Jeg skulle egentlig have besøgt CPH på åbningsdagen onsdag, men det passede lidt bedre ind i resten af familiens planer først at besøge showet i weekenden, så kunne de nemlig komme med til København, og vi kunne lave en lille familie tur ud af det.
Du har sikkert allerede set en masse skønne billeder rundt omkring på de forskellige sociale medier, du har sikkert også hørt en masse forskellige holdninger og meninger til arrangementet, heldigvis har de fleste kommentarer været meget positive og rosende, og det kor vil jeg gerne tilslutte mig. Jeg syntes virkelig haveselskabet, og de mange medvirkende har gjort det super godt, jeg glæder mig til næste gang.
Her kommer nogle af mine indtryk fra weekenden, desværre regnede det noget af tiden så jeg fik ikke taget så mange billeder.
De første to billeder er showhaven Den blomstrende have som fik bronze. Jeg vil ikke udnævne nogen have til favorit have, men den her have rummer rigtig meget af det jeg gerne vil skabe herhjemme i min egen have. Faktisk var alt hvad denne have indeholde, lige fra møbler til insekthotel og til planter allerede på min ønskeliste inden showet start.
Showhaven Dream a little dream blev vinder haven, desværre et lidt dårlig billede der ikke viser haven fra dens smukkeste side. Smuk have med klassiske linjer, der måske ikke kommer med så mange nytænkende ideer, men stilsikker og meget smuk.
Her er det showhaven Seernes drømmehave
Showhaven New Nordic Nature smuk bæredygtig have, hvor meget er produceret Dansk, der er fokus på hygge, og hvem ville ikke gerne have en badesø i haven. desværre lidt for mange sten, og for få blomster til min smag.
Showhaven Vild og vidunderlig urban oase, en meget smuk og fotogen have. Det var virkelig en have jeg havde lyst til at gå ind i, og jeg er sikker på at hvis man måtte, så var det også en have hvor man med det samme ville føle sig velkommen. Jeg er vil med mikset mellem de design ting, og de genbrugs ting der er brugt i haven. Grænsen mellem en have der er vild og charmerende, eller rodet og overfyldt er hårfin, her er balancen rigtig fin syntes jeg.
Showhaven Den bæredygtige byhave. En virkelig hyggelig og fin have, med mange skønne ideer. Selv om de to sidste have mest henvenner sig til små byhaver, så syntes jeg sagtens de kunne inspirerer mig.
Jeg har desværre ikke billeder fra den sidste showhave, men den er virkelig fin og den kan ses lige her der kan i også læse meget mere om de forskellige showhaver.
Jeg har længe ønsket mig at kigge forbi Paradehuset på Gisselfeld slot, så jeg blev rigtig glad for lige at hilse på Stig Lauritsen og Greg Kobett sikke skønne sager de havde med. De her kobber redskaber er da fuldstendig uimodståelig, og se lige hvor smukke de bliver med tiden.
Meget spændende oplæg af Charles Dowding om No Dig i køkkenhaven, han mener forøvrigt at de eneste rigtige redskaber at bruge i haven er dem lavet af kobber.
Lidt forskellige indtryk
Fredag var der Sankt Hans og fyrværkeri på pladsen, en rigtig fin afslutning, desværre var der ikke så mange sikkert på grund af vejret.
Signe Wenneberg holdt en rigtig fin og meget aktuel båltale om ikke at lave hekse afbrænding her på de sociale medier. Det er så nemt at kritiserer og hænge nogen ud når man sidder gemt bag skærmen, det er så nemt lige at like et uheldig billede, eller puste til ilden når andre kritiserer. Facebook og Instagram er hurtige medier, vi skal passe på hinanden, tænk over at vi er alle mennesker uanset om vi er politikker, har vundet en pris, eller fx bare har en blog...




























