Sider

søndag den 6. september 2015

Billeder fra haven og overvejelser om fremtidige plantevalg.

Her kommer lidt billeder fra haven som er taget den sidste uges tid, der er som i kan se stadig meget som blomstre til stor glæde for både os, bierne, og alle de andre insekter. Vi har ikke manglet vand i år, her i haven har vi i løbet af sommeren fået alt det vand vi kunne ønske, og det er noget der kan ses på planterne.
Jeg syntes virkelig det har været en underlig sommer i år (er vidst blevet nævnt et par gange) men ikke bare den kolde forsommer, også her sidst på sommeren har vejret været underligt syntes jeg. Solen har faktisk vidst sig en del i august trods alt, og det ser også ud til at næste uge bliver rigtig fin. Men hold nu op hvor det skifter hurtigt, så skinner solen, så regner det, så blæser/stormer det, så er her næsten vindstille, og så starter det hele forfra igen.
Det har været vild vejr i år, og som have ejer er det måske tid til at stille sig selv en række spørgsmål.
Har jeg læ nok i haven ? Passer planterne til den jord jeg har og det klima jeg bor i ? eller burde jeg i virkligheden overveje mere robuste planter det passer bedre til vores klima ? Jeg overvejer i hvert fald, at mine fremtidige bede skal plantes til med græsser, og mere robuste planter som passer til sandjord, og som ikke vælter rundt mellem hinanden. Der er ingen tvivl om at det vil gøre have arbejdet noget nemmere, og måske vil det også se lidt mere naturligt ud, at der ikke står tre rustne jernstænger ved hver plante.
Meeen altså hvor er jeg glad for mine lyserøde tøsede stauder, og mine skønne roser, mine georginer, og min Ferskentræ. Jeg vil ikke undvære nogen af de planter i haven, så det er i virkeligheden nok noget med at tænke mere læ ind i haven, og så de robuste planter på de mere udsatte steder.
Jeg overvejer en ny haveplan....

Hvordan har du det med planterne i din have? skal de kunne klare sig selv, altså ingen kunstig vanding, og holde sig selv oppe uden at vælte. Eller er det helt ok at vikle dem ind i jernstolper og bobleplast, for at passe på en sjælden skønhed.













10 kommentarer:

  1. Meget smukke havebilleder :-)
    Det er klart, at når vejret viser sig fra den side, så skal der overvejes omkring haven og valget af planter.
    Jeg vil helst at min have er så naturlig som mulig og ikke skal pindes for meget op osv. men selvfølgelig skal nogle planter have en hjælpende hånd.
    Men helst skal det kunne stå og klare sig selv med bunddække osv. så der heller ikke skal pilles ukrudt hele tiden.
    Jeg håber du tager nogle gode valg for din smukke have, jeg synes du virkelig har gjort det smukt og stemningsfyldt :-)
    God søndag herfra til du og familien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak det var sødt sagt, Det hjælper selvfølgeligt på at de ikke vælter så meget når man planter tæt, mit bed er bare et år gammelt, og jeg kan jo håbe at de støtter hinanden bedre næste år.

      Slet
  2. Da vi startede haven op her, startede vi med at lave læ. Det lykkedes rimeligt, men ikke helt så meget som ønskeligt. Det er ikke beplantningens skyld men vejret, det blæser jo rigtig meget også her midt på en ø i Kattegat. Det hele skal helst kunne passe sig selv, men kan det nu ikke altid, hvis det ikke regner nok, må jeg vande mine rhodoer. Noget vælter i blæsten, så det må bindes op, det er vist ikke til at undgå. Når roserne er tyngede af blomster, og det regner og blæser, så vælter de rundt. Nogen bliver bundet op, andre ikke.
    Vejret kan vi ikke gøre noget ved - god søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej vejret kan vi ikke gøre noget ved, sådan er det bare. Vi har jo lidt fastlands klima og derfor en del nattefrost om foråret, og ja så har vi blæst lige som alle andre i DK. Vi har også en dejlig stor 6 rækkers læbælte rundt om gården som vi plantede for 20 år siden, og en del bøge hække inden i haven. Jeg syntes bare stadig at det ikke helt er nok, så overvejer hvordan jeg kan forbedre mikro klimaet inde i min have, måske med flere hække og små rum. For jeg har det lige som dig jeg kan ikke undvære roser uanset hvor meget de vælter.

      Slet
  3. Sikke skønne billeder! Jeg forstår godt dine overvejelser, vi skal i gang med en omlægning af noget af haven lige om lidt, og det indebærer, at vi fjerner en hel del læ mod sydvest - jeg lægger mange planer i hovedet, men har ikke fundet den rigtige løsning endnu. Jeg tror ikke, det ender ud i andre plantevalg, selvom jeg både har sandjord, massiv blæst og frostudsat placering - roser og andre lidt sarte planter vil jeg ikke undvære. I min have får det meste lov at klare sig, som det bedst kan. Jeg vander kun nyplantede ting og binder kun lidt op. Jeg planter tæt, det tager noget af vælteriet. Men weekendens voldsomme regn og blæst - vi har fået godt 70 mm - kan ses i haven, det meste rejser sig heldigvis igen, dog ikke i skærebedet, som er i en sørgelig forfatning.

    SvarSlet
    Svar
    1. åh ja mit skærebed er også helt væltet desværre, kunne slet ikke klare alt det regn. Jeg bliver lidt trist når den hårde vind vælter alle mine stauder, og jeg syntes heller ikke det er sjovt at gå i haven når det blæser, derfor overvejer jeg flere hække inde i haven, tænker det kunne skabe mere læ og et bedre mikro klima i haven

      Slet
  4. Kære Jeannett Skønne billeder du viser. Jeg har forsøgt at klare mig med at lade hækken vokse sig pæn høj. Det hjælper lidt men tager ikke alt når det stormer som det kan nogen gange. Men det er helt sikkert noget jeg tænker over når der plantes nyt. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja høje hække er en god ide, desværre syntes manden at de er trælse at klippe så vores er ikke så høje, jeg overvejer derfor flere af dem i stedet for

      Slet
  5. Hej Jeannett.Dejlige billeder fra din smukke have.....................kan godt se at i har fået noget mere regn end os her ved hovestaden.
    Et lige vendt hjem efter en skøn tur til Nice.Og viser også lækre ferskner og blommer.
    Det er ikke det store problem med læ i min have...................men den er jo heller ikke så stor som din.Men nogle store gamle træer og en høj hæk klarer det meste.
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, håber i havde en skøn tur. Vi har en ret stor græsplæne og det er den jeg overvejer om den skal deles med endnu en hæk, eller om jeg skal nyde det lange kig ned gennem haven.

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.