tirsdag den 30. juni 2015

Køkkenhaven

Her kommer lidt billeder af køkkenhaven som den ser ud dag, endelig er varmen kommet og planterne gror.
Alt hvad vi har sået her i køkkenhaven i år har været virkelig længe om at spirer, og når så planterne endelig var spiret ja så skete der ligesom bare ikke mere. Nu ser det endelig ud til at der er kommet gang i det hele, og jeg begynder så småt at tro på, at jeg også i år, både kan høste grøntsager, salat og plukke en masse blomster i min skære have.

Vores køkkenhave er delt lidt op i rum, bag kastanie hegnet er vores jordbærbed, Leif kan bedst lide at have ting i rækker så den ene side af køkkenhaven er hans domæne. Jeg kan bedst lide at så og luge planter i kasser, så den afdeling med højbede den står jeg for. Det store bed bag drivhuset er min skærehave, her vokser både Geoginer, stauder og forskellige sommerblomster. Det er et nyt bed som vi har lavet i år, før havde jeg bare sommerblomsterne i rækker mellem grøntsagerne, ja det har jeg sådan set stadig bare ikke så mange, men i år har blomsterne altså også fået deres helt egen bed og der er kommet en hel del flere af dem.
Jeg har sået temmelig mange forskellige sommerblomster i år, heldigvis spirer de fleste, og jeg har store planer om selv at høste frø fra mange af dem i år. Jeg vil rigtig gerne være lidt mere selvforsynet med blomster frø, og så syntes jeg det kunne være sjovt at finde nogen der har samme pasion som jeg kan bytte frø med.

I år har vi også udvidet med et par rækker fliser bag drivhuset, så vi kunne få plads til et lille cafe set, det har vi manglet så jeg er super glad for at vi endelig har fået det lavet. jeg har store planer om at tilbringe mange timer her med min kaffekop, bare side og kigge ud over min kommende skærehave.










søndag den 21. juni 2015

En søndag med havebesøg, og indsamling af dræbersnegle ved solnedgang

Så gik den aften med indsamling af endnu en spandfuld dræbersnegle, og hvis jeg skal finde noget positiv at sige om den aktivitet. Ja men så må det være, at der er en helt speciel ro over at gå rundt med pølsetangen her sidst på aftenen, hvor det ofte er helt vindstille og lidt sommerlunt.

Tidligere i dag var jeg på besøg i Bruuns have, altid smuk og utroligt meget at kigge på. Jeg kan fortælle meget om den have og dens skønne ejere, som jeg er så heldig at være næsten nabo til. Det vil jeg ikke i dag, jeg vil bare sige nyd billederne, og hvis i ikke har set haven live endnu så kan jeg godt anbefale jer at gøre det en dag.












fredag den 19. juni 2015

Min vilde have














Min vilde have
Vi har flere steder rundt omkring gården hvor haven og den vilde natur flyder sammen i en smuk
enhed. Nogen steder har naturen helt taget over, andre steder har vi klippet en sti, smidt nogle frø eller plantet noget som så kan blande sig med de mere selv sået.
Der er tidspunkter hvor jeg faktisk syntes den del af haven, er mindst lige så smuk som den mere planlagte og velplejede del af haven. Det er her ude de virkelig store overraskelser kommer, når der fx pludselig dukker en smuk blomst eller plante op som man ikke aner hvor kommer fra.

En af de store fordele ved den vilde have er ikke bare at den er smuk, det er også at du har tid til at smide dig i hængekøjen og nyde synet, for græsset skal bare slås et par gange om året. Hængekøjen er en god ide, for på jorden kribler og krabler det nemlig. Den vilde del af haven rummer nemlig et helt særlig liv som ikke findes i den mere veltrimmet del af haver, og udenfor på landmandens sprøjtede marker.

Vild med vilje
Skulle du også få lyst til at indrage en del af haven til vil natur, eller måske er der en alt for fin græsplæne rundt om din arbejdsplads som istedet kunne blive et stykke meget fint natur, så tjek lige konceptet Vild med vilje. Et fantastisk koncept som kæmper for mere natur i danmark, som fx at alle de mange ørkener af græsplæner i byernes fælles arealer, istedet bliver forvandlet til et stykke vild med vilje natur til fordel både for natur og mennesker.
De har også en Facebook side som du kan tjekke ud her, måske er der allerede et stykke vild med vilje natur i nærheden af dig









søndag den 14. juni 2015

HAVEFOLKET

I går dumpede der et virkelig lækkert magasin ned i postkassen herhjemme, og jeg bliver simpelthen nød til at dele min begejstring med jer. Mange af jer kender nok allered HAVEFOLKET, men da min blog før 2015 mere var en familie/krea blog end som nu en familie/haveblog er der nok flere af jer kære læser der ikke kender HAVEFOLKET endnu.

Det er 4 meget entusiastiske bloggere der står bag magasinet, 4 kvinder som  har et brændende engagement inden for haver, og alt hvad der hører under denne kategori.
HAVEFOLKET er ikke kun et magasin på tryk, de 4 blogger har også lavet en fælles blog, som de næsten hver dag opdaterer med inspirerende artikler om alt inden for have.

HAVEFOLKET er et rigtig gemme magasin, lækkert layout og fyldt med inspirerende artikler. Der er som regel et overordnet tema for hvert magasin, og dette magasins tema er havedesign. Det er ikke lige det tema der fangede mig mest, men der er altid noget for enhver smag. Det er første gang jeg køber bladet, de andre magasiner har jeg læst på ISSUU eller via link på bloggen Havemagasinet, her ligger alle de tidligere magasiner, og her kan de læses gratis. Tidligere temaer har fx. været inspirerende haver, køkkenhaver, og nordisk jul (ja de laver også nogle virkelig skønne jule magasiner)

På bloggen kan der bla. læses om inspirerende havebesøg, følge med i bloggernes egne haver og projekter, læse om det sidste nye have trends og tilbehør til terrassen eller altanen, der er inspiration for alle også selv om du bare har en lille altan. Her er også en brevkasse hvor du kan stille spørgsmål, og en data basse med masser af nyttigt viden inden for have arbejde og lækre opskrifter. 

Jeg syntes det er fantastisk at der er så entusiastiske mennesker til som Lene, Karina, Marianne, og Lone. De har virkelig skabt et fælles have base, hvor alle os med interesse inden for haver kan blive inspireret, stille spørgsmål eller byde ind med nyttigt tips og viden. 






tirsdag den 9. juni 2015

Alt godt kommer til den der venter.

Jeg vil lige vise billeder fra mit nye staude bed som jeg lagde an i foråret, der er stadig temmelig god afstand mellem planterne, men jeg tror faktisk ikke der er plads til ret mange flere forskellige planter. Nu skal de planter der er plantet bare brede sig, vokse sammen og gerne smide en masse frø. Jeg har temmelig mange forskellige planter, men jeg har ret stram farve orden i bedet, så jeg håber på det ikke kommer til at se alt for rodet ud når det hele vokser til. Jeg har en del sommerblomster i potter og Dahlia klar til at plante ud i bedet der hvor der er hulder, så jeg satser på at bedet vokser mere til i løbet af sommeren.
jeg går hver dag en tur forbi bedet og spejder efter nye knopper og blomster, for mange af stauderne er nye for mig, og jeg aner faktisk ikke hvordan de kommer til at se ud i blomst. Heldigvis er der nogen af dem der allerede er begyndt at blomstre, og selv om der måske kun er med enkelte blomster fra hver plante, så er der da lidt at kigge på.
På de efterfølgende billeder kan i se nogen af de blomster der er i bedet lige nu, og på det sidste billed kan i se det meste af bedet, her ses tydelig at der er plads til en del sommerblomster i hullerne.
Øverst i bedet har jeg plantet to mørk purpur farvet roser, og en meget mørk Pæon samt nogle stauder og Liljer også i den mørke farve, derfra går farverne over i mørk lilla, lys lilla, lyserød og til sidst helt hvid. Jeg har plantet pryd kirsebær ned gennem bedet, det markerer hver farveskift, og ved hver farveskift kommer der 3 roser og en sommerfugl busk, for at det ikke kun skal være stauder, og for at det hele ikke skal blive for rodet.

Et andet sted i haven har jeg lavet et gult orange bed, det bed blev også plantet her i foråret, så der står panterne med lige så stor afstand, og der er ingenting der blomstre endnu. Her er også plantet både roser og Pæoner samt blandt andet nogle dagliljer, så det skal nok blive fint engang.
Alt godt kommer til den der venter, men hold nu op det er kedeligt altså...











søndag den 7. juni 2015

Min barndoms have

Jeg har arvet interessen for have fra min mor, lige så længe jeg kan huske tilbage har hun gået ude i haven næsten hver dag med sin spade og flytte rundt på planterne. Jeg elskede den store have, alle blomsterne, de mange gange og stier, og ikke mindst de store træer, og træerne var der flere af i haven dengang.
Jeg kan huske jeg ikke var i tvivl om, at når jeg blev stor, så ville jeg også have en stor skøn have. Den skulle være fyldt med blomster og store træer lige som min mors, men en ting var jeg sikke på, jeg ville have en haveplan, for så skulle der ikke flyttes rundt på planterne hele tiden. Jeg huskede nemmelig hvor tåbelig jeg syntes det var, når min mor altid gik rundt og flyttede på stauderne og buskene. Hun brugte sååå meget tid på, at nu passede de ikke sammen i farverne alligevel, nu var den blevet for stor eller nu skyggede den plante for nogen andre. Hvorfor ikke bare plante de planter ordentlig første gang og så lad dem stå der, så kunne det jo være at min mor rent faktisk også fik tid til andre ting end altid at gå rundt med den spade.

Nu er jeg blevet voksen, jeg har selv fået en stor have med mange gamle træer og dejlig mange blomster. Jeg fik faktisk lavet en have plan engang i sin tid, da vi startede med at lave mark om til have. Vi fik tegnet en fin men ret simpel have, inspireret af gamle gårdhaver. Fliser rundt om huset kantet med en lille Buksbom hæk, et lille staudebed, og et lidt større bed med bla. historiske roser, nogle store Buksbom buske, nogle slyngroser, og til sidst bøgehække rundtom til at ramme det hele ind.
Nøje hvor jeg kedede mig de første år, jeg nippede roser og nippede roser, jeg plantede krukker og plantede krukker, jeg elskede at gå ude i haven men der var jo ikke noget at lave der ude. Efter et par år hvor jeg pænt havde holdt mig inden for haveplanen kunne jeg ikke mere, jeg brød planen og lave de mit første staudebed, og siden ja måske i har gættet det... ja lige siden har jeg gravet op og plantet, flyttet rundt og plantet igen, kigget på størrelser og farver, og plantet om igen.

Jeg er blevet ældre og klogere og har fundet den ægte kærlighed til have arbejde.
Det er jo nemlig det der er det fantastiske ved at have en have, det at skabe noget, følge planters udvikling, sætte farver sammen, at lære nyt om planter, og alt det kan jo kun lade sig gøre hvis vi prøver os frem, lærer af vores fejl og retter dem.











Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...