Viser opslag med etiketten Tape. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tape. Vis alle opslag

mandag den 20. maj 2013

Slut for den pinse og en sjov lille inde aktivitet for børn


Pinseferien er ved at være slut, for vores vedkommende har det været lidt af en arbejds ferie, men vi har nu alligevel husket at hygge os ind imellem.

Mine Rhododendron begynder at springe ud i haven, det betyder dejlige nye blomster i vaserne. Jeg kan se flere steder at Syrenerne er begyndt at blomstre, mine står lidt i skygge så der går lige et par dage endnu, men ih hvor jeg glæder mig.


Jeg har syet endnu en sommer kjole til æblepigen, i fin mælkedrenge stribet stof fra Stof og Stil, Jeg mangler lige de sidste detaljer. Stoffet er rigtig fint, super kvalitet og rigtig billig, jeg kan godt lide at der er sådan lidt kraftig uden at være for stiv og tykt, det passer perfekt til en sommer kjole. 


Filippa plukker mælkebøtter, en fantastisk blomst, nok en af dem jeg husker bedst fra min egen barndom. Vi prøver at glæde os over alle dem vi har i græsplænen, istedet for at kæmpe en kamp mod dem som nok alligevel er tabt på forhånd, helt ærlig det ser da også fin ud med alle de gule blomster.


I dag har vi leget med tape, vi har lavet en hinke rude og en gå på line streg på gulvet i stuen. Ideen har jeg engang pinnet på Pinterest, i kan se flere sjove aktiviteter med børn her
Hinke er en super god øvelse for børn så de kan øve balance og deres krops tonus, der burde være hinke ruder tilgængelig for både børn og voksne alle steder.

Slut for den pinseferie, i morgen venter en lille arbejdsuge, for mit vedkommende med masser af dejlige børn og hinkeruder.
Jeg håber i har haft en lige så fantastisk skøn pinse som vi har haft herhjemme.


onsdag den 12. december 2012

Fine ophæng i kork


De fineste kork ophæng kom med posten idag, og de måtte selvfølgelig straks op at hænge. faktisk var min postkasse frossen, men jeg kunne skimte et brev fint pyntet med tape, og heldigvis kunne jeg lige få fingerene ind og hapse brevet. Hvad der ellers var i postkassen af reklame og andre kedelige ting må forblive i postkassen natten over.
Det er Marie der laver dem og heldigvis var hun frisk på en byttehandel. Marie har en blog der hedder Luft under vingerne, og hvis du ikke kender den, vil jeg anbefale at du kigger forbi for hun laver så mange fine ting.

For noget tid siden fandt jeg 12 små broderier, et til hver måned. Denne måneds broderi er kommer i ramme, den er så jule fin syntes jeg.

Æblepigen elsker at krea hygge, hun har sit egen lille tegne hjørne i spisestuen som hun søger straks hun kommer hjem. Lykken var stor den morgen da nissen havde puttet tape i strømpen, ikke mindst for mor, for nu kan vi krea hygge med hver vores tape.


Til denne jul har jeg købt en stor julestjerne, det er en starlightz, den er håndlavet i Indien og det er virkelig fint arbejde. Den hænger i min havedør, og ser så fantastisk fin ud når sollyset skinder ind igennem den, men den ser mindst lige så fin om aftenen med lys i, med den mørke vinter himmel i baggrunden.

fredag den 7. december 2012

Tape


Jeg tror vi er mange der elsker tape og alle de muligheder der er med tape. jeg er vild med alle de fine farver og mønstre man kan få, jeg syntes aldrig helt jeg kan få nok af dem, og der ryger nemt lige en rulle mere med hjem i tasken, når jeg finder nogle jeg ikke har. herhjemme står tape fremme også selv om jeg ikke lige bruger det, for jeg syntes rullerne pynter så fint i sig selv. Jeg bruger tape til rigtig mange ting, på arbejde er der fx ingen der er i tvivl om hvis stol der er min :-) Jeg tror også der kommer en del gaver, indpakket og pyntet fint med tape under juletræet i år.
Er du også vild med tape, så kan du finde inspiration på Pinterest lige her, hvor jeg har samlet en tavle med en masse gode tape ideer.
Nu er det snart weekend, jeg glæder mig til hyggeligt samvær med gode venner i morgen, og så tror jeg vidst vi skal ud og nyde alt den dejlige sne.

Rigtig god weekend alle sammen...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...