Alt hvad vi har sået her i køkkenhaven i år har været virkelig længe om at spirer, og når så planterne endelig var spiret ja så skete der ligesom bare ikke mere. Nu ser det endelig ud til at der er kommet gang i det hele, og jeg begynder så småt at tro på, at jeg også i år, både kan høste grøntsager, salat og plukke en masse blomster i min skære have.
Vores køkkenhave er delt lidt op i rum, bag kastanie hegnet er vores jordbærbed, Leif kan bedst lide at have ting i rækker så den ene side af køkkenhaven er hans domæne. Jeg kan bedst lide at så og luge planter i kasser, så den afdeling med højbede den står jeg for. Det store bed bag drivhuset er min skærehave, her vokser både Geoginer, stauder og forskellige sommerblomster. Det er et nyt bed som vi har lavet i år, før havde jeg bare sommerblomsterne i rækker mellem grøntsagerne, ja det har jeg sådan set stadig bare ikke så mange, men i år har blomsterne altså også fået deres helt egen bed og der er kommet en hel del flere af dem.
Jeg har sået temmelig mange forskellige sommerblomster i år, heldigvis spirer de fleste, og jeg har store planer om selv at høste frø fra mange af dem i år. Jeg vil rigtig gerne være lidt mere selvforsynet med blomster frø, og så syntes jeg det kunne være sjovt at finde nogen der har samme pasion som jeg kan bytte frø med.
I år har vi også udvidet med et par rækker fliser bag drivhuset, så vi kunne få plads til et lille cafe set, det har vi manglet så jeg er super glad for at vi endelig har fået det lavet. jeg har store planer om at tilbringe mange timer her med min kaffekop, bare side og kigge ud over min kommende skærehave.
Det ser godt nok skønt ud i din køkkenhave! Jeg kommer helt til at savne min - nok mest pga. blomsterne, men også det der frodige look - og selvfølgelig afgrøderne. Min køkkenhave blev midlertidigt overtaget af bondemanden for en del år siden, da børnene var helt små, og der ikke rigtig var tid nok. Det betød den blev pløjet op og inddraget i landbrugsdrift! Siden er vi blevet invaderet af snegle, og det med spiselige afgrøder var ikke så tillokkende. I år har jeg ingen snegle (jeg ved ikke hvorfor?), så nu spirer lysten til køkkenhave igen. Gad vide om, jeg kan få vristet jorden fra bondemanden igen?
SvarSletDet skal du da prøve for det er så berigende at have en køkkenhave. Da Filippa var lille fjernede vi alle stauderne i haven, men køkkenhaven beholdte vi, den kunne vi ikke undvære, nu er der heldigvis blevet tid til bække dele igen.
SletHej Jeannett.Skøn køkkenhave du har............................elsker også min.Og er lige startet med at spise de nye kartofler.Det er bare så dejligt at være næsten selvforsynende.
SvarSletOg en skærehave er nu heller ikke så tosset.
God aften knus Jette
Tak nye kartofler smager bare såå godt, vi høster også jordbær, radisser og forskellige salater. Ja der er skønt at være en lille smule selv forsynet også med blomster.
SletSkønne billeder! I er gode til at holde den ukrudtsfri - det er vi ikke;-)
SvarSletKh
Anna
Tak, altså nu var den også lige ny luget lige før billederne blev taget, i takt med at planterne vokser kommer der også mere ukrudt med. Men det er også et af de steder hvor vi virkelig slapper af med at luge, når jeg har lyst til at gå i haven, men ikke lige orker at tage stilling til om den plante skal plantes der, eller om hvilke planter der skal deles, eller hvad jeg skal gøre, så går jeg nogen gange bare op og luger, ikke tænke bare luge, luge, luge ;-)
Slet