Sidste weekend besøgte jeg Heides planteskole, Det var vores alle sammens Tante Grøn der havde lokket mig derop i andledningen af hendes nye bog. Den bog er allerede meget velfortjent nævnt og vist i adskillige indlæg rundt omkring, så jeg vil bare stemme i koret af de rosende ord, og i stedet vise lidt billeder fra Heides Planteskole som var de smukke rammer for arrangementet.
Heides Planteskole er meget andet end en planteskole, her er både kunst og smukke haveanlæg, og selv her uden for sæson er planteskolen et smukt syn.
Jeg blev meget inspireret af de forskellige hække og træer klippet i former, det er en smuk måde at skabe rum på uden at det bare bliver lige hække. Det er interessant at bare der er fire hjørner så har man et rum, eller det at man går igennem en protal, og straks føles det som om man har bevæget sig ind i et nyt rum. Vi er selv igang med at plante bøg herhjemme, vi planter både lige grønne hække magen til dem vi har i forvejen, men vi planter også rødbøg som kontrast til de grønne, og her bliver der leget med både kontraster, former og rumfornemmelse.
Jeg skal helt sikker tilbage hertil til sommer uanset om jeg mangler planter eller ej, for sikke en nydelse det er at gå rundt på en rigtig planteskole, mellem kunst og have design.
Det smukke orangeri var rammerne om receptionen, det var så fint. Du kan se meget mere om Heides Planteskole her
Hvis du ikke allerede har skaffet dig Tante Grøns Cottagehave, så vil jeg anbefale dig at gøre det, det er en smuk og meget personlig bog.









