mandag den 16. maj 2016

Så kom roserne tilbage i haven

Vi har gravet græstørv af, kørt kompost på, og plantet roser og stauder i de nye bede nede i bunden af haven. Der er også blevet plantet nogle få græsser men ikke så mange, det er Roserne der skal stå på første parket i de her bede.





Det lange bed vi lavede sidste år, er blevet bredere så der er plads til flere roser, overfor har vi anlagt 2 nye bede også til stauder og roser. Det lange bed bliver holdt mest i hvide toner med lidt sølv og lyserødt, det bliver nok fremover dømt tøsebede, vi ser bedet ud fra vores køkkenvindue, og jeg tænker det lange hvide bed vil se smukt ud i måneskin mens vi står og laver aftensmad. 


Bedet overfor bliver holdt i lilla, blå, orange og mørk rød farver, blodblommen, den Japanske løn og en kommende parykbusk vil danne det helt mørke farver, så kommer der roser i mørke og pink farver, samt stauder i forskellige farver. 


Staudebedene bliver delt på tværs af to stier som fører ind til vores lille skovl, hvor der er et lille skygge hjørne med bl.a. en hængekøje. Over stierne bliver det bygget to pergulaer til klatre roser, eller hvad jeg nu beslutter der skal vokse her, det har jeg nemmelig ikke helt på plads endnu. 


Ved siden af trampolinen nede i bunden af haven, skal der graves ud til en rund terrasse med bålplads, der kommer grus i som belægning, og der bliver plantet Hortensia Annabelle rundt om. Det bliver et godt samlings sted i haven tror jeg, der er god læ og aftensol, måske det lige frem bliver yndlings pladsen. 



Der er en smule der blomstrer i bedene lige nu, men det meste er heldigvis ikke kommet rigtig igang endnu. Det er et lidt dumt tidspunkt at flytte stauder og roser på, vi kan også godt se på dem at de ikke er helt tilfreds, men nu tog vi altså chancen, så må vi give dem masser af kærlig pleje resten af året. 

Vores græsser kommer stille og roligt, vi vander og vander og vander, sandmuld er dejlig at arbejde med, og har godt dræn, lidt for godt nogen gange. Den nye bøgehæk er også ved at springe ud, den er kommet fra køl, så den er lidt senere på den i år.

Vores lille Pinseferie er gået alt for hurtig, hvad med jeres ? har i haft tid til at være lidt ude.

10 kommentarer:

  1. Haven og de nye bede ser så velorganiseret ud. Mon ikke roser og stauder kommer sig fint over at blive flyttet i utide - somme tider kan det jo bare ikke være anderledes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo jeg håber de kommer sig, vi ville bare så gerne have ryddet køkkenhaven og det hele plantet så vi kunne blive færdig

      Slet
  2. Hej Jeannett.Hvor ser din have bare flot ud..........sikke nogle bede .Det bliver da fantastisk når roserne blomstre.Hvidt-sølv og rosa er også lige mig.
    Kan også godt lide dine store trin op til haven.
    Vil også lige spørge dig ang. turen op til Tanten.
    Håber du stadig vil med........og du nævnte at der var flere der måske også ville med.Skriv til mig på min blog.
    Godaften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, vi er også blevet rigtig glad for den lille trappe, det var noget Kjeld foreslog os, jeg har kontaktet dig ;-)

      Slet
  3. Hvor er det flot det hele, og fedt at du kan se så meget af det forud. Ja man må ikke klage over sol, men lidt dryp på planterne er nødvendigt lige nu :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er det flot det hele, og fedt at du kan se så meget af det forud. Ja man må ikke klage over sol, men lidt dryp på planterne er nødvendigt lige nu :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Ellen, Ja det har været skønt med varmen, men nu må der gerne komme lidt vand det ville være skønt.

      Slet
  5. Hold nu op, hvor ser det godt ud - megaflot! Smukke linjer og kig, man må sige I går all in!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Der er ikke sket så meget i haven de sidste år, så ja vi giver den lidt gas i år :-)

      Slet
  6. Du har simpelthen sådan en skøn have! Er dybt misundelig på størrelsen 😄

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...