Da jeg startede min blog op, gjorde jeg mig nogle overvejelser om hvad jeg ville skrive om og hvilke billeder jeg ville vise her på bloggen. Jeg kom frem til at jeg ville skrive om livet på landet men æblepigen og mine hjemme syslerier. jeg besluttede mig for at jeg ville blogge om positive og fine ting fra min hverdag om de kreative ting jeg laver og om gode oplevelser sammen med familien. På den måde bruger jeg bloggen til at minde mig om at hver dag rumme skønne dejlige ting og oplevelser, det er jo ikke fordi hele mit liv er en dans på roser og der aldrig er ukrudt i min have og mit hjem altid er ryddet op og fint, bestemt ikke. Men når jeg bruger bloggen på den måde, ja så bliver jeg mere opmærksom på de skønne ting omkring mig og er haven ved at gro efter i ukrudt, ja men så står der nok en blomst eller to der bare er så fine at haven jo alligevel er et skønt sted at være i. Har vi haft nogle travle dage og alting bare hænger i bremseren og jeg ikke lige syntes der er noget at blogge om, ja så bliver jeg nød til lige at stoppe op, se mig omkring og så er der jo alligevel altid et eller andet fint at se på, en hyggelig lille episode eller noget andet som forskønner dagen og det er lige præsis det jeg syntes er så fantastisk ved at blogge.
Hvad har det så med surival of the fittest at gøre, absolut ingen ting, jeg ville egentlig bare lave en indledning til hvorfor jeg har valgt at lave et indlæg om død og ødelæggelse. Men ja det har jo så noget med livet på landet at gøre, noget med æblepigens opdragelse omkring livets gang og fødekæden. Og så bliver det jo alligevel skønne billeder, skønt fordi det er dejlig og se hvordan æblepigen nyder de oplevelser og den læring vi kan give hende i naturen.
Rigtig fint skrevet Jeannett! Og så er muldvarpens skind jo noget af det blødeste og fineste at røre ved- og hun er da vildt stolt over at få lov at hjælpe. Pigerne hos os er de vildeste snegle opdagere- og rapporterer til mig at de nu æder mine planter og jeg skal komme og slå dem ihjel.... og det er altså for klistret at tage billeder af.... og bare det at børn tør holde en edderkop, frø eller død muldvarp er jo en gave at give dem.
SvarSletEllen: ja det er så skøn, hun sagde bagefter F: mor skal vi ikke spise den til aftensmad, Mig: det kan vi ikke, den smager ikke så godt, F: jo kan godt, smager dejlig mor
SvarSletVi var så "heldige" at få en rotte som gæste for en måneds tid siden, og da den endelig gik i fælden(uden at dø med det samme) midt om natten, var vi også lige ved at vække vores ældste søn, for han ville ha' syntes, at det var en "skæg" oplevelse. Da stod op om morgenen og fik at vide, at nu var rotten var gået i fælden, var hans første reaktion også: "må jeg se den?". Der var den dog begravet godt og grundig i skraldespanden. Dejligt at ha' nogle nysgerrige børn
SvarSletUhh en modig lille æblepige du har dig, hvor skønt at se hun nyder naturen i alle dens udfoldelser..
SvarSletOg sikke en fin måde at få tankerne til at gro hos andre/mig...
For det er netop de små ting, de pudsige ting og de kærlige ting vi skal huske på når, som du skriver, ukrudtet gror :o)
Super hyggeligt at møde dig irl, omend det var for kort tid ;o)
Dejlig indlæg, sagt helt rigtigt.
SvarSletDer kan godt komme lidt stress på for at få lavet indlæg hver dag, men det kan jeg også mærke jeg ikke kan leve op til.
Men lækker lille sag hun har fundet i haven der:-) :-9 hvad gjorde i af den??
Åh skræk og rædsel, de billeder af edderkoppen var jeg ikke lige forberedt på, så nu sidder jeg med bankende hjerte! Dejligt indlæg bortset fra det :-)
SvarSletFørste indskydelse var "hvad f... er det??" Vi har nemlig ingen muldvarpe på Bornholm, og jeg har nok egentligt aldrig set én, med undtagelse af muldvarpen i Peter Plys og Vinden i Piletræerne. Sjovt, ikk?
SvarSletModig pige, du har dig. Min mellemste dreng ville også havde gjort sådan. Den ældste løbet skrigende bort. Den yngste endnu for lille til at melde noget ud.
Tak for alle de mange søde kommentarer, jeg har desvære begrænset tid på nettet de næste dage så i får lige et samlet svar fra mig i dag, helt bestemt dejlig med nysgerrige børn, selv om jeg også syntes det er godt når nogle børn lige tænke en ekstra gang over tingene inden de kaster sig i krig med det. Undskyld jeg skal nok advare næste gang der kommer små krible krable dyr på bloggen, og muldvarpen den smed vi ned på marken til ræven, men det er jo en helt anden lærerig historie.
SvarSlethvor er hun modig!:)
SvarSletjeg bruger også min blog til at vise (for det meste) alle de gode ting, netop til at huske mig selv på og se tilbage på de gode ting der er sket og jeg har lavet.