mandag den 1. april 2013

Sol, blomster, balancebane og legehus

1. april vejret har virkelig vist sig fra den gode side, himlen har været blå og solen har skinnet hele dagen. Vi har fået en lille forsmag på hvad der snart venter os, dejlig sol og varme - uh jeg glæder mig. Sådan noget vejr kan lokke hele familien ud i haven, jeg har fået sået nogle sommer blomster som nu skal forspires inde i vindueskarmen, og manden har lavet balance bane til æblepigen.
Vi har sådan et dejlig lille hjørne omme foran huset, her skinner solen ned gennem de bare grene om foråret, og til sommer når træerne er sprunget ud, giver bladene dejlig skygge for den bagende sommer sol.
Her mellem alle syrenbuskene og under den store kastanje træ, har æblepigen fået sit legehjørne. Her har hun sit legehus, det er her hun leger og prøver at forstå voksen verdenen, hun vasker tøj, bager kager og inviterer til kaffe og kage hygge, flere gange om dagen bliver bamse putter, men først efter hun har børstet tænder og læst for ham.
I dag har hun hjulpet sin far med at udvide legehjørnet, de har været i marken for at fælde nogle træer. Dem har de brugt til at bygge en balance bane med, ind gennem skoven, bag om syrenbuskene, og ned af bakken. Planen er så at der skal være en rutsjebane ned af bakken bag ved træerne, og her skal også bygges klatretårn og gyngestativ. Jeg er sikke på hun får en fantastisk legeplads, en legeplads der stimulerer alle sanser, dejlig med en håndværker mand og plads nok til at lege på.








Erantis skinner som guld i solen, det er svært bare at lade dem stå der mellem alle bladene... 




En æblepiger der har været ude hele dagen, dejlig beskidt og med røde kinder...

Det sidste påske billed  i får i år...

En lille buket, plukket af en barnehånd og med alt for korte stilke...

6 kommentarer:

  1. Hvor dejligt med plads til sådan et legehjørne og sikke et fint hus :)

    SvarSlet
  2. Hvor ser det superhyggeligt ud med vasketøj og balancebane og hele molevitten :-) De gule blomster er nu erantis - uanset hvad, er det SÅ hyggeligt med en buket plukket af en barnhånd :-)
    Kh Lotte (www.lottesroom.blogspot.dk)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi ja det var vidst en fejl :-) måske fordi vi også plukkede krokusser samtidig :-) men uanset ja, så er sådan en buket skøn :-)

      Slet
  3. Hvor er hun bare lækker din lille æblepige..... skønne billeder.

    og virkelig fin og go ide med den bane..... Gid vi havde plads :-)

    Knus fra mig

    SvarSlet
  4. Skønne livsglædende fotos og en dejlig æblepige :-)

    SvarSlet
  5. Really gorgeous photos, dear!!! :) xo

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...