søndag den 23. april 2017

En kort, en lange, en trekant, en stang, samt en del cirkler, sådan ser vores havedesign ud.



 Trampolinen bliver ofte omtalt som havearkitektens skræk, og det kan jeg egentlig godt forstå for køn det er den ikke. Men vi komme ikke udenom at det er et motorisk godt legetøj, og har man børn i familien så er den altså rigtig god at have i haven. Mange graver den ned, det gør den mindre synlig, og man undgår at den ender over i naboens have hvis det blæser (hvor mange har mon forladt deres plads her i weekenden).


 Da jeg sidste år planlagde denne del af haven, gjorde jeg mig selvfølgelig også tanker om hvordan vi alle sammen kunne blive venner med trampolinen. For selv om jeg går op i at haven ser fin og ryddelig ud, så er haven vores allesammens, og første prioritet her i haven er, at vi alle har et hyggelig udeliv sammen. Æblepigen har udover trampolinen, både gyngestativ og legehus som bruges flittigt. Hun har stor hule med egen bålplads inde i skoven, mini køkkenhave, og efter en dags leg ligger der rundt om i haven alt fra dåse telefoner og flitsbuer, til hulahopringe og kroket spil.
Man ser det måske ikke så meget på billeder, men jeg har det nok med haven som jeg har det inde, man må gerne rude op efter sig selv når man er færdig med at lege (siger den skrappe pædagog mor)

Nå tilbage til trampolinen, vi ville gerne have en bålblads/siddeplads hernede i bunden af haven, hvor der både er læ og aftensol, sådan et sted hvor både voksne og børn kan samles om leg, bål, bålmad og rødvin til de voksne.
Så jeg tog udgangspunkt i den cirkel der allerede var der i forvejen (trampolinen) samt de cirkel formede skov beplantninger, og tegnede en ekstra cirkel på trampolinen. Alle hækkende i haven er bøg, og for at give lidt kontrast har jeg valgt rødbøg rundt om de to cirkler. Højden på hækkene rundt om cirklerne bliver klippet i varieret højder, som forhåbentlig kommer til at bølge rundt om trampolinen, lidt lige som trækronerne i bagrunden, men det bliver nok først rigtig tydeligt om nogle år.

 For at få den nye runde røde satellit lidt mere integreret i resten af haven, har vi lavet en ekstra rund bobbel af Rødbøg, så der bliver tre runde cirkler sammen, den sidste bliver med tiden klippet helt tæt som en fast lukket cirkel.

Her kan man se staudebedene på hver siden, der ligesom danne en bred sti ned til trampolinen/bålstedet. Det lange bed er i hvide, sølv og lyserøde farver, og det korte bed er i mørke lilla og røde farver. 
Man kan også se den nye bøgehæk vi plantede sidste år, det er almindelig grøn Bøg, hækken opdeler haven på midten, med græsbedene på den ene side, og staude/rosen bedene på den anden side. 

Bag ved det mørke staudebed har vi også lavet en blok af Rødbøg, det er meningen at det med tiden skal klippes asymmetrisk. 



 Den nye blok af Rødbøg er lavet så den følger linjerne fra både bedet som buer lidt på forsiden, men har en lige bagside, og bøgehækken over mod de lange lige græsbede. Den bliver klippet i en asymmetrisk skrånende form, så den kommer til at danne en overgang mellem de meget runde former på den ene side, og de mere rette linjer på den anden side.


Det lange kig gennem de to pergulaer og ud på marken, der er plantet forskellige roser og klatreplanter her som forhåbentlig med tiden vokser helt sammen. 

 Her kan man se de lange lige græsbede, og på billedet over hækken som deler de to forskellige havetyper. Man kan også se hvordan den gamle bøgehæk danner et stort kryds, som deler haven op i fire rum. Køkkenhaven er det første rum, så kommer frugthaven, med den nye alle, så gårdspladsen, og til sidst den gamle oprindelige have. Længere ovre går indkørslen som går parallelt med alleén og parallelt med den endnu en frugthave på den anden side.


 Det lange hvide bed følger kanten rundt om en lille gruppe træer som vi kalder skoven, med tiden vil vi åbne mere op ind mod skoven og udvide haven den vej ind i  skovbunden.

 Lige nu har Leif savet en del af buskene og mirabellerne i det levende hegn ud mod marken ned, så der nogle steder bare står et par rækker træer. Leif er slet ikke glad for det hegn, det var det første vi plantede for 20 år siden, ifølge Leif er det helt forkert sammensat, jeg elsker det åbne hegn, og syntes de giver et fantastisk lys ind i haven. Om sommeren skinner det hvide bed om kap med månen, det er et smukt syn set inde fra huset.


Hvis man kigger i den anden retning, ser man ind mod Æblepigens legehus og det gamle skovbed, som jeg lige i øjeblikket er ved at ændre lidt på (mere om det senere)

Bag ved skovbedet er der endnu en græsplæne, måske kan i lige skimte den mellem træerne. Den del af haven er vi ikke rigtig nået til endnu, vi har bare plantet Hosta rundt i kanten, og en del Narcisser.

Der er flere der har spurgt om de må se en haveplan over haven, men jeg har faktisk ikke en hel plan, kun en masse brudstykker. Jeg håber denne gennemgang, og de mange billeder fra haven nu her hvor alting stadig er meget bart, kan være med til at give et bedre billede af hvordan haven egentlig ser ud.



10 kommentarer:

  1. Spændende med oversigtsbilleder, fint til at danne sig et indtryk af hvordan haven hænger sammen. Det er en meget spændende have i har.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Anette det er jeg glad for du syntes :-)

      Slet
  2. Hvor er det bare en flot have I har. Billederne giver et super godt overblik over haven. Og ja en have er til hele familien og der skal være plads til trampolin og alt det andet der følger med børn. Her var trampolinen også en yndet ting, til sidst blev den dog kun brugt som solseng, ja der var nærmest lynchstemning da vores datter sidste år fandt ud af, at den var kasseret. Jeres løsning omkring trampolinen og de nye hække er jeg ret vild med. Spændende hvad det er du er i gang med i skovbedet :-). Mange hilsner Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Leif drømmer om at trylle trampolinen om til bålhytte engang

      Slet
  3. Dejligt med oversigtsbillederne, du har jo lavet et stort arbejde ud af at få sammenhæng på kryds og tværs i havens linjer, det ser så fint ud med cirklerne i trampolinhjærnet og det lille hus er da så romantisk !
    Hvor må det være skønt at have så megen plads at boltre sig på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, ja det er virkeligt skønt, men det kan altså også være temmelig dyrt.

      Slet
  4. wow ... Sikke en have. Det er rigtig fint med oversigtsbillederne, der giver et godt billede af haven som helhed. Og godt fundet på med trampolinen, der indgår som en blandt flere cirkler.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, ja jeg håber med tiden når hækkene vokser til at det giver mening det vi har lavet.

      Slet
  5. Det ser flot ud, altid godt med oversigtsbilleder. Trampolinen er godt gemt af vejen, den skæmmer ikke på den måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, ja nu er den ude af billedet, den har jeg ikke været så glad for.

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...