tirsdag den 24. september 2013

Lidt om at have et kæledyr.

Hvis jeg skal lave en status opdatering omkring vores lille nye kæledyr, ja så må det være noget med, at her går det rigtig godt og Filippas kærlighed til sit nye køledyr vokser stødt dag for dag. Om kærligheden er gengældt ja det er jo ikke rigtig til at sige noget om, men den finder sig ihvertfald i at blive krammet, kysset og kælet for, og den går heller ikke af vejen for en lille statist rolle i en Pippi leg. Selv vil den dog allerhelst på opdagelse rundt i stuen, med det får den altså ikke lov til, for hamster i eller under sofaen, der sætter jeg grænsen.

Filippa fik jo sin hamster i 4 års fødselsdags gave, det var det eneste hun ønskede sig, og selv om det er lige tidlig nok til at få sit eget kæledyr så tog vi chancen.

Hvis man som forældre vælger at give sit barn et kæledyr, og det er uanset om det er 4 år, eller om det er 8 år, så skal man være opmærksom på at det i sidste ende er ens eget ansvar at passe dyret.
Det er klart at et barn på 4 år skal have noget mere hjælp og støtte end et bare på fx 8 år. Filippa får hjælp til alt, til at skifte vand, til at give mad, til hvordan man holder, til hvordan man ikke holder, og til hvordan man snakker med den, ja alt skal læres. Men vi hygger os med det, og lige så stille bliver hun fortrolig med den, og vi bliver mere og mere trygge ved at lade hende sidde alene med den.

Filippa lærer utrolig meget ved at have sit eget kæledyr, fx. det at have et ansvar og vise omsorg, ja hvem vil ikke gerne lære sine børn det ?
Vi er ihvertfald glade for vores beslutning om at have et kæledyr i hjemmet, selv om det giver lidt ekstra arbejde.





5 kommentarer:

  1. Synes nu stadig at sådan en lille hamsterfyr minder lige rigeligt om en mus... :) Men Carsten havde også en som barn, som han var rigtigt glad for. dejligt at Fillippa er glad for den.. :)
    OG for blusen... ;)

    SvarSlet
  2. Jamen, hvor er det hyggeligt! Er vild med de sidste billeder:) Jeg er selv vokset op med dyr, så det ville helt mærkeligt, hvis min datter ikke skulle det samme.

    SvarSlet
  3. Jeg tror at det er super sundt for et barn at have et kæledyr og netop lære at have ansvaret for noget og at man derved finder ros i at varetage opgaven. Et stort tillykke med det lille nye fine kæledyr! :)

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.dk/

    SvarSlet
  4. Hej Æblepige det ser hyggelig ud mon Mor er lige så glad for den som du er knus fra mig

    SvarSlet
  5. Nøj, hvor nogle skønne billeder. Jeg blev helt rør over billederne og din fortælling. Jeg synes at det er en stor gave at give sine børn at have kæledyr. Uanset hvad det er for et kæledyr giver det en masse nye oplevelser og udfordringer.
    Min erfaring er at børn der har haft kæledyr da de var små, ikke er så bange for dyr når de bliver ældre.

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...