Da jeg sidste år planlagde denne del af haven, gjorde jeg mig selvfølgelig også tanker om hvordan vi alle sammen kunne blive venner med trampolinen. For selv om jeg går op i at haven ser fin og ryddelig ud, så er haven vores allesammens, og første prioritet her i haven er, at vi alle har et hyggelig udeliv sammen. Æblepigen har udover trampolinen, både gyngestativ og legehus som bruges flittigt. Hun har stor hule med egen bålplads inde i skoven, mini køkkenhave, og efter en dags leg ligger der rundt om i haven alt fra dåse telefoner og flitsbuer, til hulahopringe og kroket spil.
Man ser det måske ikke så meget på billeder, men jeg har det nok med haven som jeg har det inde, man må gerne rude op efter sig selv når man er færdig med at lege (siger den skrappe pædagog mor)
Nå tilbage til trampolinen, vi ville gerne have en bålblads/siddeplads hernede i bunden af haven, hvor der både er læ og aftensol, sådan et sted hvor både voksne og børn kan samles om leg, bål, bålmad og rødvin til de voksne.
Så jeg tog udgangspunkt i den cirkel der allerede var der i forvejen (trampolinen) samt de cirkel formede skov beplantninger, og tegnede en ekstra cirkel på trampolinen. Alle hækkende i haven er bøg, og for at give lidt kontrast har jeg valgt rødbøg rundt om de to cirkler. Højden på hækkene rundt om cirklerne bliver klippet i varieret højder, som forhåbentlig kommer til at bølge rundt om trampolinen, lidt lige som trækronerne i bagrunden, men det bliver nok først rigtig tydeligt om nogle år.
Her kan man se staudebedene på hver siden, der ligesom danne en bred sti ned til trampolinen/bålstedet. Det lange bed er i hvide, sølv og lyserøde farver, og det korte bed er i mørke lilla og røde farver.
Man kan også se den nye bøgehæk vi plantede sidste år, det er almindelig grøn Bøg, hækken opdeler haven på midten, med græsbedene på den ene side, og staude/rosen bedene på den anden side.
Bag ved det mørke staudebed har vi også lavet en blok af Rødbøg, det er meningen at det med tiden skal klippes asymmetrisk.
Det lange kig gennem de to pergulaer og ud på marken, der er plantet forskellige roser og klatreplanter her som forhåbentlig med tiden vokser helt sammen.
Lige nu har Leif savet en del af buskene og mirabellerne i det levende hegn ud mod marken ned, så der nogle steder bare står et par rækker træer. Leif er slet ikke glad for det hegn, det var det første vi plantede for 20 år siden, ifølge Leif er det helt forkert sammensat, jeg elsker det åbne hegn, og syntes de giver et fantastisk lys ind i haven. Om sommeren skinner det hvide bed om kap med månen, det er et smukt syn set inde fra huset.
Hvis man kigger i den anden retning, ser man ind mod Æblepigens legehus og det gamle skovbed, som jeg lige i øjeblikket er ved at ændre lidt på (mere om det senere)
Bag ved skovbedet er der endnu en græsplæne, måske kan i lige skimte den mellem træerne. Den del af haven er vi ikke rigtig nået til endnu, vi har bare plantet Hosta rundt i kanten, og en del Narcisser.
Der er flere der har spurgt om de må se en haveplan over haven, men jeg har faktisk ikke en hel plan, kun en masse brudstykker. Jeg håber denne gennemgang, og de mange billeder fra haven nu her hvor alting stadig er meget bart, kan være med til at give et bedre billede af hvordan haven egentlig ser ud.

















































