Her kommer et par af de græsser og stauder der har præsteret over længst tid i havne i år.

 Jeg har i flæng udtrykt min begejstring for græsser, og ikke mindst om vinteren gør de sig godt i haven. Nu er vi nået til februar, og jeg må sige, at nu skal der altså kigges godt efter for at finde de gode motiver. Ikke at de ikke kan findes, de er der skam, men når man kigger ud over hele haven så ser det temmelig rodet ud. De fleste græsser er knækket og frøstandene er flosset, måske har det noget at sige, at det hele blev plantet sidste år, og hver enkelt græs er temmelig spinkel endnu, men det er altså også ved at være tid til en nedklipning.

Her kan i se hvordan samme sted så ud midt vinter.

Men hvis man kigger godt efter ja så er der faktisk stadig skønheder derude.

 Her er det Deschampsia cespitosa ´goldtau´ (Mosebunke) en af de første græsser der blomstrer i min have, allerede juni-juli og resten af sommeren. Det er en virkelig skøn græs, med lange tynde aks der stille svajer i vinden, den giver en fin og let stemning i bedet sommeren igennem, den har dog ingen prydværdi i bedet om vinteren, da de lange tynde aks hurtig knækker ned. Til gengæld er de næsten stedsegrønne tuer rigtig fine her sidst på vinteren, hvor mange af de store græsser er knækket ned. Se fx Miscanthus sinensis ´gracillimus´ i baggrunden, den er ved at være lidt ynkelig.

 Her er det Pennisetum fairy tales den har heller ikke meget at byde på er i februar, men det har bestemt været en af mine yndlings hele sommeren. Til gengæld er frøstandene fra Purpursolhat Echinacea purpurea  stadig fine, når bare man kommer tæt nok på.

Sådan så bedet ud sidst på sommeren sidste år, Pennisetum fairy tales er den halvhøje græs med de hvide totter bagerst i bedet, og de fleste af de høje tynde aks der ligesom danner en sky over bedet stammer fra Deschampsia cespitosa ´goldtau´ (Mosebunke)

Som sagt hvis man går helt tæt på fræstandene så er de stadig skønne, og græsserne danne en fin bagrund til de mørke frøkapsler.

 Mandstro Eryngium yuccifolium

 Hjortetrøst

 Stipa tenuissima ponytails har jeg brugt sammen med stor lammeører Stachys byzantina big ears i kanten på det hvide bed. Det er en kombination jeg har været meget glad for, de har dannet en fin kant hele vinteren, og ser stadig skønne ud sammen.
Jeg går sådan lidt rundt om mine Stipa for tiden, for jeg kan ikke helt beslutte mig for om jeg skal klippe dem ned eller bare lade dem være, og så rive de visne strå af senere. Jeg kan se Jaap de Vries  har klippet hans ned, men mine er jo første års, så måske det ikke er nødvendig, jeg overvejer lidt endnu.

Og til sidst lige et sommer billede af det hvide bed her kan i se Stipa tenuissima ponytails hvor den ikke så stor endnu.