Så er jeg så heldig at westmose starter TO-DO TA-DA op igen, og jeg skal heltsikker være med. Jeg har nogle projekter som bare får lov at ligge alt for lang tid uden at blive gjort færdig, og her er en aftale og lidt pres en rigtig god ting. Denne uge vil jeg ordne mit sy rum, her er virkelig mange ufærdige projekter, og her mener jeg ikke sy projekter. Jeg mener rydde op, gøre rent, organisere, pynte og gøre hyggelig. Jeg er træt af at hver gang jeg skal bruge en lille ting så skal jeg kigge i 7 kasser, for intet har en fast plads, det betyder også at alt ligger og roder for jeg ved ikke lige hvor jeg skal ligge mine ting når jeg er færdig med at bruge dem. Jeg er ikke særlig god til at organisere, så projektet kommer til at fylde en del inde i mit hoved, inden jeg har fundet de helt rigtige løsninger. Men jeg er sikker på at det nok skal blive godt og jeg glæder mig til at komme igang.
Viser opslag med etiketten Torsdags TO-DO. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Torsdags TO-DO. Vis alle opslag
torsdag den 22. september 2011
torsdag den 14. juli 2011
Torsdags TA-DA
Denne uges torsdags DO-DO var at plukke bær og lave saft og marmelade. Her er så det færdige resultat 19 flasker ribs og solbærsaft + 7 glas jordbær, hyldeblomst marmelade med citron. Der mangler noget på billedet, men noget er allerede spist, drukket, eller givet væk. Jeg har plukket flere bær, de er kommet i fryseren, og skal bruges til smoothies. Opskrifterne har jeg fra den gamle syltebibel, en fantastisk bog som bare stadig holder. Mit jordbær broderi er også blevet færdig, jeg syntes den er blevet fin og tror jeg vil lave nogle flere, næste gang vil jeg bare lave den noget mindre.
Her i dag har jeg så hygget mig med at bage boller og banankage, ikke fordi der var en anledning, men bare fordi jeg havde lyst at overraske familien med hjemmebag og eftermiddags hygge når de kom hjem. Tror i lige de blev glade....
fredag den 8. juli 2011
Torsdags TO-DO som blev fredags
Køkkenhave bugner af bær der venter på at blive lavet til marmelade, saft og andet godt. Så denne uges DO-DO bliver at få forvandlet de lækre bær til noget der smager og kan holde sig vinteren over, mums.
Måske får jeg hjælp af hende her, eller er det snyd at få hjælp :)
Nu håber jeg bare på dejlig sommer, plukke bær vejr, god arbejds lyst til i andre.
torsdag den 30. juni 2011
Torsdags TA-DA og TO-DO
Min torsdags To-Do, Ta-Da er denne gang delt på 2 uger, nemlig at lave Æblepigens værelse færdig.
Denne uges projekt var så, at få de sidste møbler til værelset malet og gjort færdig, Ta- Da.
Det holdt lidt hårdt, der skulle 5 lag maling til før møblerne blev tilfredsstillende. Dejlig endelig at være færdig og glæder mig nu til næste uges To-Do. Nemlig at få møblerne hængt op, indrettet, nusset, syet lidt, nusset og få billeder hængt op.
Det er ikke den helt store tidskrævende projekt denne gang, men jeg har lige nu gang i et andet meget spændende projekt, som kræver lidt tid og energi, meget mere om det senere.
torsdag den 23. juni 2011
Torsdags TO-DO
Denne uges Torsdags TO-DO bliver at male og lave møbler i stand til Filippas værelse, jeg har lidt flere ting der skal males og ordnes, men de står ude i stalden og der er altså for mørkt til at tage billeder lige nu, så i må nøjes med de to ting her. Jeg tør ikke love at jeg bliver færdig med selve værelset, det bliver nok først i næste omgang.
Torsdags TA-DA
Første project på TO-DO, TA-DA liste er nu færdig
Her er den så min hynde og det har virkelig været sjov at lege med firkanter. Jo jo begynder fejl er der masser af, men det er jo dem man lærer af såå... Alt i alt syntes jeg faktisk det blev helt godt alligevel. Den har præsis den ønskede effekt, nemlig at give lidt farve og liv til baggangen, jeg er glad.
Det andet project i denne uges TA-DA er mit alpine bed uden ukrudt, ja hvis vi tager den der med, at planter skal passe sammen, så er et alpint bed nok ikke lige det man forventer at se i en landhave med roser og pæoner, sådan er det bare her hjemme ved os. Vi har altid været vild med at vandre på fjældet og det blomster liv man møder langt oppe på fjeldet fx. i Norge eller i Alperne er altså bare så smuk. Derfor har vi valgt at lave vores egen lille alpine bed, hvor vi samler planter som vi møder på fjældet rundt om, den blå klokke her under er fx. en manden har hjembragt fra Grønland.
Emner:
Indretning,
Mit uderum,
Torsdags TA-DA,
Torsdags TO-DO
fredag den 17. juni 2011
Torsdags TO-DO
Jeg er sprunget med på vognen med torsdags to-to hos hende her, jeg har en liste så lang, så der er emner nok at vælge imellem. Jeg har en bænk i gangen til strikket trøjer og diverse overtøj, har længe ville sy en hynde, syntes nemlig det er lidt hvidt i hvidt som det ser ud lige nu. Så min plan er at på torsdag viser jeg et TA-DA indlæg, hvor jeg har fået syet den fineste hynde, ud fra det stof som ligger her på bænken, lige klar til at blive klippet.
Det er meningen at man skal strege to projekter fra listen, det andet projekt kommer så her. Mit skovbed er som i kan se ved at gro total efter, det skal der styr på til på torsdag. Der skal luges, klippes og fjernes blade. Glæder mig egentlig til at komme igang. Det bliver dog først efter weekenden at jeg får tid, har så mange planer her i weekenden og manden tager til Rusland næste uge, så lidt hygge skal der også være tid til.
Emner:
Her hjemme,
Indretning,
Mit uderum,
Torsdags TO-DO
Abonner på:
Opslag (Atom)

