mandag den 20. juli 2015

En Hosta samling

Jeg havde jo lovet jer billeder fra en rigtig Hosta samler have, og de kommer så nu... TA-DA

Haven tilhører Jan Hurup hansen, der er stifter af Dansk Hosta selskab, og nok en af dem i Danmark der ved mest om Hostaer.

Sikke en have, og sikke en samling, her var Hosta over alt, lige fra de helt små til de kæmpe store, der var gammel kendinge, og en helt masse som jeg aldrig havde set før, og nogen nye som snart kommer i produktion til salg.
Jan var så flink at vise mig hans Hosta børnehave, sikke en samling. Han fortalte at planterne skulle være nogle år(jeg mener han sagde 3-4 år) inden man endelig kan sige hvilken form og farve de får, og undervejs kan de godt skiftefarve, og form flere gange. Det må være meget spændende at gå og følge de små planter, imens kan man jo gå og gætte på hvad de udvikler sig til.

Udover Hosta var der også mange andre spændende planter i haven, ikke mindst træer. jeg blev meget inspireret over den måde hvor jan har blandet Hosta med andre planter. Det er meget tydeligt at Jan har meget fokus på planternes blad former, når han sammensætter sine Hosta med andre planter rundt om i bedene.
Selv om haven er stor og rummer mange forskellige planter, så virkede det slet ikke roder. jeg tror at de mange Hosta er med til at skabe et roligt udtryk, men også den gennemtænktemen sammensætningen af farver og blad former giver et roligt udtryk.

Desværre havde haven lige været ude for en større katastrofe, den var blevet total oversvømmer et par uger tidligere, i forbindelse med en stor skybrud. Det havde desværre ødelagt rigtig meget i haven, mange planter var blevet skadet og flere var døde. Jan var tydelig frustreret over ødelæggelserne og jeg følte med ham. Det må være så frygtelig at se sit livsværk blive ødelagt på få timer, bare se hvordan vandet stiger, og der er intet man kan gøre. På Langeland er der lerjord og jorden var fuldstendig klasket sammen som beton, alle Helleborus og mange Bregner var desværre døde. Jan var selvfølgelig ikke interesseret i at jeg tog billeder af døde og visne planter, så jeg har kun taget små udpluks billeder fra haven. Det gør selvfølgelig at det er svært at få et helheds indtryk af haven, og se hvor skøn den i virkligheden er, men i må prøve at forestille jer 5000 m2 af hvad i ser på billederne.















Mange tak Jan for at jeg måtte besøge din smukke have, og tage billeder. Jeg håber virkelig at du har fået pustet liv i de fleste planter igen, og at skaden viser sig ikke så stor som først antaget.

lørdag den 18. juli 2015

En charmerende have på Langeland

En af de haver jeg besøgte i går, var en charmerende lille cottage inspireret have, med masser af genbrugs ting og sager.
Faktisk stoppede jeg bare fordi jeg syntes Tine's fine opstilling af loppe sager ude ved vejen så spændende ud. Men da jeg desværre ikke har plads i bilen til de helt store fristelser, nøjes jeg med at spørge om hun måske kendte til nogle fine haver her på Langeland.
Jaa hun syntes da selv at hun havde en meget fin have, og jeg måtte gerne se den. Det tilbud skulle jeg ikke have to gange, så jeg takkede straks ja, og fulgte med om i haven bag ved huset. Der gemte sig en lille hyggelig perle af skønne planter og hyggelig have stemning, skabt med god stil og masser af genbrug.
Det er en af den slags haver som deler vandene, jeg kender mange som vil elske haven, og andre som syntes den er for rodet. Jeg personlig elsker den slags haver, jeg syntes nemmelig godt at græsset må være lidt langt nogen steder, og lidt tyndslidt andre steder. Jeg syntes også at sjove genbrugs ting er med til at skabe en fin stemning i haven, med et meget personlig udtryk.

Tine's have er hvis i spørger mig, vildt hyggelig, meget fin, og meget charmerende.

For tiden bliver der snakket rigtig meget om have stile, den romantiske stil, den Franske stil, den Engelsk stil, eller cottage stilen. Nogen gange kan jeg godt blive lidt stresset og rundforvirret, hvad nu hvis jeg både er til genbrug, rodet græsplæner, og lidt af en samler på sjældne planter samtidig, så passer jeg slet ikke ind i nogen kasse. Bliver min have så noget være rod, eller får den bare min helt egen personlig udtryk på en charmerende måde.
I morgen viser jeg billeder fra en rigtig plante samler have, med en af Danmarks største Hosta samlinger, uhh det var også en spændende have at besøge.

Det kunne være hyggeligt, at høre lidt om hvilken type have du er til, eller måske hvad du slet ikke er til. Smid endelig en kommentar så vi kan dele vores have interesse, og inspirerer hinanden.








Mange tak Tine fordi du ville vise din smukke have frem, jeg blev meget inspireret.

fredag den 17. juli 2015

Ferie på Langeland

I dag har jeg kørt lidt rundt på Langeland på egn hånd, mens familien har lagt ved poolen, og leget på campingpladsen. Jeg kan slet ikke få nok af, at se på de mange skæve husfacader med roser og stokroser foran. Langeland er virkelig en skøn og meget frodig ø, det ses tydeligt at de har et noget varmere klima, og en tyk fed ler muld jord herovre. Roser og de andre have planter bogstavelig taget velter ud over stakitterne i de små landsby haver, og enhver midtjysk landmand ville blive grøn af misundelse hvis han så majs markerne herovre.

Jeg har kigget over havelågerne, og været lidt fræk i dag men det har betalt sig, jeg er blevet inviteret indenfor, og har set nogle meget smukke haver som jeg glæder mig til at vise jer. En Rigtig fin Cottage inspireret have med masser af charmerende genbrug, og så har jeg været i paradis for Hosta elsker.
Men først kommer der lidt ferie stemnings billeder, fra de sidste par dage, samt nogle af de mange smukke huse her fra øen.















torsdag den 16. juli 2015

Billeder fra Tante Grøn's have

I søndags havde jeg inviteret min mor med på en tur til den smukke ø Mors, Limfjordens perle,  for at besøge Tante grøn og Syren prinsens cottage have.

Vi var forberedt på at vi skulle se en smuk have, men det syn der mødte mig var jeg slet ikke forberedt på, jeg er faktisk stadig en smule mundlam.

I den lille by Flade hvor der faktisk er så kuperet at man skulle tro man slet ikke var i Danmark, ligger Jytte og John's have godt klemt inde mellem bakkerne, bygget lidt op i terrasser på en skråning over byen.
Første indtryk er det vilde og lidt uplanlagte look, frodighed og planteglæde ud over alle grænser. Men efterhånden som man kommer rundt i haven, ser man hvor gennemtænkt og planlagt det hele i virkeligheden er. Der er så mange fine detaljer med, rosenbuer, siddepladser, pergulaer til slyngplanter og stier der snor sig gennem haven.
Jeg blev meget inspireret af at gå rundt i haven, det hele rammer bare lige plet i min drøm om den perfekte have. Noget af det jeg specielt var vild med var plantevalget, og de mange gennemtænkte farve sammensætninger som gjorde turen rundt endnu mere spændende. Rundt om i haven stod der smukke krukker til afklip og andet have affald, en fin ide som jeg vil tage med hjem til min egen have, jeg mangler altid lige et sted at smide afblomstret roser og visne blade.

Jeg har fuldstendig tabt mit hjerte til denne have, og var det ikke fordi vi skulle til fødselsdag senere på eftermiddagen, ja så tror jeg jeg gik rundt der oppe endnu. Men nu kommer der billeder, mange billeder for det var virkelig svært at begræse sig her.


Smuk stil og orden i planterummet.


 Vildt og smuk i frugthaven, jeg er blevet inspireret til flere blomster blandt frugttræerne.






Skøn siddeplads og indgang fra vejen, jeg drømmer om en hvid havelåge.


 Jeg er vild med gul, og skal heltsikker have mere af den farve i haven.





 En af de fine krukker som der står flere af rundt om i haven



 Smuk keramik fra Helle Nørby kunne ses og købes i haven, det er nu kommet på ønske listen.



 To smukke damer Jytte og min mor


Jeg har som så mange andre forelsket mig i den mørke Kvan, men har haft svært ved at finde den, her i have selvsår de sig flittigt, og jeg var så heldig at få nogle stykke med hjem. Mange mange tak Jytte, det var virkelig sødt af dig, de er nu plantet i haven herhjemme til evig minde og dig og din smukke have.



 Som et smukt maleri, jeg blev nød til at vise to billeder

Tak fordi jeg måtte besøge jeres have Jytte og John, det har været meget inspirerende og en skøn oplevelse både at se haven og møde jer.
Jeg er vild med Cottage stilen, og det er jeg vidst ikke ene om, så jeg håber i har mod på at inviterer til gardenparty igen til næste år.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...