lørdag den 20. september 2014

Langtidsbagte tomater

Lige nu har vi virkelig mange tomater i drivhuset, og sidste weekend plukkede jeg en stor kurv fyldt med lidt forskellige slags. Nogle af dem kom i fryseren, nogle blev til marmelade, og en hel masse af de små blev langtidsbagt i ovnen.

Jeg fandt en rigtig god opskrift på en af mine absolut yndlings blog's Valdemarsro Der var nok til at jeg kunne fylde en hel bradepande, og det fortrød jeg ikke, mums de er gode.
Jeg opbevarer dem i glas med olie, så nu har jeg det lækreste tomat tilbehør der smager af sommer og jeg kan næsten dufte den skønne duft fra drivhuset når jeg spiser dem.

Det var sidste weekend og der er allerede næsten lige så mange i drivhuset igen, måske jeg skal prøve denne her tomatsauce, for den lyder nu også rigtig lækker.

Der er virkelig også mange æbler og pærer lige nu, så jeg må igang med at finde noget at lave med dem, jeg har lidt lyst til at prøve noget nyt i år, så gode ideer modtages gerne.




1 kommentar:

  1. Åh, det er bare noget af det bedste tilbehør, det duer til alt.

    - Anne

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...