Lidt om at have et kæledyr.

Hvis jeg skal lave en status opdatering omkring vores lille nye kæledyr, ja så må det være noget med, at her går det rigtig godt og Filippas kærlighed til sit nye køledyr vokser stødt dag for dag. Om kærligheden er gengældt ja det er jo ikke rigtig til at sige noget om, men den finder sig ihvertfald i at blive krammet, kysset og kælet for, og den går heller ikke af vejen for en lille statist rolle i en Pippi leg. Selv vil den dog allerhelst på opdagelse rundt i stuen, med det får den altså ikke lov til, for hamster i eller under sofaen, der sætter jeg grænsen.

Filippa fik jo sin hamster i 4 års fødselsdags gave, det var det eneste hun ønskede sig, og selv om det er lige tidlig nok til at få sit eget kæledyr så tog vi chancen.

Hvis man som forældre vælger at give sit barn et kæledyr, og det er uanset om det er 4 år, eller om det er 8 år, så skal man være opmærksom på at det i sidste ende er ens eget ansvar at passe dyret.
Det er klart at et barn på 4 år skal have noget mere hjælp og støtte end et bare på fx 8 år. Filippa får hjælp til alt, til at skifte vand, til at give mad, til hvordan man holder, til hvordan man ikke holder, og til hvordan man snakker med den, ja alt skal læres. Men vi hygger os med det, og lige så stille bliver hun fortrolig med den, og vi bliver mere og mere trygge ved at lade hende sidde alene med den.

Filippa lærer utrolig meget ved at have sit eget kæledyr, fx. det at have et ansvar og vise omsorg, ja hvem vil ikke gerne lære sine børn det ?
Vi er ihvertfald glade for vores beslutning om at have et kæledyr i hjemmet, selv om det giver lidt ekstra arbejde.