I år blev jeg dog lidt skuffet, ikke at der var noget galt med haverne, men det kolde forår har virkelig forsinket prosessen, og haven var mindst 3 uger bagefter hvad den var sidste år. Sidste år besøgte jeg også haven i uge 29, da var haven frodig, de fleste grøntsager var klar til høst, og skærehaven var et fyrværkeri af blomster og smukke farve kombinationer, jeg var overvældet af havens skønhed.
I år var der ikke meget der blomstrede i skærehaven, der var flere nytilsået bede, og mange af grøntsagerne var slet ikke klar til høst endnu. Der var stadig meget bar jord i bedene, og det hele bar præg af et kold forår, måske er nogle plante endda frosset tilbage, og der har været behov for at efterså.
Sidste år så det meget anderledes ud, mit indlæg fra dengang kan ses her, det er vildt så stor en forskæld der kan være fra det ene år til det andet.
Selv om haven ikke var så spændende som sidste år, er den dog stadig fantastisk. Designet er smuk, de lange gange med slyngroser i buer over, lysthussene i hjørnerne, og ønskebrønden i midten skaber perfekte rammer om de træindrammet bede til grøntsager og blomster. Jeg syntes urtegården er smuk, både sommer og vinter.
Har du aldrig set Urtegården, så er det jo helt perfekt for om ca 2-3 uger er haven på sit højeste, og det er altså en af Danmarks skønneste køkkenhaver, hvis ikke den skønneste.
Hækkene og træerne på Egeskov er et helt kapitel for sig, nogle af helt op til 200 år gamle, de opdeler de forskellige haverum på smukkeste vis.
Liljer i den hvide have.
Livets have som er en sansehave, det midterste rum er høresansen, du kan se flere billeder fra denne del af haven her
De sidste to billeder er fra samme bed, bare med et par måneders mellemrum. Det første billede er taget i år i starten af maj, hvor jeg også besøgte Egeskov, her er det var Fritillaria og Allium der blomstrede og var på vej. På det sidste billede som er taget i onsdags er der Roser, Verbena, og Lavendel der blomstrede. Jeg syntes det er et super smukt bed, som byder på meget fra tidlig sommer til sensommer.






















































