To vigtige personligheder indenfor den Hollandske staudebølge

I mine indlæg om turen på sporet af den Hollandske staude bølge, vil jeg lige beskrive to personer som ikke er til at komme udenom, når vi snakker græsser, og de mere robuste stauder.

Den første er en af forgangs personerne indenfor denne bælge, Han hedder Ernst Pagel, født 1913 og døde i en alder 93 i 2007. Han startede sin karriere i gartnerlærer i 1928, og kom senere til at arbejde ved hans store forbilled Karl Foerster,
I 1949 åbnede han sin planteskole i Ostfriesland, herfra udviklede han en del af de stauder vi kender i dag, bl.a. nogle Astilbe, nogle Bronzeblad, og nogle salvia bl.a. Salvia nemrosa Ostfriesland. Udover stauder kan vi også takke ham for en del af de Miscanthus sorter der er på marked i dag bl.a. Miscanthus Sinsensis Malepartus og Small Fontane. Udover hans udvælgelse af forskellige plante typer, designede han også haver og parkanlæg, Piet Oudolf arbejdede i en periode med planteudvikling hos ham. 

Hans have/planteskole er i dag åben for publikum, den bliver passet af frivillige, men desværre er det en lidt for svær opgave, og haven er i dag temmelig misvedligeholdt, men heltsikker et historisk spændende sted at besøge. 

 Den eneste person som stadig arbejder på stedet, og som også arbejdede på stedet under Ernst pagels tid

 Den anden person jeg vi nævne er Lianne, Hun har planteskolen Liannes Siergrassen hvor hun blandt andet har ansvaret for den hollandske samling af prydgræsser. Hun er en af de personer der i dag gør et virkelig stort arbejde i at udbrede prydgræsser og og prærie beplantning. Hendes egen have er virkelig i særklasse, meget smuk og velanlagt, den er inspireret af den Nordamerikanske prærie som hun selv har besøgt.
Hun er lige som Ernst Parkel stor fortaler for bæredygtighed, en farverig have i balance mellem stærke stauder og græsser, der ikke skal kunstgødes og vandes. En økologisk have hvor der er er fokus på dyrlivet, og som er tilplantet så den holder ukrudt nede, altså vedligeholdelses venligt, økologisk, holdbart, og smuk hele året.

Græsser er smukkest i modlys

 Søndag morgen var en af de helt fine, det havde været en kold nat, skyfrit og fuldmåne, men da solen kom op blev det hurtig varm i haven. Det var helt vindstille og tusinde af diamanter glimtede fra græsserne hvor duggen hang som perler på en snor langs græs stråene.
Det er lige sådan en morgen hvor græsser er allersmukkest.
Hvis du ikke har overgivet dig endnu så kan du godt gøre det, græsser er fantastiske, og de bliver kun endnu smukkere i modlys.
Jeg var selvfølgelig ude med kameraet, og hvis du falder for en af græsserne på billedet så bare spørg efter navnet.

Når havedesign holder

 En klog mand sagde fornylig til mig, at kvinder ofte går meget mere op i at indrette haver, og det nogen gange bliver på bekostning af arkitekturen, formgivningen, og det overordnet have design. Jeg ved jo godt at han ikke kæmmer alle kvinder over en kam, og at det er sagt med et glimt i øjet. Men jeg vil til dels give ham ret, det er jo langt de fleste blogs altså hvor der står en kvinde bag, der handler mere om indretning af vores haver (min er selv en af dem) end om havernes design og tankerne bag designet.
Det er vel lidt det samme med en have som det er med et hus, hvis man har et smukt hus hvor der er tænkt over de overordnet detaljer, så kan man jo altid flytte lidt rundt på møblerne, rammerne vil fortsat være smukke og tidsløse.

Men tilbage til kvinderne, en af Hollands mest kendte have designer gennem tiden er altså en kvinde, og hun hed Mein Ruys. Hun overtog sine forældres gartneri som 19 årig og med tiden udviklede hun den til en eksperimenterende have for sine ideer og for de have designs hun lave. Hun døde i 1999 blev 94 år, og designede haver lige til det sidste. I dag er hendes have åben for publikum, et levende eksempel på Mien Ruys arbejde gennem 70 år, samt et eksempel på, at godt design er tidsløs.

Du kan læse mere om Mien Ruys, og hendes have her  www.tuinenmienruys.nl