn i gele og rosensaft.

Kender desvære ikke navnet på denne rosenbusk. Jeg har fået den af min mor, hun havde den til at stå et sted hvor den ikke rigtig trives. Hos mig er det en stor busk med lang blomstringstid, det eneste jeg ved om den er, at det er en Austin rose altså en Engelsk rose.

Isphaham er en gl.buskrose der dufter helt fantastisk som de fleste gammeldags roser jo gør. Hos mig er det en høj og stor rosenbusk, og selv om der allerede er lidt pletter på bladene så er det faktisk en rimlig robust rose.

Mdm. Plantier er også en Gl. rosenbusk, denne rose er en af mine absolutte yndlings. Den har ingen torne, det er en ret stor busk der gerne vil have lidt støtte, men til gængæld har den aldrig vist sygdoms tegn, og så tåler den skygge. Den blomster helt overvældende, men desvære kun en gang om året, den har smukke røde knopperne, men når blomsten springer ud er den hel hvid og dufter fantastisk.

Empress de Josephine er også en gl. rosenbusk. Fin rose der også dufter skøn, den holder ikke så godt i buketter og vil gerne have noget at vokse op ad. Den dufter som de andre rigtig skøn og er med sit lidt sarte udtryk en rigtig fin rose.

En gl. rosenbusk som jeg desvære har glemt navnet på, jeg faldt for den til et plantemarked engang. Den har en skøn bordeaux farve med gul midte og så er den næsten fløjlsagtig at se på. den dufter selvfølgelig også skønt, for det er jo netop en af kendetegnene ved de gammeldags roser.

Jacques Cartier også en Gl. buskrose som dufter meget kraftfuldt og skøn, den har store fyldte blomster som sidder tæt sammen med knopperne. Nogen gange syntes jeg det er lidt svært at plukke buketter af den, for jeg syntes det er lidt ærgerlig at tage 4-5 knopper med der ikke er sprunget ud, bare for at få en blomst. Til gængæld er blomsten fantastisk smuk og den spreder en skøn skøn duft i stuen, så jeg plukker den ofte alligevel.

Heritage en Engelsk rose som ligner Jacques Cartier rigtig meget, samme meget fyldte blomst, skønne duft, og meget tornet grene. Desvære har denne rose samme overfølsomhed over for regnvejr som mange af de Gl. roser de store fyldte blomster rådner når der har være for mange dage med sommer regn og ingen blæst til at tørre dem dem. Jeg plukker de store hoveder af så de ikke smitter knopperne ved siden af, og så håber jeg bare på en tør juni-juli :-)

Rosa Rugosa en vild rose som blomster i vores hegn rundt om gården, den dufter også rigtig skøn og så får den dejlige store hyben som smager helt fantastisk i fx. marmelade.

Blågrøn rose, også en vild rose som står rundt om i vores læ hegn. Den får rigtig fine små røde hyben i klaser om efteråret, de er virkelig dekorative at tage ind i efterårs buketter.

Det var en oversigt over nogen af vores roser, dem der blomster lige nu. De fleste af vores roser står sammen i små grupper af 3-4 stykker af samme slags, det er for at det ikke skal blive for rodet i bedet.
Før vi fik Filippa havde vi Storkenæb og Lavendel under alle roserne, det var så fint, desvære holder det ikke alt ukrudt væk, så vi har lige haft nogen år med flis under i stedet for. Det bliver helt sikke ændret igen så snart overskuddet melder sig, for jeg syntes ikke flis hører til i et rosenbed.

4 kommentarer:

  1. Er meget imponert over dine roser, så vakre og så mange! Blir litt misunneleg:-) Jeg har akkurat laget meg et par nye blomsterbed og i dag har jeg plantet noen roser, blir spennande å se om de vil trives. Håper at de iallefall vil overleve vinteren, vi har hatt noen kalde vinterer her i Norge de siste årene som har tatt knekken på mye...

    SvarSlet
  2. Rosa er bare det smukkeste i verden. Og sikken have du du har, der må dufte noget så skønt.

    SvarSlet
  3. Er vild med dine roser, jeg holder især meget af bonderoser :)

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...