lørdag den 23. december 2017

Julestemning

Det er den 23. december og julefreden har indfundet sig, endelig...

Jeg elsker når vi er nået her til, ikke at jeg ikke har nydt hele december, og alle forberedelserne også, men det er ligesom bare NU det er nu. Jeg ville nok lyve hvis jeg sagde at jeg ikke har haft travlt også, og noget at tiden også lidt for travlt, men jeg har nået det meste af det jeg drømte om at nå her i december, og jeg har tilmed nået at nyde det også. 


Jeg vil gerne vise jer nogle glimt fra vores julemåned, desværre blev det ikke til så meget sne i år, men lidt har vi da fået, det er desværre allerede væk igen, men vi har da billederne. 

Vi fik styr på både småkager, konfekt, lidt hjemmelavet julepynt, og alle gaverne. 


Lys skal der til, og jeg må sige jeg har en del rundt omkring huset, de er placeret så jeg kan se dem alle inde fra, og som noget nyt i år har jeg fået nogle med fjernbetjening. Det er smart så kan jeg tænde og slukke dem inde fra huset, helt uden at skulle bevæge mig ud i sneen, øh jeg mener regnen. Jeg er dog stadig mest begejstret for de ægte levende lys, men i hverdagen tager jeg gerne den nemme løsning... sagde jeg lige det !

Den overdækket terrasse er mit yndlings dimse ude sted, her opholder jeg mig utrolig meget, selv her om vinteren. 


Jeg har malet en væg så den passer til mine julekugler, kunne jeg næsten fristes til at sige. Men det er ikke helt rigtig, i virkeligheden er vores juletræ meget spraglet, og vi har kugler og pynt i alle mulige farver. jeg elsker vores juletræ, det er en ting jeg helst ikke vil undvære her i julen. Her er alt fra hjemmelavet pynt, pynt med minder, nyt og gammelt, og alt muligt midt imellem,  det er lige sådan en juletræ skal være hvis du spørger mig. 


Til slut vil jeg bare give jer alle et kæmpe stort kram, tusinde mange tak for at i læser med, det gør mig så glad. Jeg håber i også har fundet julefreden, og at i får en skøn skøn jul allesammen. 


Glædelig jul fra mig til jer

2 kommentarer:

  1. Det er lige sådan et træ, jeg allerbedst kan lide: Farver og hjemmegjorte minder. Min mand har 'desværre' vundet 'kampen' om juletræet, så det er stiligt i hvidt og sølv. Jeg lever med det, og tænk: Det bliver jul alligevel. Til gengæld slipper jeg for at have det stående til efter nytår. Den 'kamp' vandt jeg nemlig :-)
    Jeg har aldrig set julekager, der er så flot pyntet.
    Glædelig jul til dig, familien og den dejlige have.

    SvarSlet
  2. Mange mange tak Lisbeth, ja det kan jo ske at man må sluge et par kameler når der er flere der har en mening om tingene. Sådan er det ikke rigtig herhjemme, men vi har dog efterhånden fået skabt nogle fælles traditioner, og hvem ved måske vil de brokke sig hvis jeg springer nogle af dem over et år, jeg ved det faktisk ikke.

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...