Sider

søndag den 7. maj 2017

Morgenstund med rimfrost, modlys og mange narcisser

 Der var en virkelig skøn morgen i dag, der var rimfrost i græsset som der ofte er herinde i Midtjylland, men solen skinnede ind gennem træerne, og lavede en helt særlig lys i haven. Jeg måtte selvfølgelig rundt med kameraet, og her kommer lidt af de billeder jeg fik taget.

Jeg er vild med den måde træerne danner lange skygger hen over græsplænen, og alle narcisserne i det lange hvide bed lyser op som små stjerner i modlyset.




 De sølvgrå storbladet lammeører 'Big ears' danner kant i det hvide bed sammen med forskellige Geranium og Stipa tenuissima 'Pony Tails'

 Jeg læste engang i et haveblad, en eller anden have designer skrev, at hvis bare kanten i et bed var fin, så kunne man slippe afsted med meget rod inde bag ved. Det tænker jeg ofte på her efterfølgende når jeg laver mine bede. Nu kan man jo tilplante sine bede på mange forskellige måder, og den klassiske opbygning som jeg til dels har valgt at plante efter her i bedet, med en fin kant forrest, og så de høje stauder bagerst i bedet, er vidst ved at være lidt umoderne. Jeg syntes bare at det passede rigtig godt lige her, og moderne eller ej (hvis altså man kan snakke havemode/havetrends) så var det det jeg havde lyst til. Når vi nu er igang med havetrends/havemode ja så er bedet faktisk også tone i tone, med hvide, sølv og lyserøde toner, kan det mon blive mere utrendy.
Jeg vil lige skynde mig at skrive, at vi lige har fået frø hjem til en ny blomstereng vi skal til at lave, og panterne er udvalgt efter at være gode til både bier og sommerfugle, og så videre til det hvide bed igen.

 For lige nu er bedet ekstra smuk med alle de hvide narcisser som står og blomstrer, der er speciel to slags som er dominerende lige nu, det er Narcissen 'Thalia og Narcissen 'Princess Zaide' De er hvide begge to, og farven matcher fint sammen med de store Lammeører her i morgenlyset, og med lidt rimfrost til at pudre kanterne.

 Narcissus 'Princess Zaide' helt hvid og meget smuk

 Og det er jeg vidst ikke den eneste der syntes.

Der er også lidt pinseliljer i bedet der blomstrer, men alle de løg vi lagde i efteråret blomstrer ikke endnu, de er på vej og vil snart tage over fra narcisserne.

 De nye Bøgehække er ikke sprunget ud endnu, men de gamle er godt på vej. Egetræerne er heller ikke sprunget ud endnu, men de er også på vej, snart bliver haven helt lukket inde.


 De små bøgeplade med blondekanter af rimfrost, smukt med altså nu må det godt snart stoppe.

 Pæonerne i skærehaven står med små knopper, et lille hint om hvad der snart er i vente.

 De Pilebladet pæretræer har også fået lidt morgen frost på bladene.

 Paradis æbletræet blomstrer, og kastanie træerne er sprunget ud. Snart tender de deres store hvide blomstre lys, og der bliver en summen af bier rundt om træerne, jo foråret er virkelig kommet igang, og vejret her i weekenden kan vi ikke klage over.



12 kommentarer:

  1. Flotte billeder fra en dejlig morgen, men nu må det snart være slut med rimfrost. Havde du ikke et ønske om at komme over og se min have? Der er blogtræf lørdag d. 20.5.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo jeg ville bestemt gerne se din have en dag, maj er bare virkelig hæktisk for mig, håber i havde en skøn dag.

      Slet
    2. Måske er det bedre i uge 26, når roserne blomstrer. Det kan du jo tænke over, jeg prøver at samle nogle. Vi havde en dejlig dag.

      Slet
  2. Jeg er ret vild med dit "utrendy" hvide bed og Princess Zaide måtte ogsåmgerne bonhos mig. Hvor har du købt hende? Det lange kig ned gennem pergolaen er også bare så flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har købt mine løg hos Green garden/Bulbi Holland

      Slet
  3. Smukt! Og virkelig lækre espalier du har der!

    SvarSlet
  4. Lækker tur i din have! Tak for en hyggelig stund til Haveselskabets event på Egeskov. Det er dejligt at få et fællesskab med andre bloggere. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, og selv tak ja det er rigtig hyggeligt at mødes, vi har jo virkelig meget at tale om

      Slet
  5. Det ser godt nok utrolig dejligt ud hos dig :)

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.