Jeg kan bare slet ikke få nok af at kigge på de smukke lilla kugler som svæver hen over bedene, det er bestemt et smukt syn.
Vi har ca lagt 500 Allium Aflatunense i de 4 bede her, måske ser det ud som 2 lange bede, men der er to korte bede helt nede ved terrassen, de er opdelt med en græssti imellem.
Når vi sidder nede på terrassen har vi et smukt kig op gennem bedene, faktisk starter kigget helt inde i stuen ud gennem havedøren. Vi har et fluenet i havedøren hvilket gør at vi næsten altid har døren til at stå åben, da nettet ikke kun stopper fluer og andre flyvende insekter, det stopper også vinden så selv på kølige dage kan døren godt være åben.
Vi har valgt en hvid bænk som blikfang for enden af stien, den er smuk der båden nu hvor det er de lilla farver der er dominerende, men den er bestemt også fin til efteråret hvor græsserne tager over. Helt nede ved terrassen har jeg to Boo bålfade fra Skagerak, de er smukke som her med stearinlys i en sommer aften, men de er endnu smukkere når jeg vender dem om, og bruger dem til bålfade, det både varmer og hygger på terrassen.
For noget tid siden skrev jeg om mine overvejelser omkring havelåger til haven, det indlæg kan du læse her Nu har vi fået lågen sat i, og dermed fåret køkkenhaven lukket af for dyr.
Det var vigtig for os at lågen havde et landligt udtryk, samtidig med at den var meget åben så det lange kig op gennem hele haven ikke blev brudt for meget. Det er Leif der selv har lavet lågen, og jeg syntes den er blevet super fin, enkel, og lige som jeg havde ønsket mig den.
Lige nu står der i mangel af bedre også en bænk forenden af stien i køkkenhaven, det ser lidt skørt ud med to bænke næsten ved siden af hinanden, så jeg skal lige have fundet på noget andet til køkkenhaven.
Jeg håber i nyder Pinsen, her er der ikke meget Pinse sol at se, men det er til gængæld godt plantevejr.
Imponerende kig, som du har fået skabt. Og en nydelig havelåge, der kun understreger udsigten.
SvarSletVH Nina
Mange tak, det er jeg glad for at du syntes
SletDet ser supergodt ud med de lange kig, som I har fået lavet. Og ja, det ser meget imponerende ud med alle Allium'erne i bedene :-)
SvarSletMange tak, ja de Allium er virkelig noget der lyser op i haven
SletDet ser fint ud, både lægen og de mange lilla kugler.
SvarSletMange tak
Sletjamen det er jo så fint, og alle de Allium, hvor ser de godt ud, jeg læste om din fødselsdagsgave på HAVEFOLKET, og det er vel nok en af de smukkeste fødselsdagsgaver jeg har set - tillykke med den og med fødselsdagen.
SvarSletMange tak, dejligt lige at høre at du har læst Havefolket. Jeg syntes selv det er super inspirerende at følge med der, jeg nyder at følge de andre gæsteblogger, men jeg er bestemt også glad for de faste indlæg derinde.
SletHei.Det er så flott med lilla allium, og så mange, for en flott hage dere har. Ønsker deg en fin kveld.
SvarSletHilsen Hanne-Lise.
Mange tak og i lige måde.
Slet