Sider

mandag den 17. april 2017

Det er lige her i min stue jeg blogger og lægger haveplaner

 Det er ikke så tit jeg viser billeder indefra huset, da bloggen jo ikke er en indretningsblog. Men med tilstedeværelse af alle mine inde planter, og den manglende tilstedeværelse af design møbler, kan jeg måske godt forsvare at indlægget stadig er have relateret ;-)

Jeg vil bare vise at det er her jeg bor, det er her vi lever vores liv når vi ikke lige er i haven. Det er lige her jeg læser mine have bøger, og det er lige her jeg lægger alle mine haveplaner.

 Vores stuehus er bygget i 1932 vi renoverede det da vi overtog gården i 1994 siden er det bare lappet her og der, men vi drømmer om snart at give hele huset en overhaling igen.
Men det må altså vente nogle år endnu, for lige nu er det haven vi brænder for.

 Indretningen er en blanding mellem arvestykker, loppefund, og IKEA møbler, suppleret med minder fra bl.a Nepal, Grønland og Rusland, børnetegninger og perleplader, samt en masse planter.


 Det er lige her ved det lille hvide bord, som oprigtig var i mørkebrun træ, og som jeg engang købte i en blomsterbutik, hvor jeg egentlig bare var gået ind for at købe blomster, ja det er lige her jeg skriver mine blogindlæg.
 Eller hvis jeg skal være helt ærlig (og det skal jeg jo) så sidder jeg faktisk for det meste her i sofaen med benene oppe, og med min bærbare på skødet. Ja det er faktisk sådan jeg sidder lige nu, mens Leif ser fjernsyn.

 Sådan her ser udsigten ud fra min sofa, altså når jeg kigger op fra computeren, når jeg ikke lige blogger, ser Gardeners world, eller fx en have i gave, som jeg alt sammen streamer på computeren.


Når jeg skal være lidt mere kreativ med haveplanerne, og har de store tegninger fremme, så er det her ved spisebordet jeg sidder. Ja det er jo så også her vi alle sammen samles og spiser, spilder spil, laver krea ting, laver lektier, læser bøger, og ja nogen gange gør vi flere af tingene samtidig, det er super hyggeligt, men det ser altså ikke altid så ryddelig ud ;-)

 Det er nok også lige her på spisebordet i spisestuen af alle steder, de skiftende årstider bliver mest tydelig. Så vidt det er muligt står der altid mindst en buket fra haven her på bordet, og jeg kan næsten ikke vente til alle de skønne blomster begynder at springe ud igen i haven.

Jeg håber i nød rundturen i mit lille hjem, måske i syntes i kender mig en lille bitte smule bedre nu, det håber jeg.

 Rigtig god uge til jer alle, forhåbentlig med lidt bedre vejr.

15 kommentarer:

  1. sikke dejligt du bor, det tapet med træerne er jeg helt vild med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak det tapet er helt fra dengang Filippa var lille, da havde hun lege hjørne der.

      Slet
  2. Det var dejligt at komme på besøg indenfor, hvor bor i hyggeligt. Er vild med din blanding af nyt og gammelt og tapetet med træerne er da vildt flot.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, det er jo ikke noget særligt men planterne skaber en god stemning syntes jeg.

      Slet
  3. Tak for kigget i de hjemlige gemakker :o) hvor bor i dejligt og med en fin blanding af nyt og gammelt. Det ligner en stue hvor man har lyst til at sætte sig og hygge.
    Åhh hvor jeg også glæder mig til at kunne tage en buket fra haven med hjem i stuen.

    Kh Linda :o))

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak jeg er glad for at du syntes at stuen er et sted man har lyst til at være i, det er også lige den stemning jeg har prøvet at skabe.

      Slet
  4. Det ser så hyggeligt ud! Og jeg sidder faktisk med en fornemmelse af at kende dig lidt bedre :-) Det er rart at have et billede af hvor du sidder og blogger. Jeg sidder også i sofaen med den bærbare i skødet når jeg blogger :-)
    God tirsdag til dig!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, så hyggeligt at du også sidder i sofaen, så vi jeg tænke på dig en gang imellem når jeg sidder her og blogger.

      Slet
  5. Det ser da rigtig fint ud hos dig 😊. Spisestuen kender jeg jo, her har vi diskuteret haveplaner og lur mig om ikke vi kommer til det igen 😊, kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg, og så må jeg da hellere inviterer dig helt ind i stuen næste gang ;-))

      Slet
  6. Det er kun hyggeligt også at blive inviteret indenfor ;0) Der ser rigtig hyggeligt ud hos jer - lyst og indbydende :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, det er jeg glad for at du syntes, Hygge er nok også et vigtigt ord herhjemme og det bærer indretningen nok præg af.

      Slet
  7. Du har skønne omgivelser at sidde i smuk stil.
    God søndag fra HAVELIV

    SvarSlet
  8. Du har indrettet et meget hyggeligt hus. Jeg kan godt lide farverne og tilbehøret. Det hele hænger fint sammen. I min stue ligger der også et tæppe på sofaen, men et uldent. Den er perfekt til de kølige efterårs- og vinteraftener.

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.