Hej jeg hedder Jeannett Fruergaard jeg er 41 år, bor sammen
med manden i mit liv og sammen har vi æblepigen Filippa fra 09. Vi bor på en
landejendom i Midtjylland, sammen med vores jagthund Malu som er det eneste dyr
på gården. Rundt om gården har vi en dejlig stor have, med blomster og frugttræer,
Vi elsker vores have og bruger så meget tid der som muligt.
Jeg er uddannet bager og pædagog, og arbejder i en
børnehave. Jeg glæder mig hver dag til at gå på arbejde, sammen med mine søde
kollegaer og alle de fantastiske børn, som hver dag giver meget mere end de
tager.
Jeg blogger om vores hjem og livet her ude på
landet, om æblepigen og om de kreative ting jeg laver.
Kreativiteten fylder meget for mig, jeg sidder næsten aldrig
stille uden at have en eller anden krea ting i hænderne. Jeg syr ævlebævle tøj mest
til Filippa, men en gang imellem også til venner og bekendte, men aldrig med
salg for øje.
Jeg er til retro og loppefund og det bærer vores bolig præg
af. Jeg elsker tapeter og retro stoffer og jeg finder gerne gamle møbler på
loppemarkeder, nogle af dem restaurerer jeg og maler i lyse farver. Men jeg er
også til nyt design og en miks af det hele, er en meget god beskrivelse af
hvordan vi bor.
Jeg hygger mig i selskab med gode venner, og de siger vidst
alle at jeg snakker lidt rigeligt J
men jeg hygger mig bestemt også ved at læse med på mange af de blogs der findes,
både i Danmark men også uden for landets grænser. Her samler jeg meget
inspiration, både til krea ting og indretning, men bestemt også til ting jeg
kan lave sammen med min dejlige familie.
Jeg har altid mit elskede Canon i tasken, viser der sig et
godt motiv kommer den måske på bloggen.
Det var lidt om mig og min blog, jeg håber du finder
det inspirerende at læse med på bloggen.
Brug gerne min blog, men husk at spørge om lov til
at låne mine billeder – og skriv endelig en mail hvis du har nogle spørgsmål.
jfwebhiker@gmail.com
jfwebhiker@gmail.com

Hey nu kan jeg se du er lige så tosset med retro og æbler som jeg er.. (læs æbler,stjerner og isærdeleshed UGLER).. DU skriver du har fået hjælp til din blogs udseende kunne du hav lyst til at hjælpe en ny uerfaren blogger med at personaliser hendes blogger.. HEnde værende MIG???
SvarSletMvh Mille
Dejlig blog du har lavet :)
SvarSlet-Linette