Overvejelser omkring havelåger

Vi skal have to nye havelåger, en fra haven og ind i køkkenhaven. Den havde vi helst undværet, da vi ikke har lyst til at bryde den lange akse gennem haven, men vi vil gerne holde hunden ude af køkkenhaven, så sådan må det blive. 

Den anden skal være for enden af Guldregn alleen, der skal laves et hul i hækken så vi kan krydse vejen, og gå over på den anden side hvor vi har et stykke natur grund. 

Jeg har altid syntes der er noget særligt over en havelåge, der ligge så mange udtryk gemt i sådan en lille eller stor låge. Den kan byde velkommen, den kan venlig men bestemt sige bliv ude, den kan være sjov, stilren, landlig, romantisk ja jeg kan blive ved. En låge der rammer stilen i haven, og som er placeret med omtanke kan være en smuk og æstetisk oplevelse, det modsatte kan være et ubehagelig blikfang. Derfor har det også krævet en del overvejelser herhjemme inden tegningerne på de færdige låger lå klar. (Leif laver dem selv) Ja og første overvejelse var materiale valg, det var egentlig let nok for en smuk smedejerns låge var for dyr, og så syntes vi også at en træ låge passede bedst til vores have. 

Den første låge skal dele to haver, den skal være så åben at vi stadig kan se aksen som fortsætter hele vejen igennem de to haver. Den må gerne være neutral i sit udtryk ingen blikfang her. På den ene side er der stramme linjer og frodige bede, på den anden side knap så stramme linjer, og til tider frodig kaos. 

Det er vigtig for os at den har et landligt udtryk, det er en havegang i en landbohave ikke et villakvarter. 

Den anden låge skal udover det at passe sammen i stil med den første låge, også være et blikfang, måske endda i en fræk farve. Den skal lukke af for enden, men samtidig tillade forbipasserende at kigge lidt ind over lågen. Man skal både have lyst til at gå ned og ud af lågen, men også til at gå ind af lågen når men kommer forbi udefra. 

Hvem sagde at en havelåge var en nem beslutning, men nu er vi altså endelig blevet enig her i huset, og jeg skal nok vise dem frem når vi engang får dem på plads. Ja og så må vi se om jeres smag matser vores, eller om i havde forestillet jer noget helt andet.