Sider

torsdag den 31. juli 2014

Bispens marked på Spøttrup middelalderborg

Sidste fredag var vi til middelalder marked på Spøttrup borg, det var en varm dag, og jeg må sige det var som at træde 500 år tilbage i tiden.
Jeg ved ikke rigtig hvad det er der får helt almindelig familier til at trække stikket ud, iklæde sig middelalder tøj og lege at de lever i en helt anden tidsalder nogle uger om året. Men hold da op de gør det autentisk og de er dygtige til deres håndværk. 

Det her marked forgik ved Spøttrup middelalder borg, den meget smukke og velbevarede borg var de helt perfekte rammer for sådan et marked. 
Markedets dagene strakte sig over en uge og vi brugte en hel dag, bare med at gå rundt i de smukke rammer, indsnuse duften af bål, træ, brød, hjemme brygget mjød, naturfarvet garn og heste med mænd i tunge rustninger. 
Der var flere store telt byer som skabte rammerne om markedet, hver lille telt lejer havde deres egne lille bod, og rundt om boderne havde hver familie skabt nogle meget autistiske middelalder miljøer. 
Hver lille telt havde selvfølgelig et kæmpe bålsted (selv om der var mindst 30 grader) og fra deres boder solgte de fine hjemme lavede sager, alt fra krydder salt til træ og smede produkter samt selvfølgelig bålmad, og de var virkelig dygtige de fleste. 

Udover markedet var der også gøglere og musikere der optrådte, og flere shows hvor mænd og kvinder kæmpede med sværd iført tunge rustninger. 

Det var sådan en lidt impulsiv ide at besøge marked, men vi blev meget positiv overrasket og jeg tror bestemt ikke det er sidste gang vi besøger enten Spøttrup eller et ligende marked. 

Jeg har taget virkelig mange billeder så igen må jeg advare mod virkelig mange billeder, men her kommer lidt indtryk fra Bispens marked på Spøttrup middelalderborg. 

















Efter så mange indtryk kan man godt blive lid træt, og glæde sig til en lur i bilen på vejen hjem.
Spøttrupborg borg er åben for besøg til og med oktober og der kommer et nyt marked igen til næste år. Kan du ikke vente så længe er der allerede et ligende (nok ikke så stort) marked den 7-8 august her vil borgen igen blive fyld med liv.
Du kan læse meget mere om Spøttrup borg lige her


onsdag den 30. juli 2014

Lidt flere billeder fra Sverige

Efter to dage i Astrid Lingrens verden, kørte vi en tur ud til katholt, der hvor Emil filmene blev optaget. Før indspilningen af Emil filmene var gården bare en helt almindelig men yderst charmerende gård i Småland, sidenhen blev det aldrig det samme igen på det lille landsted.

Kommer i til området vil jeg virkelig anbefale at i sætte et par timer af til et besøg på gården, evt tage en lille madkurv med og måske købe en kop kaffe og nyde den i den meget hyggelige haven rundt om gården.

Efter Katholt kørte vi videre sydpå, da planene var at køre over København hjem, vi havde afsat 4 dage til turen, så vi havde rigeligt tid til at nyde smukke Sydsverige.



Vi blev helt forelsket i det svenske træhegn, vi har drømt mange drømme og at have det hegn herhjemme rundt om gården.



Der var en meget autentisk stemning på gården, med billeder på vægen og beskrivelser fra de gamle filmoptagelser. Det var meget nem at danne indre billeder af Emil der kommer springende hen over gårdspladsen med en frustreret far i hælene.

Efter Katholt kørte vi videre sydpå, da planene var at køre over København hjem, vi havde afsat 4 dage til turen, så vi havde rigeligt tid til at nyde smukke Sydsverige.



Vi havde to overnatninger i en lejet campingvogn lige ved denne smukke svenske badesø.






Og som afslutning på turen, en enkelt overnatning i København, det var søndag og alt for varmt til andet end, en afslappende tur på Christiania.

Vores ferie fortsatte dagen efter i sommerhus, men det er en helt andet historie...

søndag den 27. juli 2014

Astrid Lingrens verden

Beklager den lidt lange pause på bloggen, men vi har som tidligere skrevet tilbragt noget af ferien i skønne Sverige, vi har også været i sommerhus på Jeginø, og nu nyder vi den sidste uges ferie  her hjemme i haven. 
Jeg har taget en masse dejlige sommerbilleder, og mange af dem glæder mig til at dele dem med jer her på bloggen, jeg deler dog billederne op i flere indlæg, for at det ikke skal blive alt for langt et indlæg. 

Vi startede ferien med to dage i Astrid Lingrens verden, et helt fantastisk sted for både store og små. 
Det var som at træde ind i et eventyr og vandre fra den ene fantastiske verden til den næste. Vi har prøvet at forbered Filippa på turen, ved at læse flere af Astrid Lingrens mange eventyr, men vi havde slet ikke nået dem alle. Alligevel blev vi meget overrasket over hvor meget hun egentlig kunne genkende, hurra for fjernsynet.... 
Emil. Pippi, Lotte fra spektakelmagergade, og Karlsson på taget var nok dem hun kendte bedst, det var ihvertfald dem vi havde læst hjemmefra. Men faktisk kendte hun også Malin fra krageøen, Madiken og Rasmus på luffen, men den figur der gjorde størst indtryk på os alle var dog Ronja røverdatter. 
Alle vi børn i Bulderby og Brødrene Løvehjerte, har vi valgt og vente lidt med, og vi kunne sagtens finde på at besøge parken igen en anden gang, måske når hun er blevet lidt ældre.

Parken har ingen vilde rutschebaner, ingen vandland, her er det ikke adrenalin rus og vilde chok der er i fokus. Her er det eventyret og barnet i os alle der er i centrum. Her er der fortællinger og teater i børnehøjde, her er der plads til fordybelse og til at spise sin madkurv i skyggen, eller måske nyde en af de lækre svenske vafler med hjemmelavet Jordgubbar syltetøj (jordbær)... det kan godt anbefales. 

En stor anbefaling til parken her fra os af, og i kan læse meget mere om parken her, nu tror jeg bare jeg vil lade billederne tale for sig selv og der er temmelig mange af dem, så er i advaret. 

Fra en af de mange Pippi show der var i løbet af dagen





Kirsebærdalen fra Brødrene Løvehjerte


Der var mange mennesker samlet til de mange shows i løbet af dagen, men rundt omkring i parken virkede det slet ikke overfyldt.


 Slik butikken hvor Pippi købte 18 kg karameller





Mattis borgen og det store Ronja show

Forhindrings bane i Mattis skoven



Lidt billeder fra Emil scenen men gården og Emils værksted.