lørdag den 4. april 2015

Det første spadestik


Vejret de sidste par dage har lagt op til ude aktiviteter, og vi har til fulde udnyttet det og allesammen været ude fra morgen til aften.
Vi har været rigtig flittige i haven, jeg har klippet roser, stauder, buksbom og en helt masse andet. Jeg har luget bede, gødet, tilsat nyt jord og revet blade sammen.

Filippa havde åbnet sin egen cafe ved legehuset, her kunne der købes noget der lignede meget sort kaffe og sandkage. De hårdt arbejdende forældre kunne også købe en lille madpakke, men den kostede altså rigtige penge... Nogen ønsker sig nyt lego...

Leif tog de første spadestik til vores nye staudebed i dag, jeg kalder det altså vores staudebed, selv om han siger det er mit bed. Han har nemmelig meldt ud at han gerne vil fjerne græstørv, tilføre nyt jord og grave, resten er op til mig. Jeg syntes det er meget fair, jeg er virkelig glad for at jeg ikke skal grave det store bed. Nu er der jo kun det sjove plante arbejde og vedligehold tilbage, tak for det min ven.

Jeg må indrømme at det gibbber lidt i mig når jeg ser det store bed, ikke mindst når jeg tænker på den lille håndfuld stauder jeg ind til videre har fået samlet sammen. Planterne kommer til at stå med så stor afstand i år, at de får svært ved at råbe hinanden på. Jeg har desværre ikke råd til at købe et færdig staudebed på planteskolen, så planen er at leve op til cottage garden idealerne om at tage imod hvad jeg bliver foræret, så en masse stauder fra frø, og så købe lidt til når jeg nu syntes. Måske jeg skulle kime dørklokker ved nabo konerne for at høre om de har stauder der skal deles, og om de vil bytte med løvefod for det er nok den eneste staude jeg har masser af.

Vi fik vores livs chok da vi fik Filippa, vi troede simpelthen aldrig mere vi ville få tid til at komme i have, så vi gravede alle stauderne op, fjernede bede, og forærede alle stauderne væk. Ok her 5 år efter kan jeg godt se at det var lidt af en overreaktion, men så blev vi så kloge.
Heldigvis har jeg alle mine gammeldags roser og mit skov bed endnu, så helt fra bunden skal jeg da ikke starte.

For at mit nye bed ikke skal komme til at se for rodet ud, når nu stauderne komme til sådan løbende og uden nogen særlig plan, har jeg valgt at plante i farveorden, sådan lidt tone i tone. Jeg vil starte med mørk purpur over i pink, lilla, lys lilla, lyserød og til sidst nede i bunden hvid. Jeg overvejer også at plante 3-4 blodblommer ned gennem bedet, tror det kan blive fint.
Så er der bare tilbage at finde ud af hvilke planter der er til fuld sol eller til halvskygge, hvilke der bliver høje og hvilke der breder sig meget, hvornår de forskellige blomstre, og hvilke blomster og blade der passer sammen.

Følg endelig med her på bloggen og se hvordan min have forhåbentlig udvikler sig fra en kedelig landhave med en alt for stor græsplæne, til en cottage have inspireret sted med en masse liv og blomster. Måske du kan lære noget af mine fejl og succeser, måske du endda kan komme med gode råd til mig hen af vejen, dem vil jeg tage imod med glæde.











10 kommentarer:

  1. På deljorden.dk er der indimellem folk, der tilbyder at bytte eller give stauder og andre planter væk. Du kan også selv efterlyse. Det er en skøn side :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak den side kendte jeg ikke, den ser rigtig god, måske jeg skulle prøve der

      Slet
  2. Altså i mine øjne har du en dejlig have :0) men jeg kender godt det med at stå og savne planter..
    Bedet skal nok blive rigtig fint - og som Dorte siger, kan man bytte sig til planter flere steder..der er også plantemarkeder ved jeg - dem må man kunne google sig til..
    rigtig god påske

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak du er virkelig sød, ja jeg starter heldig vis ikke helt forfra, som du skriver så har jeg en stor have i forvejen, jeg savner virkelig bare nogle stauder/blomster i haven igen. Plantemarkeder dem kender jeg godt og jeg har helt styr på datoerne, planterne er ofte billige der, men sjovt nok kommer jeg altid til at bruge for mange penge alligevel.

      Slet
  3. Spændende haveprojekt. Glædet mig til at følge det :-)

    Jeg er lidt nysgerrig efter hvor i Jylland du bor? For jeg kan godt undvære nogle stauder ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og dejlig at du har lyst til at følge med, Det er virkelig sødt af dig at du vil dele, Jeg bor ved Viborg så der er desværre lidt langt, men måske jeg kan kontakter dig hvis jeg kommer på de kanter en dag.

      Slet
  4. Sikke da et stort dejligt staudebed du har fået. Det bliver spændende at fylde det op med planter, hen ad vejen. Du kan evt. så sommerblomster på de bare pletter, så kan du opnå lidt cottage stemning allerede sidst på sommeren. Geroginer fylder også godt, og kan ofte fås meget billigt i supermarkederne.
    Hvor er hun kær det lille æblepige, elsker når børn leger udendørs.
    Påskehilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak jeg kan næsten heller ikke få armene ned, jeg glæder mig virkelig til at plante og forme bedet. Heldigvis har jeg nogle Geroginer i forvejen, og jeg kan nok heller ikke helt lade være med at købe flere til i år.Der er samlet og indkøbt både staude og sommer blomster frø, så nogen blomster skal der nok komme i bedet i år trods alt.
      Filippa elsker at gå og hygge ude, og det er jo dejlig med selskab, det kender du nok godt, jeg kan se at du også har en lille hjælper engang imellem.

      Slet
  5. Hvor dejligt med staudebed igen... Havde faktisk tænkt om ikke det i havde kunne passe sig selv et par år eller mere? Synes iøvrigt ikke jeres have har båret præg af at i havde hænderne fulde. Men stauder med sengræs og skvalderkål er vist noget skidt? Savner du lupiner? For de sår sig selv i store mængder her :-)

    SvarSlet
  6. Sengræs og skvalderkål må gerne være her, bare ikke i mit staudebed :-) tak for tilbudet, de almindelige lupiner har vi sået nede på marken, så dem får jeg rigelig af i år, det var ellers sødt af dig at tænke på mig.

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...