Min barndoms have

Jeg har arvet interessen for have fra min mor, lige så længe jeg kan huske tilbage har hun gået ude i haven næsten hver dag med sin spade og flytte rundt på planterne. Jeg elskede den store have, alle blomsterne, de mange gange og stier, og ikke mindst de store træer, og træerne var der flere af i haven dengang.
Jeg kan huske jeg ikke var i tvivl om, at når jeg blev stor, så ville jeg også have en stor skøn have. Den skulle være fyldt med blomster og store træer lige som min mors, men en ting var jeg sikke på, jeg ville have en haveplan, for så skulle der ikke flyttes rundt på planterne hele tiden. Jeg huskede nemmelig hvor tåbelig jeg syntes det var, når min mor altid gik rundt og flyttede på stauderne og buskene. Hun brugte sååå meget tid på, at nu passede de ikke sammen i farverne alligevel, nu var den blevet for stor eller nu skyggede den plante for nogen andre. Hvorfor ikke bare plante de planter ordentlig første gang og så lad dem stå der, så kunne det jo være at min mor rent faktisk også fik tid til andre ting end altid at gå rundt med den spade.

Nu er jeg blevet voksen, jeg har selv fået en stor have med mange gamle træer og dejlig mange blomster. Jeg fik faktisk lavet en have plan engang i sin tid, da vi startede med at lave mark om til have. Vi fik tegnet en fin men ret simpel have, inspireret af gamle gårdhaver. Fliser rundt om huset kantet med en lille Buksbom hæk, et lille staudebed, og et lidt større bed med bla. historiske roser, nogle store Buksbom buske, nogle slyngroser, og til sidst bøgehække rundtom til at ramme det hele ind.
Nøje hvor jeg kedede mig de første år, jeg nippede roser og nippede roser, jeg plantede krukker og plantede krukker, jeg elskede at gå ude i haven men der var jo ikke noget at lave der ude. Efter et par år hvor jeg pænt havde holdt mig inden for haveplanen kunne jeg ikke mere, jeg brød planen og lave de mit første staudebed, og siden ja måske i har gættet det... ja lige siden har jeg gravet op og plantet, flyttet rundt og plantet igen, kigget på størrelser og farver, og plantet om igen.

Jeg er blevet ældre og klogere og har fundet den ægte kærlighed til have arbejde.
Det er jo nemlig det der er det fantastiske ved at have en have, det at skabe noget, følge planters udvikling, sætte farver sammen, at lære nyt om planter, og alt det kan jo kun lade sig gøre hvis vi prøver os frem, lærer af vores fejl og retter dem.