Viser opslag med etiketten frø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frø. Vis alle opslag

mandag den 5. juni 2017

Køkkenhaven i starten af juni


Vi har brugt Pinseferien lige her i køkkenhaven, og vi er faktisk ved at være ret godt med nu. Vi har fået sået det sidste for denne omgang, jeg skal selvfølgelig så lidt i løbet af sommeren, men da bliver det bare nogle få rækker. Jeg fik plantet de sidste små planter ud også, så nu er drivhuset tømt for små spirer, nu kan tomaterne godt begynde at brede sig.

Jeg skrev i mit forrige indlæg om vores nye havelåge, det indlæg kan du læse her Nu må Malue pænt vente udenfor når vi er i køkkenhaven, hun syntes virkelig det er tarvelig.

 Lige nu står der en bænk for enden af den lange gang, men jeg skal have fundet på noget andet. Jeg havde egentlig overvejet en stor krukke, men det er faktisk et meget godt sted at sidde, har vi fundet ud af, så måske kommer der bare et par stole derop i stedet for.

 Bunderoserne er begyndt at springe ud, der er mange knopper i år, Pæonerne er også på vej snart bliver her mange blomster at plukke af.

For enden af højbedene har vi sat nogle Georginer bla Cafe au lait, de bliver ret høje, og kommer til at danne en mur her mellem gangen og højbedene.


 Det er virkelig tørt, så vi er nød til at vande de små planter. Deres rødder er så små endnu, og er stadig kun i jordoverfladen så de har brug for vand hvis de skal vokse.

 Vi er sent ude i år, dels på grund af en kold forår med meget nattefrost, vi har plantet bønner ud i dag, med de sidste kål er ikke store nok til at blive plantet ud endnu, så de må vente lidt.

 Forventningens glæde er stor når man ser de lange rækker med små spirer, nu håber jeg bare ikke jeg skal dele med for mange ubudne gæster.

Da jeg besøgte Egeskovs smukke køkkenhave sidste sommer, så jeg de her klatrestativer som bare er lavet af rivernet, tre sider der er sat sammen med strips, det er da nemt.
jeg har fået lavet 4 som står i midten af haven, ved hver søjle er der plantet ærteblomster i forskellige farver.

 Vi har fået sat kastanie hegn op foran drivhuset, her her jeg også plantet lidt forskellige ærteblomster. Det er ikke meningen de skal dække hele hegnet, da jeg syntes hegnet er så fint i sig selv, at jeg ikke vil have det helt dækket, men der må godt gro nogle for enden.

 Jeg har lavet et lille pottebord ved siden af drivhuset, det er ikke andet end 4 æblekasser og en gammel plade,nem og praktisk. Jeg mangler ofte et bord hvor jeg kan stå når jeg potter om, eller laver stiklinge, det her jeg nu, og jeg er allerede super glad forden.

fredag den 10. marts 2017

Blomsterfrø og såbakker og lidt om hvordan jeg forspirer mine frø



Der er kommet forårsstemning i planterummet, jule tingene er pakket ned og spirer bakkerne er fundet frem. Jeg har holdt lidt igen med at forspirer mine frø, da jeg hverken har kunstig lys eller opvarmet drivhus, så tålmodighed har været nødvendig.

 I år er jeg blevet ekstra fristet og har bestilt frø hjem steder fra jeg ikke plejer, der er så mange smukke hjemmesider med endnu flere smukke billeder af skønne blomster, kun lavet til at friste en svag blomster elsker som mig. På den front så tror jeg Leif er rigtig glad for at vinteren er ovre, og tiden til at shoppe rundt på nettet bliver mindre.


Jeg vil dog rigtig gerne slå et slag for de mange danske internet butikker der på kvaliteten og mængden af frø i poserne, efter min mening sagtens kan konkurrer med de mange udenlandske firmaer.





 Nogle gange kan man blive ramt af en frø forelskelse, så kan det godt være svær at modstå fristelsen også selv om det kan blive et dyrt bekendskab. De her skønne Fingerbøl Dalmation peach frø er bestilt hjem fra USA, sammen med nogle andre frø jeg ikke umiddelbart kunne finde her i DK. Den skønne Fingerbøl kan dog sagtens findes her i Danmark, og sikkert også med flere frø i poserne. Måske er beholdere med meget få frø bestilt hjem langvejs fra helt almindelig hverdag for frø samlere, men for mig som bare er en glad haveamatør der elsker blomster, er det altså lidt grænseoverskridende.

Jeg kunne godt skrive en lang forklaring på hvordan det er bedst at forspirer frø, men det er der altså andre der er meget bedre til, og mange har gjort det allerede. Jeg vil kun lige i grove træk forklarer hvordan jeg gør det, og måske er der noget af det i kan bruge.


Først sorterer jeg frøene i tre bunker, 1. bunke skal forspires inde i vindueskarmen, her vælger jeg kun dem der enten skal have særbehandling fx en tur i køleskab, eller dem der er meget længe om at udvikle sig. 2. bunke forspires i drivhus, og til sidst tredje bunke som jeg sår direkte i jorden  i maj måned.
Jeg bredsår i små bakker og potter, men der hvor det er muligt bruger jeg bakker opdelt i små rum. Jeg bruger jord som er velegnet til at forspirer i, altså fint jord uden for meget gødning, og så blander jeg selv Perlite og Vermiculite i for at give ekstra luft til rødderne, og fordi det holder på fugten i jorden. Jeg bruger også Vermiculite til at dække mine frø fordi det mindsker angreb af svamp i de små spirer. Jeg vander altid kun for neden, mine såbakker står i bakker med filt i, ved at vande for neden vænner jeg de små rødder til at trække ned og suge vand nede fra.
Nå ja så har jeg en lille alfabetisk kode der fortæller mig om frøene skal have varme eller kulde, lys eller mørke for at spirer, det er sådan noget jeg hygger mig med om vinteren, og så skriver jeg koderne på frø poserne så det er nemt når jeg sår frøene.



Jeg har en frø og så liste her på bloggen, den kan i finde lige under overskriften eller på linket her. Her skriver jeg hvad jeg sår, hvornår jeg sår, hvor jeg sår, og hvornår frøene spirer. Lige nu kan i se hvad jeg såede i 2015, sidste år skrev jeg ikke ned, da køkken og skærehaven mere blev brugt til opbevaring af planter på grund af omlægning af haven. Men i år skriver jeg listen igen, det kommer på sådan lidt i ryk når jeg har tid så hold øje.




mandag den 2. januar 2017

Sikke en skøn dag til udeliv og frø indkøb

 Sikke en skøn dag, smuk solopgang mellem træerne og rimfrost i græsserne, samt lige et par ekstra fridage kan man ønske sig mere. 

Jo måske lige at stormen ikke havde væltet de fleste af mine græsser, men det er jo nok hvad jeg kan forvente af sådan nogle førsteårs planter her sidst på sæsonen. De her billeder er fra den 15 december, lige bortset fra den fine solopgang bag træerne, det billede knipsede jeg her til morgen.

Det kribler i fingerne
Næsen er begravet i frøfirmaers hjemmesider, og der bliver puttet skønne frøposer i kurve, har i nogle favorit frø firmaer i gerne vil dele, jeg mangler nogle lidt specielle frø mest sommerblomster og grøntsager. Jeg har fx forelsket mig i Setaria italica Red juwel, jeg så den i urtehaven på Egeskov, den er så skøn, men jeg kan desværre ikke finde den nogen steder.













Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...