Sider

tirsdag den 28. februar 2017

Hornvioler og vibeæg

Så forlader vi endelig den sidste vinter måned, til fordel for den første forårs måned, kalenderen skriver 1. marts i morgen. 

Solen står lavt på himlen, altså når den sporadisk viser sig, den luner lidt samtidig med den uden nåde fortæller hvor meget vinduerne trænger til en omgang vand og sæbe. De små spirer er på vej op af jorden, de er længe ventet, men det går langsom, for her i Midtjylland slipper nattefrosten ikke sit tag så let.  

Jeg har lavet lidt forårs stemning på terrassen med Hornvioler og Vibeæg, så jeg kan nemlig sidde inde ved brændeovnen lidt endnu og nyde foråret, mens jeg planlægger rækkefølgen for hvornår de forskellige frø skal i jorden.


lørdag den 25. februar 2017

Det er da virkelig noget lort....



Ja og inden jeg så går videre, og i tænker at nu er jeg er blevet træt af græsser elle at der er sket noget alvorligt, så vil jeg lige sige at dette indlæg kan minde lidt om en reklame. (så er i advaret)

For bedst som jeg lige havde lovet mig selv ikke at skrive flere reklameindlæg her på bloggen, simpelthen fordi deeet eeer sååå keeeedelig. Ikke at jeg har noget imod reklamer, og der kan også sagtenes komme indlæg her på bloggen, der for de fleste vil minde temmelig meget om reklamer, men det vil være indlæg som bare er skrevet fordi jeg ikke kan lade være at dele min begejstring.


Ja det skete så også her da jeg for et par uger siden modtog en mail, fra en frisk og rigtig sød ung fyr, ja altså jeg ved jo egentlig ikke om han er sød for jeg har jo aldrig mødt ham- men det er jeg helt overbevidst om at han er. Han er ihvertfald initiativrig og kreativ og det sætter jeg stor pris på hos unge mennesker.
Han skrev: Mit navn er Kristian, jeg er 16 år gammel, og har startet det bæredygtige koncept: www.gratisgødning.dk 
og hvis der er noget jeg syntes mindst lige så meget om som initiativrige unge mennesker, så må det være bæredygtighed.
Han skriver videre: GratisGødning er en hjemmeside, hvor man kan få gratis organisk hestegødning ved at finde et nærtliggende hestehold, som man besøger efter aftale.
Det er bæredygtigt, miljøvenligt og naturligt. Det hjælper med at genbruge naturens egen gødning, samtidig med passe på miljøet, og det skaber et samarbejde mellem mange mennesker.

Jeg mangler ikke selv gødning da jeg altid lige kan få et læs hos naboen når jeg mangler, men jeg måtte da lige ind og kigge på hjemmesiden alligevel, og det er virkelig smart, så det syntes jeg også i skulle gøre ;-) www.gratisgødning.dk



Ja så fik han lige lokket mig til at reklamerer, helt mod min vilje. For er det ikke sådan med reklamer, de skal helst komme snigende så man ikke når at vælge dem fra inden man har læst det hele. Jeg tror vi er mange der har meninger om reklamer, personlig har jeg det ok med reklamer, bare de ikke popper ind over min tekst hele tiden som når man læser ugeblades hjemmesider, så lukker jeg siden det magter jeg ikke. Jeg er heller ikke vild med at komme ind på en blog, hvor det første jeg ser er en stor reklame der fylder hele overskriften. Jeg er typen der godt kan bedømme en blog lidt på førstehåndsindtrykket, og så fungerer det altså ikke at jeg lige skal scrolle langt ned på siden inden jeg kan se bloggens egentlige mening. Udover det har jeg det fint med at en blog har reklamer rundt omkring, det generer mig slet ikke, dog syntes jeg de smukkeste blogs er dem uden reklamer.



Med reklame indlæg har jeg det anderledes, jeg bliver nød til at sige det... jeg elsker dem !
Mit pige gen, og mit meget veludviklet shoppe gen eeeelsker de der indlæg med skønne ting til haven som er umulig at undværer. Dem kunne jeg såmænd selv finde på at lave, også helt uden betaling bare fordi jeg gerne vil dele, men er det så reklame ? Er det reklame når man skriver om noget bare fordi man gerne vil dele, eller fordi man ved ens læser gerne vil læse det, nogle ville måske tænke at det kunne give flere læser til bloggen, og hvem reklamerer man så egentlig for ? 

torsdag den 23. februar 2017

Overvejelser omkring havelåger


Vi skal have to nye havelåger, en fra haven og ind i køkkenhaven. Den havde vi helst undværet, da vi ikke har lyst til at bryde den lange akse gennem haven, men vi vil gerne holde hunden ude af køkkenhaven, så sådan må det blive. 

Den anden skal være for enden af Guldregn alleen, der skal laves et hul i hækken så vi kan krydse vejen, og gå over på den anden side hvor vi har et stykke natur grund. 

Jeg har altid syntes der er noget særligt over en havelåge, der ligge så mange udtryk gemt i sådan en lille eller stor låge. Den kan byde velkommen, den kan venlig men bestemt sige bliv ude, den kan være sjov, stilren, landlig, romantisk ja jeg kan blive ved. En låge der rammer stilen i haven, og som er placeret med omtanke kan være en smuk og æstetisk oplevelse, det modsatte kan være et ubehagelig blikfang. Derfor har det også krævet en del overvejelser herhjemme inden tegningerne på de færdige låger lå klar. (Leif laver dem selv) Ja og første overvejelse var materiale valg, det var egentlig let nok for en smuk smedejerns låge var for dyr, og så syntes vi også at en træ låge passede bedst til vores have. 
Den første låge skal dele to haver, den skal være så åben at vi stadig kan se aksen som fortsætter hele vejen igennem de to haver. Den må gerne være neutral i sit udtryk ingen blikfang her. På den ene side er der stramme linjer og frodige bede, på den anden side knap så stramme linjer, og til tider frodig kaos. 
Det er vigtig for os at den har et landligt udtryk, det er en havegang i en landbohave ikke et villakvarter. 

Den anden låge skal udover det at passe sammen i stil med den første låge, også være et blikfang, måske endda i en fræk farve. Den skal lukke af for enden, men samtidig tillade forbipasserende at kigge lidt ind over lågen. Man skal både have lyst til at gå ned og ud af lågen, men også til at gå ind af lågen når men kommer forbi udefra. 

Hvem sagde at en havelåge var en nem beslutning, men nu er vi altså endelig blevet enig her i huset, og jeg skal nok vise dem frem når vi engang får dem på plads. Ja og så må vi se om jeres smag matser vores, eller om i havde forestillet jer noget helt andet. 


mandag den 20. februar 2017

Forårsfornemmelser, vinterferie og perleplader. (kun for kvinder ;-)


Hele sidste uge havde Filippa og jeg vinterferie, en hel uge til at få ladet batterierne op, og få styr på alle hængepartierne, det var så fint. 

Filippa havde overnattende ferie gæster det meste af ugen, super hyggeligt, perfekt for mig, og hvis jeg skal være helt ærlig også nøje planlagt. For uden at lyde frelst og med fare for at blive stemplet som en dårlig mor, så orkede jeg helt ærlig ikke store haller med hoppepuder og ferie kagebage konkurrencer lige i denne her ferie. Jeg havde nok mest brug for hjemme hygge med familien, at få gjort rent i køkkenskufferne, og til at få lidt forårs fornemmelser ind i huset. 

Nå ja så fik vi også lige klippet græsserne ned og ordnet lidt i potterummet, jamen det er så fint at have ferie. 





Nu er hverdagen startet igen, og med fornyet energi, ja og rene køkkenskuffer :-)
Rundt omkring i huset er der kommet lidt nye blomster ind, og på bordet i spisestuen står en lille forårs samling af blomster og yndlingsting. 
Jeg vil rigtig gerne dele de her små fyrfads stjerne med jer for jeg syntes de er så fine, jeg ved at flere af mine læser selv har børn, og nogle gange børnebørn i huset. Filippa er 7 men hun har lavet dem lige siden hun startede med at lave perler. De er lavet af en almindelig Hama perle stjerne, tricket er så hurtig lige efter de er strøget at bukke dem inden i et lille glas eller rundt om en kugle. 





Ja ups så blev min blog lige en mor/DIY blog igen, lidt som den var da jeg startede bloggen for snart 7 år siden. Jeg beklager virkelig for at være utilregnelig, og på vegne af de nye have interesseret mandlige følger, jeg lover det sker kun meget sjældent. 

torsdag den 16. februar 2017

Ja så er græsserne bip...

Øhh nu tør jeg næsten ikke skrive det men...  bum bum bum...vi har klippet alle græsserne ned.
Det er ikke fordi jeg ikke vil lytte til gode kommentarer her på bloggen, dem sætter jeg skam stor pris på, og mange tak til alle jeg der skriver.

Men vi kunne ikke stå for fristelsen, det gode vejr, og at vi lige nu havde tid, men jeg må indrømme vi havde da vores overvejelser som talte både for og imod. Jeg kan godt se at alle her i Danmark anbefaler at vente til start marts, og det taler da også imod at græsser ikke kan lide at stå i vand, og få vand i stråene, og de er mere frost følsomme nu bedene er bare.
Men for os var der bare flere ting der talte for at klippe ned nu, for hvis de virkelig er så fantastiske de græsser, og vi skal udvide med flere græsbede, så kan vi ikke gå og håndklippe alle græsserne ned, så skal der større maskiner til som fx denne her buskrydder som vi heldigvis havde i forvejen. Vi var bare lidt bekymret for om de nye planter ville kunne tåle den voldsomme behandling med saven, så derfor valgte vi at klippede ned nu her mens der stadig var frost i jorden, så frosten kunne holde lidt på de nye planterne. En anden ting der taler for at klippe ned nu er, at der virkelig er mange små spirer på vej op af jorden, og hvis vi venter tre uger mere med at klippe ned, så bliver det virkelig svært ikke at beskadige de mange små forårsløg der er på vej op.

Bum bummelum nu har de glade amatører klippet alle græsserne ned, og jeg skal nok vende tilbage med resultatet, uanset om de alle går ud eller om de kommer fint igen til sommer.



tirsdag den 14. februar 2017

Her kommer et par af de græsser og stauder der har præsteret over længst tid i havne i år.

 Jeg har i flæng udtrykt min begejstring for græsser, og ikke mindst om vinteren gør de sig godt i haven. Nu er vi nået til februar, og jeg må sige, at nu skal der altså kigges godt efter for at finde de gode motiver. Ikke at de ikke kan findes, de er der skam, men når man kigger ud over hele haven så ser det temmelig rodet ud. De fleste græsser er knækket og frøstandene er flosset, måske har det noget at sige, at det hele blev plantet sidste år, og hver enkelt græs er temmelig spinkel endnu, men det er altså også ved at være tid til en nedklipning.

Her kan i se hvordan samme sted så ud midt vinter.

Men hvis man kigger godt efter ja så er der faktisk stadig skønheder derude.

 Her er det Deschampsia cespitosa ´goldtau´ (Mosebunke) en af de første græsser der blomstrer i min have, allerede juni-juli og resten af sommeren. Det er en virkelig skøn græs, med lange tynde aks der stille svajer i vinden, den giver en fin og let stemning i bedet sommeren igennem, den har dog ingen prydværdi i bedet om vinteren, da de lange tynde aks hurtig knækker ned. Til gengæld er de næsten stedsegrønne tuer rigtig fine her sidst på vinteren, hvor mange af de store græsser er knækket ned. Se fx Miscanthus sinensis ´gracillimus´ i baggrunden, den er ved at være lidt ynkelig.

 Her er det Pennisetum fairy tales den har heller ikke meget at byde på er i februar, men det har bestemt været en af mine yndlings hele sommeren. Til gengæld er frøstandene fra Purpursolhat Echinacea purpurea  stadig fine, når bare man kommer tæt nok på.

Sådan så bedet ud sidst på sommeren sidste år, Pennisetum fairy tales er den halvhøje græs med de hvide totter bagerst i bedet, og de fleste af de høje tynde aks der ligesom danner en sky over bedet stammer fra Deschampsia cespitosa ´goldtau´ (Mosebunke)


Som sagt hvis man går helt tæt på fræstandene så er de stadig skønne, og græsserne danne en fin bagrund til de mørke frøkapsler.


 Mandstro Eryngium yuccifolium


 Hjortetrøst

 Stipa tenuissima ponytails har jeg brugt sammen med stor lammeører Stachys byzantina big ears i kanten på det hvide bed. Det er en kombination jeg har været meget glad for, de har dannet en fin kant hele vinteren, og ser stadig skønne ud sammen.
Jeg går sådan lidt rundt om mine Stipa for tiden, for jeg kan ikke helt beslutte mig for om jeg skal klippe dem ned eller bare lade dem være, og så rive de visne strå af senere. Jeg kan se Jaap de Vries  har klippet hans ned, men mine er jo første års, så måske det ikke er nødvendig, jeg overvejer lidt endnu.

Og til sidst lige et sommer billede af det hvide bed her kan i se Stipa tenuissima ponytails hvor den ikke så stor endnu.


tirsdag den 7. februar 2017

Det var lige her jeg tabte mit hjerte til prydgræsser



Sidste år i september var jeg i Holland for at besøge en række haver, og købe lidt græsser og stauder med hjem. Jeg har allerede vist flere af dem på bloggen blandt andet Piet oudolf's have som du kan læse om her.
Denne her gang vil jeg gerne vise billeder fra en af mine absolut favorit haver fra turen, en have fyldt med masser af græsser og skønne stauder, hvor af flere er så nye, at de slet ikke er kommet i handlen endnu.

Haven tilhører Dori og Henk Jacobs, den er på 1 ha med planteskolen og prydhave. Jacobs have er særlig kendt for at være hjemsted for den Hollandske samling af Helenium (solbrud) som de også laver salgs planter af. I kan læse mere på deres hjemmeside www.Kwekerijjacobs.nl




 Der er noget magisk over at bevæge sig rundt i en have hvor planterne er i øjenhøjde eller over, jeg syntes det er en helt anden oplevelse af planterne man får, og jeg fik virkelig sådan en wow sus da jeg gik forbi bænken under de høje bambus og ind i haven.




 Det var ca lige her jeg stoppede op med bankende hjerte, og det gik op for mig at jeg havde alt for få græsser hjemme i haven.
Henk er en sand mester i at sammensætte stauder og græsser, så det vil være en meget meget svær opgave at skabe noget ligende, og jeg ville nok også blive lidt udfordret på plads.
Men den oplevelse af at træde ind i en helt anden verden, en verden af smukke stauder og græsser der bøjer sig ind over en når man går gennem på stien. Det at gå igennem et bed, og komme ud på den anden side hvor der venter en helt ny oplevelse, måske en blomster eng eller en mark, det bliver jeg simpelthen nød til at prøve at skabe herhjemme, omend i noget mindre målestok end hos Henk
Så hvis nogen af jer har hørt mig sige, at jeg har tabt mit hjerte til prydgræsser, ja så kan jeg fortælle at det var lige her i denne skønne have det skete.








 Det meste af haven ligger rundt om søen her.



Og så en planteskole, lige som en helt rigtig planteskole skal se ud, kun spændende hjemmelavet planter af god kvalitet, og som ikke lige findes i den nærmeste plantecenter.