Farverne skifter i haven, og selv om at det er ganske smukt lige nu, så kommer vi ikke udenom at havesæsonen er ved at være slut. Jeg ved ikke med jer, men jeg er slet ikke klar til at holde vinter pause endnu. Heldigvis har vi da også et par gode måneder endnu, jeg tror jeg vil ud og besøge et par af de haver der holder jule åben i år, jeg elsker levende lys og julestemning.
Først har jeg dog lige en del der skal ordnes i egen have, jeg når heltsikker ikke det hele i efteråret for jeg har mange projekter, men så må resten klares til foråret, her kommer nogle af de ventende projekter.
Den amputeret bøgehæk skal rettes op, så rundingen bliver rigtig, og kanterne passer i bredden med have gangen.
Der skal plantes lidt mere ved pergolaen , jeg har noget i tankerne, men har i gode yndlings klatre planter i hvid, mørk pink, bordeaux eller som bare er fantastisk på andre måder, så kom gerne med forslag.
Her skal vi lige have have gravet ud til terrasse og bålplads, og plantes rundt om
I alleen med Guldregn er det meste nu plantet, men vi mangler grus i gangen, havelåge for enden, og bøgehæk på ydersiden.
Så skal vi lige have flyttet nogle bær buske, så vi kan forlænge aksen fra Guldregn alleen ned mod gårdspladsen.
Jeg har samlet en del stauder og græsser i år som først skal plantes her i køkkenhaven, her skal jeg lige studere dem lidt, dele dem, og bruge dem i bede senere, men først skal de altså lige plantes.
Så skal der graves Dahlia op, og til foråret skal vi omlægge køkkenhaven.
Og til sidst så er der lige ca 6000 forårs løg der skal lægges.
Det er klart vi når ikke det hele inden vinter, så vi prioriterer, der er jo fx. ikke meget ved at lægge løg til foråret.
Vi har allerede nået at lave meget i haven i år, men vi mangler stadig en del inden det bliver rigtig godt. Det har været sjovt og spændende, at lave så stor en omlægning af haven, men jeg ville lyve hvis jeg sagde, det ikke har været hårdt også, vi er dog enige om at beholde arbejds handskerne på, og gøre de ting færdig vi har planlagt. Jeg er sikker på foråret giver fornyet energi, og det bliver så godt når det bliver færdig.
6000 forårsløg, du er da vild - god arbejdslyst, der er nok at se til.
SvarSletI pergolaen går jeg ud fra, at du vil plante roser og clematis. Vil du gerne have forslag til det? Eller er der andet du har i tankerne?
Hilsen fra Samsø
Det var ellers mange vidt forskellige projekter, I har på beddingen. Godt at I er fælles om arbejdet. Haven ser fin ud på billederne, men bliver sikkert endnu bedre, når I er ved vejs ende.
SvarSletMange tak Marie
SletHej Lisbeth, ja det var lige præsis de planter jeg har i tankerne, har du gode forslag. Jeg har plantet 2 New dawn inderst, fordi min gamle blev flyttet og jeg ville have den rose i haven. Så har jeg plantet clematis Montana grandiflora i midten og overvejer rose Helena yderst. Ved den anden bue har jeg kun plantet en Lonicera henryi på hver side, så forslag modtages gerne
SvarSletHej Jeanett
SletDin pergola ser god og solid ud, så den kan godt klare nogle store roser. Derfor vil jeg foreslå Mme Alfred Carriere, men også Penny Lane er et godt bud. Mørk bordeaux kunne være Wild Rover, men kig på min rosenfane, der er mange gode idéer.
Mange tak for dine forslag, nogle af dem har jeg selv overvejet, jeg har ikke lige fået kigget på din rosen fane endnu men det gør jeg. Mange tak
SletKære Jeanett sikke en energi I har lagt for dagen. Hvor bliver det bare flot! Vidunderligt med en så stor have. Skønne efterårsfarver ! Knus Tina
SvarSletMange tak
SletJeg synes bare jeres have er blevet så flot! Og jeg bliver super inspireret - og det har jeg brug for at blive, for vi har for nylig købt en meget stor grund (ja, og huset der ligger på grunden ;-))som vi forsøger at omskabe til have. Så jeg er glad for at kunne følge med hos dig!
SvarSletDet er så dejligt at du bliver inspireret, du må endelig spørge og rigtig god arbejdslyst med med haven og tillykke med hus og have
SletDet er meget spændende at følge med i jeres projekter, og hvor ser det ud til at blive godt. Jeg er vild med guldregnsalléen - hvad har du plantet mellem træerne? Jeg synes, jeg kan ane nogle græsser bl.a.? Jeg syntes, at jeg havde købt mange løg, men 6000!!!:)
SvarSletTak og i lige måde, det er virkelig også spændende at følgemed hos jer. Ja ser du det er ikke så planlagt det jeg har plantet i alleen, for vi har brugtlidt af hvad jeg nu havde. Vi har plantet løvefod og Euphorbia pol. senior samt en stipa der desvære ikke er vinter hårfør i DK (begynderfejl) Så har vi plantet Hortensia Annabelle mellem hver træ fordi vi havde dem i overskud og så har vi plantet gule dagliljer og Phlomis russeliana. Af græsser er der plantet Mulinia Variegata, Miscanthus Zebrinus, Miscanthus Variegatus. De sidste bliver nok for store med de står der kun midlertidig i et par år.
SletDejligt at I ved, hvad I skal lave de næste par dage ;-)
SvarSletImponerende projekter - jeres have er allerede vidunderlig, så det bliver spændende at følge udviklingen.
Mange tak :-)
SletHej Jeanett!
SvarSletSikke flittige I har været - det er allerede en fantastisk have at se på og når vi rammer foråret glæder jeg mig til at se billeder af jeres forårsløg i blomst.
God arbejdslyst
Mange tak, jeg glæder mig virkelig også til foråret, det bliver godt tror jeg.
Slet