onsdag den 29. februar 2012

krea aftale


Min tidligere onsdags sy aftale med veninderne er ved at være slut, men så er det jo bare skønt at den kan blive aflyst af en ny onsdags krea aftale. Uhh jeg glæder mig, er helt sikker på det nok skal blive lige så hyggelig som min tidligere aftale.

Jeg har haft lidt travlet her på det sidste + der har været lidt sygdom, men til jer jeg har lovet at svare tilbage i er ikke glemt, jeg skal nok svare på jeres spørgsmål, i ved selv hvem i er...
Kan i have en rigtig hyggelig aften alle...

tirsdag den 28. februar 2012

Lidt hækling og lidt påskepynt

Der har været lidt stilstand her på bloggen nogle dage, det er nemmelig blevet vores tur til at være syge herhjemme, så energien til bloggen og det kreative har ikke rigtig været til stede her den sidste tid. Heldigvis er det ved at vende nu og i andledningen af det har jeg shoppet lidt påskepynt og en ny voksduge i en skøn gul farve med hvide dots. De små påske harer og cupcakes fandt jeg i Søstrene Grene, jeg syntes de er rigtig fine og står nu og pynter sammen med min lille påske Hoptimist Chick.

Her til aften fandt vi lige lidt tid til hygge ved spisebordet, æblepigen er blevet helt optaget af perleplader for tiden, så mens hun hyggede med det, fik jeg hæklet lidt på min næste Clutch med fletmønster. Den første jeg hæklede har jeg foræret væk, så denne her overvejer jeg selv at beholde når den engang bliver færdig, selv om det nok ikke bliver den sidste jeg laver...


lørdag den 25. februar 2012

Forårsblomster i mormors have

I går var vi på besøg hjemme hos mormor og som vi plejer skulle vi lige en tur ud i hendes skønne have. Mormors have ligger tæt på fjorden og blomsterne springer altid ud lidt hurtigere her om foråret. Haven er dejlig stor og fyldt med mange fine blomster og planter, men heldigvis er den ikke for fin til at børnebørnene må lege lige hvor de har lyst. Haven rummer mange minder fra dengang jeg var barn, jeg husker tydeligt mange af legene fra dengang og hvordan vi snittede bogstaver i de gamle træer.
I går fik æblepigen lov til at plukke en stor buket forårs blomster til mor, det var hun faktisk rigtig god til, hun har nemmelig endelig fået lært at stilkene skal med.
Nu er alle blomsterne kommet med hjem og de pynter fint i små vaser, jeg har lidt af en samlermani med små vaser, kan simpelthen ikke lade være at købe hvis jeg ser en fin en, men så er det jo godt at de passer fint til alle mine forårsblomster...






fredag den 24. februar 2012

Ny opbevarings kurv til legehjørnet


Jeg var forbi Continental, en af mine yndlings butikker her i Viborg den anden dag. Jeg har længe gået og tænkt over en opbevarings løsning til æblepigens mange mange mange Duplo klodser, den kurv vi havde var nemmelig blevet alt for lille. Det endte med denne her lille grønthandler butik fra Rice, kurven er rigtig fin i farverne og så kan jeg godt lide at den har låg så man kan lukke af for legetøjs roden.
Jeg syntes det er en super fin kurve serie de har lavet her, med mange forskellige størrelser og motiver, bla. kan jeg nævne politistation, brændende hus, tankstation, skole og flere andre butikker. Den gamle kurv som som også er fra Rice, bruger vi nu til nogle af Æblepigens mange og total uundværlige bamser, den har fået plads ved siden af legekøkkenet. Jeg syntes den står fint her og så er det dejlig nem for os om aftenen når vi samler bamserne sammen, som gerne ligger spredt ud over det meste af huset :)


Med i kurven kom lidt nyt papir fra Rie Elise Larsen og nogle påskeæg fra Maileg, nu skal der hentes grene ind fra haven i weekenden og klippes lidt påskepynt så skal det nok blive fint tror jeg...


onsdag den 22. februar 2012

Clutch og nøglering

Så kan jeg stolt vise den første af mine hækle projekter frem som jeg fik startet på i weekenden. Det er en clutch som jeg første gang så hos Rakel og som jeg har fundet mønstret på inde hos Yarn freak. Jeg er blevet rigtig glad for den og er allerede i gang med en mere, bare i en lidt anden mønster. Denne her er en super hækle begynder projekt, for den er let at lave og jeg syntes den virkelig ser ud af noget, altså en fin hækleprojekt der styrker selvtilliden, hos en begynder som mig det kan jeg lide :)
Da jeg hentede æblepigen ved vores gæste dagplejer idag, var det med kys og kram fra æblepigen som sædvanlig, men som ekstra ting i dag var der en lille krea gave til mor, en fin nøglering til mors nye arbejds nøgle. Jeg elsker når æblepigen har ting med hjem hun har lavet til mig, og når det samtidig er både fin og brugbart ja så er det bare ekstra lykke.
Vi har en fantastisk gæstedagplejer som både er sød og kærlig, oser af overskud, og samtidig er super kreativ, læser blogs og har indrettet det hyggeligste legehjørne med legekøkken, tapeter og Hukit stole, heldige børn der bliver passet der siger jeg bare....



søndag den 19. februar 2012

Lidt stemnings billeder fra en kreativ weekend

Vinterferien er ved at være slut og en ny arbejdsuge begynder i morgen tidlig når vi vågner. Heldigvis er jeg på arbejde omgivet af dejlige livsbekræftende poder, så jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at komme tilbage og se dem alle sammen igen.
Når jeg ser tilbage på ugen, har den været fyldt med dejlige oplevelser, kreativitet, nye bekendskaber, gensyn med gamle venner, og ikke mindst masser af tid til at hygge med familien. 
Jeg er kommet rigtig godt igang med hækleriet, og jeg glæder mig til at vise frem, efterhånden som jeg får noget af det færdig, lige nu er der ca 5 halvfærdige hækle projekter i tasken, ja ja ideer er der  nok af :)
Her er lidt stemnings billeder fra weekenden, jeg har nyt solen idag og plukket min første buket fra haven i år. Nu står den og pynter på bordet sammen med mine nye Badel keramik fyrfads stager, jeg er så glad for mine nye stager de ser så fine og skrøbelige ud, når lyset skinder igennem dem og passer fint samen med vintergækkerne, som har det samme skrøbelige udtryk. Fældes for begge dele er dog at de er ganske robuste, stagerne er lavet af Christina og du kan se flere af hendes fine sager her.
Rigtig god uge start til alle.... 









lørdag den 18. februar 2012

Hækle hækle hækle + en lille rettelse

I går modtog jeg en skøn pakke fra Yarn freak, med skønne garner og opskrifter, sådan en af de der pakker som  man kan glæde sig over i mange timer efterfølgene. Det er helt perfekt timing, for i morgen tidlig pakker jeg bilen og kører til Kolding for at kreahygge med nogle veninder, en hel lørdag med overnatning til søndag uhh jeg glæder mig. 
Ud over lidt stof til at bytte med bliver det udelukkende garn og hækkelnåle jeg tager med, selv om det nu har været lidt svært at tage beslutningen om at lade symaskinen blive hjemme.
Til inspiration har jeg været lidt omkring bare WUNDERBAR og Pinterest to af mine yndlings inspirations steder for tiden. 
Rettelse
Det var lidt sent i går da jeg lavede mit indlæg og jeg må have været lidt træt, jeg kan se at mit indlæg godt kunne misforstås. Det beklager jeg meget, derfor tydeliggør jeg lige mit indlæg her.
Pakken med garn er midt billed, altså pakken med de ufærdige projekter :) 
De øvrige billederne er lånt, fra Pinterest, og det fine hæklet halssmykket er lavet af Rakel (har spurgt om lov til at låne billedet





torsdag den 16. februar 2012

Nyt hygge lege tæppe

For noget tid siden var jeg så heldig at vinde lapper til et hygge tæppe til æblepigen, inde hos Xo Ein Ding. Jeg har haft lapperne til at ligge noget tid, for jeg har været så meget i tvivl om hvad jeg ville have på bagsiden og indeni og hvordan jeg skulle kvilte den. Men nu er beslutningen taget og tæppet blev færdig i dag, Jeg har syet småfolk stof på bagsiden og har sådan noget vattæppe fyld som mellemlag og så har jeg kviltet hveranden bane i syningen og syet en stikning hele vejen rundt med lilla tråd. Jeg er egentlig blevet rigtig godt tilfreds med resultatet, dog tror jeg at jeg vil kvilte de sidste rækker også, for jeg syntes stadig at den er lidt løs i det

Dagen er gået med besøg hos en veninde og hendes jævnaldrene søn, super hyggelig, resten af dagen er gået  med leg og koldebøtter på det nye tæppe herhjemme i stuen. Æblepigen gider ikke have ble på mere, så det passer fint med inde hjemme hygge dage her i ferien, eftermiddags luren sprang vi over i dag og så er det jo perfekt med en lille hvil under det nye tæppe men man ser Fifi i fjernsynet. 
Vi nyder ferien...





Nogle skønne minder fra en hyggelig dag

Jeg blev så forkælet af alle de søde blog piger der var på besøg i mandags, skønne skønne gaver havde de med til mig. Nu her hvor de alle er taget hjem, går jeg så og nyder tingen, mens jeg lever højt på det hyggelige kreamøde som jeg bestemt ikke håber bliver sidste gang.
Jeg syntes virkelig de var alt alt for søde, det var helt overvældende, næsten som at have fødselsdag og jeg havde slet ikke tid til at kigge rigtig på tingene før de var gået hjem, men det har jeg så rigeligt rodet bod på siden. Ingenting er pakket væk endnu selv perlerne ligger stadig fremme, og det er ikke fordi jeg ikke har fået  lagt dem på plads, nej det er bare fordi det er så hyggelig at gå og kigge på alle tingene lidt endnu.
Nu har jeg fotograferet alle tingene og  der er skønne finurlige smykker, keramik smykker, ting til boligen, og sy ting,
Her er link til pigerne der var med så kan i selv gætte hvem gaverne er fra. Tina, Tina, Rakel, Anne, Louise, Christina, Mejse
Mange mange tak alle sammen, det er ting med gode minder.





Mejse kuglerne og perlerne vandt jeg i pakkelegen ;)

tirsdag den 14. februar 2012

Hæklet hjerte billed

Efter inspiration fra mit første Mollie makes blad, har jeg hækler et lille Valentines hjerte i dag. Jeg syntes vældig godt om den og det bliver nok ikke den sidste, tænker på at lave en ranke med flere hjerter i forskellige farver. Til dem der ikke har bladet kan i finde en DIY her, jeg har valgt at hækle stang masker rundt til sidst, det er der ikke på DIY'en
Jeg har sat hjertet på et stykke pap med Rie Elise Larsen papir på, og hæklet en hamme uden om, nu hænger det lille billed og pynter på vægen i mit krearum, sammen med den lille papir fugl jeg fik af Rakel i går, vældig hyggelig syntes jeg....

mandag den 13. februar 2012

Blog krea hygge

Som jeg skrev i går skulle jeg have krea hygge sammen med nogle blog damer i dag, behøves jeg skrive at det var super hyggelig. Vi startede ved 10 tiden og fortsættedet til sidst på eftermiddagen, alligevel syntes jeg det var alt for tidelig de gik hjem. Jeg fik helt klart det indtryk at alle hyggede sig, jeg storhyggede mig ihvertfald. Der blev snakket, produceret og udvekslet kera erfaringer, jeg blev selv lidt klogere på det der med at hækle runde ting, nu må vi se om jeg klare at fortsætte på egen hånd.
En lille præsentation af dem der var med, klik på navnet så kommer du ind på deres blog, jeg kan helt klart anbefale det for alle har rigtig fine og inspirerende blogs, selv om de alle er forskellige på hver deres måde. Desværre fik jeg ikke billed af alle, og dem jeg fik billed af må i selv gætte hver er, her kommer navnene. Louise, Rakel, Mejse, Tina, Tina, Christina, Anne,


Så forskellige vi alle er og alligevel så ens på mange måder......
Jeg havde sat papir og garn frem hvis nogle manglede, og sørme om ikke vi fik lokket Louise i sving med det kreative, nu har jeg for evigt bevis på at hun godt kan :))
Christina og Anne havde deres dejlige Bertram og Frida med




De sidste billeder er en skøn blanding af, pakker fra vores pakkeleg, krea ting og inspirations materialer. Jeg fik desvære ikke billeder af alle pakkerne, så i må gætte jer lidt til hvem der har fået hvad og lavet hvad.
Alt i alt en skøn dag med masser af snak og god krea inspiration, mange tak tøser for godt selskab og for de skønne gaver jeg har fået,  jeg viser dem frem lidt senere.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...