tirsdag den 11. august 2015

Valmue fest i snittebedet


Det er stadig valmuerne der dominerer i mit snittebed, de er virkelig smukke lige nu, og har blomstret over alt forventning. Jeg har været ude med kameraet for at forevige dem en sidste gang, så jeg kan gemme minderne om hvor fine de har været.
Jeg har også gjort mig nogle notater til næste år, fx at selve plantens blade hurtig bliver grimme og vælter. Næste år skal de stå midt i bedet, så får de også mere støtte fra de andre blomster, og får de brug for lidt ekstra støtte, ja så er det fint skjult bag de andre blomster.
Jeg har bundet små sløjfer rundt om de fineste af hovederne, så jeg kan tage frø fra de bedste planter, sikke en fest jeg skal have til næste år.
Jeg er blevet lidt vild med valmuer, så hvis der er nogen af jer der har lyst til at bytte frø med mig så sig endelig til, i kan også kigge på min frø og så liste lige under overskriften, måske er der er andre frø der kunne være interessant.














De andre sommerblomster i snittebedet begynder også at træde i karakter, men det er stadig de mørke toner der er dominerende.



21 kommentarer:

  1. Hvor ser det fantastisk ud. Jeg er på ingen måde havemenneske - altså på den måde at jeg foretrækker at kigge på de smukke blomster i stedet for at sørge for at holde haven pæn:-) men det dér kan jeg godt drømme lidt om at få en dag.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og så er valmuer jo super nemme, så igang med dig ;-)

      Slet
  2. Ja valmuerne er flotte elementer i haven. Mine er afblomstret nu, og jeg er også ved at samle frø. Jeg har sået fyldte til denne sommer, men der kom ingen, dine er vældig flotte. Jeg har kun lilla enkelte som dine og lyserøde lidt fyldte.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja Valmuer er virkelig flotte, desværre er fornøjelsen ganske kort, jeg vil gerne tage frø fra til dig.

      Slet
    2. Det lyder godt, hvad kan jeg sende til dig? Frø fra trælupinen måske?

      Slet
    3. Ja det kunne da være spændende, er det ikke noget med at din er hvid.

      Slet
    4. Jo det er den, og meget flot med en fin stamme, når den bliver stor.

      Slet
    5. Det lyder da virkelig godt, det vil jeg glæde mig til.

      Slet
    6. Sendte jeg min adresse til din mail? Pludselig var den væk, jeg ville have sendt et billede med. Hvis ikke sender jeg igen :)

      Slet
    7. Ja du sendte din adresse :-) og den er sendt videre, beklager hvis det går lidt langsom med at modtage gaven. Jeg har stadig adressen så jeg sender frøene så snart de er klare, og så sender jeg lige en mail til dig med min adresse også :-)

      Slet
    8. Nå ja gaven, det havde jeg helt glemt. Det er fint, jeg har frø klar her, men det er nok fint, hvis du sender din adresse til den tid, så sender jeg frø til dig :)

      Slet
  3. Hej Jeannett Sikke skønne valmuer, det ser bare vidunderligt ud! Flotte billeder og farver. Den salvie til sidst, har du navn på den? kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Det er en Dusk salvie pink, jeg mener jeg har købt den i Bilka.

      Slet
  4. Hvor er de alle skønne at se på... Og jeg drysser gerne et par frø ud her hjemme op ad hækken... Det kunne være så fint!

    SvarSlet
  5. Hold nu op hvor er den pæne. Jeg kan godt forstå at der er valmue fest i haven. Jeg ville også feste natten lang, hvis jeg var så pæn.
    Dejlige billeder.
    God aften til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. hi ja så kan man da sagtens ikke sandt ;-)

      Slet
  6. Hej Jeannett.Sikke et smukt syn med alle de dejlige valmuer.God ide med at bytte frø.
    Men kan se at det er de samme valmuer jeg har.
    Mine er ved at være slut nu.
    God dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke rigtig byttet frø, men syntes det er en super god ide at vi på den måde kan hjælpe hinanden, det kan jo hurtig blive dyrt hvis alle frø skal købes hvert år.

      Slet
  7. Hej Jeanett,
    Smukke billeder. Ja Valmuer kan vi bare ikke få nok af.
    Her har jeg også samlet frø. Jeg har nogle fyldte lyslilla som kom hyppigt sidste år.
    Jeg håber de kommer næste år - smider lidt frø igen. Naturen er helt sin egen og ikke alt kan planlægges. det ser skønt ud hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er jo noget af det forunderlige ved at have en have, at vi bliver overrasket fra år til år, nogen gange positivt andre gange mindre positivt.

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...